Frederiksbroen (ved Immervad): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Frederiksbroen''' eller '''Frederiks Bro''' ligger ved [[Immervad]] | '''Frederiksbroen''' eller '''Frederiks Bro''' ligger ved [[Immervad]]. Det var den første bro der blev bygget over [[Aarhus Å|åen]]. | ||
Hvornår Frederiks Bro blev bygget er uklart, men da [[Brobjerg]] blev | Hvornår Frederiks Bro blev bygget er uklart, men da [[Brobjerg]] blev bebygget på sydsiden af åen i 1400-tallet eksisterede broen, og måske også længe før det. | ||
Tidligere er broen blevet kaldt '''Brobjerg Bro''' og fra 1600-tallet til 1824 '''Basballebroen''', opkaldt efter | Tidligere er broen blevet kaldt '''Brobjerg Bro''' og fra 1600-tallet til 1824 '''Basballebroen''', opkaldt efter den fremtrædende borgerfamilie [[Basballe-slægten|Basballe]], som havde en gård ved Immervad. | ||
I 1824 blev Brobjerg | I 1824 blev gaden op ad Brobjerg døbt [[Frederiksgade]] opkaldt efter Frederiks VI, som besøgte Aarhus. Ved samme lejlighed fik Fredriks Bro sit navn. | ||
I dag kendes [[Frederiksbroen (på Frederiks Allé)|Frederiksbroen]] som broen på [[Frederiks Allé]], der strækker sig over banelegemerne. | I dag kendes [[Frederiksbroen (på Frederiks Allé)|Frederiksbroen]] som broen på [[Frederiks Allé]], der strækker sig over banelegemerne. | ||
Versionen fra 28. aug. 2013, 11:24
Frederiksbroen eller Frederiks Bro ligger ved Immervad. Det var den første bro der blev bygget over åen.
Hvornår Frederiks Bro blev bygget er uklart, men da Brobjerg blev bebygget på sydsiden af åen i 1400-tallet eksisterede broen, og måske også længe før det.
Tidligere er broen blevet kaldt Brobjerg Bro og fra 1600-tallet til 1824 Basballebroen, opkaldt efter den fremtrædende borgerfamilie Basballe, som havde en gård ved Immervad.
I 1824 blev gaden op ad Brobjerg døbt Frederiksgade opkaldt efter Frederiks VI, som besøgte Aarhus. Ved samme lejlighed fik Fredriks Bro sit navn.
I dag kendes Frederiksbroen som broen på Frederiks Allé, der strækker sig over banelegemerne.
Kilde
- Århus Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer i den indre by, magistratens 2. afdeling, stadsarkitektens kontor, 1984
- Bernhardt Jensen, Fra Åhavnen til Fiskerhuset, Aarhus Havn, 1978
