Kloakering i Aarhus: Forskelle mellem versioner

Ingen redigeringsopsummering
 
Linje 4: Linje 4:
I århundreder klarede Aarhus sig med rendesten, latriner, møddinger og den helt store arvtager af byens affald, [[Aarhus Å]]. Efterhånden som byen voksede, blev både stanken og sundhedsfaren ved disse løsninger dog uholdbar. Spildevandet kom ikke kun fra husholdninger, men i høj grad også fra byens voksende industri. I 1860’erne blev de første lukkede kloaker derfor etableret for at lede det stinkende spildevand væk.  
I århundreder klarede Aarhus sig med rendesten, latriner, møddinger og den helt store arvtager af byens affald, [[Aarhus Å]]. Efterhånden som byen voksede, blev både stanken og sundhedsfaren ved disse løsninger dog uholdbar. Spildevandet kom ikke kun fra husholdninger, men i høj grad også fra byens voksende industri. I 1860’erne blev de første lukkede kloaker derfor etableret for at lede det stinkende spildevand væk.  


[[Fil:000416018 l.jpg|350px|thumb|right|Akvarel forestillende Borrebækken ved Mejlgade kort inden dens udløb i havet. Maler [[Hans Frederik Meyer Visby (1839-1926)]], ca. 1860, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Fil:000416018 l.jpg|350px|thumb|right|Akvarel forestillende [[Borrebækken]] ved [[Mejlgade]] kort inden dens udløb i havet. Maler [[Hans Frederik Meyer Visby (1839-1926)]], ca. 1860, Aarhus Stadsarkiv.]]
Et ”offer” for kloakeringen var den gamle bæk, [[Borrebækken]], der havde sit løb blandt andet langs nuværende [[Nørregade]]. I løbet af 1800-tallet medførte den stigende forurening, at den lille bæk stank mere og mere. I 1872 klagede herredfoged P. Lunn til byrådet over bækken, da han mente: ''"…at de forpestede dunster, som Borrebækken nu udsender i tørre sommerdage, i væsentlig grad har bidraget til at skaffe byen en mindre hæderlig omtale".'' Konsekvensen blev, at Borrebækken i 1880’erne blev rørlagt og skiftede status fra bæk til kloak.
Et ”offer” for kloakeringen var den gamle bæk, [[Borrebækken]], der havde sit løb blandt andet langs nuværende [[Nørregade]]. I løbet af 1800-tallet medførte den stigende forurening, at den lille bæk stank mere og mere. I 1872 klagede herredfoged P. Lunn til byrådet over bækken, da han mente: ''"…at de forpestede dunster, som Borrebækken nu udsender i tørre sommerdage, i væsentlig grad har bidraget til at skaffe byen en mindre hæderlig omtale".'' Konsekvensen blev, at Borrebækken i 1880’erne blev rørlagt og skiftede status fra bæk til kloak.