Vandforsyningen i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
→Vandværkets tilblivelse: Højdebeholder i Botanisk Have |
||
| (3 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 36: | Linje 36: | ||
Aarhus Å vedblev med at være den primære ressource for vandforsyningen i byen helt indtil 1902, hvorefter vandindtagningen blev oppumpet fra artesiske boringer i Stavtrup og Viby. Fra de artesiske boringer tilkobledes en gravitationsledning af beton til vandværket ved Silkeborgvej. | Aarhus Å vedblev med at være den primære ressource for vandforsyningen i byen helt indtil 1902, hvorefter vandindtagningen blev oppumpet fra artesiske boringer i Stavtrup og Viby. Fra de artesiske boringer tilkobledes en gravitationsledning af beton til vandværket ved Silkeborgvej. | ||
Én af de gamle højdebeholdere kan stadig ses midt i Botanisk Have cirka 65 meter vest for bygningen Vestervang nr. 6. | |||
=== Vandværkets børnesygdomme === | === Vandværkets børnesygdomme === | ||
| Linje 94: | Linje 96: | ||
[[Fil:B775100 CD0024 011158 Kloakpumpestationen 1914.jpg|thumb|350px|right|Aarhus Kloakpumpestation ved opførelsen 1914.]] | [[Fil:B775100 CD0024 011158 Kloakpumpestationen 1914.jpg|thumb|350px|right|Aarhus Kloakpumpestation ved opførelsen 1914.]] | ||
Ved århundredeskiftet var det ikke kun en stabil vandforsyning der var essentiel i et sanitært øjemed. Der var opstået et øget fokus på spildevand, og det var strengt nødvendigt med en grundig løsning af byens kloakeringsudfordringer. | Ved århundredeskiftet var det ikke kun en stabil vandforsyning der var essentiel i et sanitært øjemed. Der var opstået et øget fokus på spildevand, og det var strengt nødvendigt med en grundig løsning af byens [[Kloakering i Aarhus|kloakeringsudfordringer]]. | ||
I takt med at Aarhus voksede, opstod behovet for at lede større mængder spildevand ud i [[Aarhusbugten]]. Åen havde siden middelalderen været benyttet til affald og andre efterladenskaber, og flere af byens senere afløb og primitive kloakledninger førte også direkte ud i byens gamle å. Det var uhygiejnisk og uhumsk, og der blev derfor løbende i 1800-tallet iværksat tilløb til større kloak- og vandafledningssystemer, der skulle afhjælpe de stigende problemer. Af sanitære hensyn skulle overgangen fra latriner til vandklosetter forceres, og Aarhus Kommune optog derfor lån for at finansiere de store anlægsarbejder forbundet til opførelsen af en pumpestation og iværksættelsen af Brolægningsudvalgets nye kloakplan af 1908. | I takt med at Aarhus voksede, opstod behovet for at lede større mængder spildevand ud i [[Aarhusbugten]]. Åen havde siden middelalderen været benyttet til affald og andre efterladenskaber, og flere af byens senere afløb og primitive kloakledninger førte også direkte ud i byens gamle å. Det var uhygiejnisk og uhumsk, og der blev derfor løbende i 1800-tallet iværksat tilløb til større kloak- og vandafledningssystemer, der skulle afhjælpe de stigende problemer. Af sanitære hensyn skulle overgangen fra latriner til vandklosetter forceres, og Aarhus Kommune optog derfor lån for at finansiere de store anlægsarbejder forbundet til opførelsen af en pumpestation og iværksættelsen af Brolægningsudvalgets nye kloakplan af 1908. | ||
| Linje 126: | Linje 128: | ||
=== Genanvendelsen af vand i nye boligområder === | === Genanvendelsen af vand i nye boligområder === | ||
I den nyetablerede by [[Nye]] mellem [[Lisbjerg]] og [[Lystrup]] forsøges det at udnytte vandet som en ressource, hvor de stigende vandmængder som følge af klimaforandringerne er udset til at skulle indgå i landskabet som rekreative elementer i form af bl.a. søer og kanaler. Ligeledes forsøges det i Nye, at benytte alt afstrømmende overfladevand fra tage, veje og pladser til en central sekundavandsløsning, hvor det opsamlede vand ledes til et renseværk, inden det føres videre til brug ved toiletskyl og tøjskyl i områdets mange boliger. Udtrykket sekundavand dækker over, at det er vand, der ikke er af drikkevandskvalitet, men som kan bruges til sekundære formål. Det anslås at opsamlingen af regnvand til husholdningerne vil kunne medføre, at der spares 40 % på grundvandet i området. | I den nyetablerede by [[Nye]] mellem [[Lisbjerg]] og [[Lystrup]] forsøges det at udnytte vandet som en ressource, hvor de stigende vandmængder som følge af klimaforandringerne er udset til at skulle indgå i landskabet som rekreative elementer i form af bl.a. søer og kanaler. Ligeledes forsøges det i Nye, at benytte alt afstrømmende overfladevand fra tage, veje og pladser til en central sekundavandsløsning, hvor det opsamlede vand ledes til et renseværk, inden det føres videre til brug ved toiletskyl og tøjskyl i områdets mange boliger. Udtrykket sekundavand dækker over, at det er vand, der ikke er af drikkevandskvalitet, men som kan bruges til sekundære formål. Det anslås at opsamlingen af regnvand til husholdningerne vil kunne medføre, at der spares 40 % på grundvandet i området. | ||
===Se også=== | |||
* [[Kloakering i Aarhus]] | |||
* [[Marens Røvhul]] | |||
* [[Marselisborg Renseværk]] | |||
* [[Pumpehuset på Strandvejen]] | |||
* [[Aarhus Kloakpumpestation]] | |||
* [[Aarhus Kommunale Værker]] | |||
* [[Aarhus Vand]] | |||
* [[Åby Renseanlæg]] | |||
== Vandforsyningen i Aarhus på Aarhusarkivet == | == Vandforsyningen i Aarhus på Aarhusarkivet == | ||
| Linje 133: | Linje 145: | ||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
* O. Jørgensen. Aarhus Vandværk 1872-1922. Vandværksudvalgets Foranstaltning. Magnus Frederiksens Bogtrykkeri. 1922. | * O. Jørgensen. Aarhus Vandværk 1872-1922. Vandværksudvalgets Foranstaltning. Magnus Frederiksens Bogtrykkeri. 1922. | ||
* Aarhus Byråds Forhandlinger, 26.07.1877, 15.03.1894 | |||
* Århus Kommune. Stadsingeniørens Kontor 1869-1994. 125års Jubilæumsskrift. Århus Kommunes Trykkeri. | * Århus Kommune. Stadsingeniørens Kontor 1869-1994. 125års Jubilæumsskrift. Århus Kommunes Trykkeri. | ||
* Årsrapport 2021 for Aarhus Vand. | * Årsrapport 2021 for Aarhus Vand. | ||
| Linje 143: | Linje 156: | ||
* Aarhus Stiftstidende. Kloak-Rensningsanlæg for nordre Bydel. 18-09-1941. | * Aarhus Stiftstidende. Kloak-Rensningsanlæg for nordre Bydel. 18-09-1941. | ||
* Aarhus Stiftstidende. Farlig gift spredes. 23-11-1966. | * Aarhus Stiftstidende. Farlig gift spredes. 23-11-1966. | ||
* | * Århus Stiftstidende, 13.09.1895, ''”Artesisk Vand til Aarhus”'' | ||
* Århus Stiftstidende, 28.06.1898, ''”Artesisk Vand i Aarhus”'' | |||
* Århus Stiftstidende. 03-01-1873. | |||
* Orientering fra Miljøstyrelsen. Vandmiljøhandlingsplan og tilsynsundersøgelse. Nr. 5 1987. | * Orientering fra Miljøstyrelsen. Vandmiljøhandlingsplan og tilsynsundersøgelse. Nr. 5 1987. | ||
* J.P. Trap Danmark VIII, Århus Amt. Femte Udgave. G.E.C. Gads Forlag. 1963. | * J.P. Trap Danmark VIII, Århus Amt. Femte Udgave. G.E.C. Gads Forlag. 1963. | ||