11.498
redigeringer
Linje 41: | Linje 41: | ||
Den første asylmoder var søster Emilie fra diakonissestiftelsen. Søster Emilies rigtige navn var [[Emilie Christine Christensen]] og sammen med én medhjælper havde hun ansvaret for omkring 100 børn. De to havde bolig på asylets 1. sal. | Den første asylmoder var søster Emilie fra diakonissestiftelsen. Søster Emilies rigtige navn var [[Emilie Christine Christensen]] og sammen med én medhjælper havde hun ansvaret for omkring 100 børn. De to havde bolig på asylets 1. sal. | ||
Omkring 1912 blev Søster Emilie afløst diakonisse [[Anna Marie Jensen]]. Under frk. Jensens var det [[Sct. Stefansforeningen]]s | Omkring 1912 blev Søster Emilie afløst diakonisse [[Anna Marie Jensen]]. Under frk. Jensens var det [[Sct. Stefansforeningen]]s [[diakonisse Dagmar Petersen]], der havde sin bolig i asylet. | ||
I 1926 da [[Emilie Randrup]] blev ansat som bestyrerinde i Guldbryllupsasylet gik børnehaven over til at være en frøbelsk børnehave. I modsætning til tidligere pædagogiske tilgange var der i den frøbelske børnehave, fokus på læring gennem leg. Tidligere havde der også været fokus på børnenes læring, men det igennem klassisk skolegangstænkning. Frk. Randrup, som fremover kun kendtes som Tante Mille, fik ved sin ansættelse indkøbt puder og tæpper så børnene kunne ligge ned og sove under deres daglige middagslur – tidligere havde børnene måtte sove siddende lænet ind over et bord. Med tante Mille kom også frøbelske sangbøger til asylet, der indledtes med ord fra forstanderen af Frøbelseminaret i København Sofus Bagger: ''”Kraftigt og maalbevidst gaar Nutidens pædagogiske Bestræbelser i Lag med at udfinde de naturligste Midler og Veje til Barnets Udvikling. Og Vejen fører bestandig tilbage til den Grundsætning: lad Barnet være Barn, kræv kun, hvad Barnet formaar!''” | I 1926 da [[Emilie Randrup]] blev ansat som bestyrerinde i Guldbryllupsasylet gik børnehaven over til at være en frøbelsk børnehave. I modsætning til tidligere pædagogiske tilgange var der i den frøbelske børnehave, fokus på læring gennem leg. Tidligere havde der også været fokus på børnenes læring, men det igennem klassisk skolegangstænkning. Frk. Randrup, som fremover kun kendtes som Tante Mille, fik ved sin ansættelse indkøbt puder og tæpper så børnene kunne ligge ned og sove under deres daglige middagslur – tidligere havde børnene måtte sove siddende lænet ind over et bord. Med tante Mille kom også frøbelske sangbøger til asylet, der indledtes med ord fra forstanderen af Frøbelseminaret i København Sofus Bagger: ''”Kraftigt og maalbevidst gaar Nutidens pædagogiske Bestræbelser i Lag med at udfinde de naturligste Midler og Veje til Barnets Udvikling. Og Vejen fører bestandig tilbage til den Grundsætning: lad Barnet være Barn, kræv kun, hvad Barnet formaar!''” |