Aarhus Lufthavn: Forskelle mellem versioner

76 bytes tilføjet ,  3. december 2013
Linje 7: Linje 7:


===Kirstinesmindes Flyveplads===
===Kirstinesmindes Flyveplads===
I 1930'erne stiger interessen igen. Men kommunen afviser endnu at have råd til det store anlægninsprojekt. A 1933 tilføjer den socialdemokratiske borgmester Jakob Jensen en kommentar til afvisningen af en foreslået flyveplads: "Skulde saadanne Flyveruter oprettes, maatte det nærmest blive Statens Sag." (Byrådsmøde d. 27. april 1933, pkt. 8)
I 1930'erne stiger interessen igen. Men [[Aarhus Kommune|kommunen]] afviser endnu at have råd til det store anlægninsprojekt. A 1933 tilføjer den [[Socialdemokratiet|socialdemokratiske]] borgmester [[Jakob Jensen]] en kommentar til afvisningen af en foreslået flyveplads: ''"Skulde saadanne Flyveruter oprettes, maatte det nærmest blive Statens Sag."'' (Byrådsmøde d. 27. april 1933, pkt. 8)
I 1939  begynder man at se på planerne om en flyplads med nogle lidt mere økonomiske øjne. Man diskuterer om man evt. kunne starte med blot at anlægge landingspladsen og så undvære de større administrationsbygninger osv. Generelt ser man langt mere på hvad der kan lade sig gøre, og ikke hvad man kunne ønske sig. Man retter derfor henvendelse til Socialministeriet. Man har bedt dem om et tilskud til oprettelse af en flyveplads i [[Skejby]]. Grunden til at man hendvendte sig til Socialministeriet var en ny lov, der blev vedtaget i 1938. Med den havde staten selv forpligtet sig til at sikre beskæftigelse til arbejdsløse. Socialministeriet melder tilbage, at de vil dække alle arbejdsomkostninger af hensyn til beskæftigelsen. Det bliver tungen på vægtskålen. [[Aarhus Byråd]] har i lang tid ønsket sig at kunne anlægge en flyveplads, men den økonomiske del har været for tung. Med tilskudet har kommunen dog stadig en ret stor post tilbage: Erhvervelse af grunden, materialerne og væktøjet. Ud af det samlede budget på 1.680.000 udgør disse poster næsten 9.000.000 kr. Kommunen har altså endnu over halvdelen af udgifterne. D. 14. december 1939 vedtager byrådet at opføre Kirstines MIndes Flyveplads.


I 1939  begynder man at se på planerne om en flyplads med nogle lidt mere økonomiske øjne. Man diskuterer om man evt. kunne starte med blot at anlægge landingspladsen og så undvære de større administrationsbygninger osv. Generelt ser man langt mere på, hvad der kan lade sig gøre, og ikke hvad man kunne ønske sig. Man retter derfor henvendelse til Socialministeriet. Man har bedt dem om et tilskud til oprettelse af en flyveplads i [[Skejby]]. Grunden til at man hendvendte sig til Socialministeriet var en ny lov, der blev vedtaget i 1938. Med den havde staten selv forpligtet sig til at sikre beskæftigelse til arbejdsløse. Socialministeriet melder tilbage, at de vil dække alle arbejdsomkostninger af hensyn til beskæftigelsen. Det bliver tungen på vægtskålen. Aarhus Byråd har i lang tid ønsket sig at kunne anlægge en flyveplads, men den økonomiske del har været for tung. Med tilskudet har kommunen dog stadig en ret stor post tilbage: Erhvervelse af grunden, materialerne og væktøjet. Ud af det samlede budget på 1.680.000 udgør disse poster næsten 9.000.000 kr. Kommunen har altså endnu over halvdelen af udgifterne. D. 14. december 1939 vedtager byrådet at opføre [[Kirstinesminde Flyveplads|Kirstines Mindes Flyveplads]].


===Anden Verdenskrig og Tirstrup===
===Anden Verdenskrig og Tirstrup===