Alfred Hjalmar Elmquist (1819-1892): Forskelle mellem versioner
Ingen redigeringsopsummering |
Ingen redigeringsopsummering |
||
| (3 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Alfred Hjalmar Elmquist''' (født den 24. december 1819 i Aarhus, død den 12. november 1892 i Aarhus) var lærer og sognepræst. | '''Alfred Hjalmar Elmquist''' (født den 24. december 1819 i Aarhus, død den 12. november 1892 i Aarhus) var lærer og sognepræst. | ||
Han var søn af boghandler, senere redaktør for Aarhus Stiftstidende, [[Adolph Frederik Elmquist (1788-1868)|Adolph Frederik Elmquist]] og hustru Helene Ambrosia | Han var søn af boghandler, senere redaktør for Aarhus Stiftstidende, [[Adolph Frederik Elmquist (1788-1868)|Adolph Frederik Elmquist]] og hustru [[Helene Ambrosia Elmquist (1790-1862)|Helene Ambrosia Elmquist]]. Elmquist blev gift to gange: Først i 1846 med Georgine Christine Nielsen, der var datter af Aarhus' byfoged, [[Jørgen Nielsen (1789-1853)|Jørgen Nielsen]]. Sammen fik de seks børn. Han blev gift anden gang i 1861 med præstedatteren Johanne Rebekka Jensen fra Houlberg.<br> | ||
=== Uddannelse og virke === | === Uddannelse og virke === | ||
Elmquist blev student fra Aarhus Katedralskole, og i 1843 blev han cand.theol. Fra 1845 til 1848 virkede han som timelærer ved katedralskolen, hvor han underviste i fagene dansk, latin og fransk. Den 3. august 1847 blev han konstitueret adjunkt ved den videnskabelige realskole i Aarhus - og fastansat fra den 19. september. Elmquist fik som lærer megen anerkendelse, og fra hans tidligere arbejdsgivere (de to rektorer) forelå der "meget rosende vidnesbyrd om hans dygtighed".<br><br> | Elmquist blev student fra [[Aarhus Katedralskole]], og i 1843 blev han cand.theol. Fra 1845 til 1848 virkede han som timelærer ved katedralskolen, hvor han underviste i fagene dansk, latin og fransk. Den 3. august 1847 blev han konstitueret adjunkt ved den videnskabelige realskole i Aarhus - og fastansat fra den 19. september. Elmquist fik som lærer megen anerkendelse, og fra hans tidligere arbejdsgivere (de to rektorer) forelå der "meget rosende vidnesbyrd om hans dygtighed".<br><br> | ||
I året 1853 skiftede Elmquist undervisergerningen ud med en stilling som residerende kapellan ved Vor Frue Kirke i Aarhus og Åby landsogn. Han virkede i denne stilling indtil 1864, hvor han blev sognepræst for Virring og Essenbæk sogne. I 1892 vendte han dog tilbage til Aarhus.<br> | I året 1853 skiftede Elmquist undervisergerningen ud med en stilling som residerende kapellan ved [[Vor Frue Kirke]] i Aarhus og Åby landsogn. Han virkede i denne stilling indtil 1864, hvor han blev sognepræst for Virring og Essenbæk sogne. I 1892 vendte han dog tilbage til Aarhus.<br> | ||
=== Elmquist personligt === | === Elmquist personligt === | ||
Som person blev Alfred Hjalmar Elmquist beskrevet som genert, og han talte ikke foran en større forsamling, når det ikke var nødvendigt. I sine erindringer nævner han også selv, at det ikke lå til hans natur at holde taler, selv ikke engang bordtaler. Han brugte derfor meget tid på at skrive sine prædikener og at memorere disse. Som sognerådsformand i Åby fik han dog ros, da han "med dygtighed [kunne] lede forhandlingerne", og når han prædikede som præst, var det med "en vis velgørende ro og sandværdighed". Trods Elmquists generthed lykkedes det ham altså at undervise, forhandle og prædike og dermed at tale foran et publikum - på tilfredsstillende vis.<br><br> | Som person blev Alfred Hjalmar Elmquist beskrevet som genert, og han talte ikke foran en større forsamling, når det ikke var nødvendigt. I sine erindringer nævner han også selv, at det ikke lå til hans natur at holde taler, selv ikke engang bordtaler. Han brugte derfor meget tid på at skrive sine prædikener og at memorere disse. Som sognerådsformand i Åby fik han dog ros, da han "med dygtighed [kunne] lede forhandlingerne", og når han prædikede som præst, var det med "en vis velgørende ro og sandværdighed". Trods Elmquists generthed lykkedes det ham altså at undervise, forhandle og prædike og dermed at tale foran et publikum - på tilfredsstillende vis.<br><br> | ||
Alfred Hjalmar Elmquist nedskrev i årene 1891-92 sine erindringer, og i 1960 gengav overbibliotekar Emanuel Sejr første halvdel af Elmquists erindringer | Alfred Hjalmar Elmquist nedskrev i årene 1891-92 sine erindringer, og i 1960 gengav overbibliotekar [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)|Emanuel Sejr]] første halvdel af Elmquists erindringer i Århus Stifts Årbøger. | ||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
*Personblad for Alfred Hjalmar Elmquist | *Personblad for Alfred Hjalmar Elmquist | ||
*Alfred Hjalmar Elmquist. Tilbageblik. Erindringer fra hans senere år. Århus Stifts Årbøger 1960, Årg. 53, s. 7-8 | *Alfred Hjalmar Elmquist. Tilbageblik. Erindringer fra hans senere år. Århus Stifts Årbøger 1960, Årg. 53, s. 7-8 | ||