Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl: Forskelle mellem versioner

Den første asylmoder var søster Emilie fra diakonissestiftelsen. Søster Emilies rigtige navn var [[Emilie Christine Christensen]] og sammen med én medhjælper havde hun ansvaret for omkring 100 børn. De to havde bolig på asylets 1. sal.

I 1926 da [[Emilie Randrup]] blev ansat som bestyrerinde i Guldbryllupsasylet gik børnehaven over til at være en frøbelsk børnehave. I modsætning til tidligere pædagogiske tilgange var der i den frøbelske børnehave, fokus på læring gennem leg. Tidligere havde der også været fokus på børnenes læring, men det igennem klassisk skolegangstænkning. Frk. Randrup, som fremover kun kendtes som Tante Mille, fik ved sin ansættelse indkøbt puder og tæpper så børnene kunne ligge ned og sove under deres daglige middagslur – tidligere havde børnene måtte sove siddende lænet ind over et bord. Med tante Mille kom også frøbelske sangbøger til asylet, der indledtes med ord fra forstanderen af Frøbelseminaret i København Sofus Bagger: ''”Kraftigt og maalbevidst gaar Nutidens pædagogiske Bestræbelser i Lag med at udfinde de naturligste Midler og Veje til Barnets Udvikling. Og Vejen fører bestandig tilbage til den Grundsætning: lad Barnet være Barn, kræv kun, hvad Barnet formaar!''”