Kloakering i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Ingen redigeringsopsummering |
|||
| (5 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:B775100-CD0575-132700.jpg|350px|thumb|right|Nedlægning af kloakledning ved [[Dynkarkbroen]] i 1910. Ukendt fotograf, Den Gamle Bys billedsamling.]] | [[Fil:B775100-CD0575-132700.jpg|350px|thumb|right|Nedlægning af kloakledning ved [[Dynkarkbroen]] i 1910. Ukendt fotograf, Den Gamle Bys billedsamling.]] | ||
===De første kloaker=== | ===De første kloaker=== | ||
I århundreder klarede Aarhus sig med rendesten, latriner, møddinger og den helt store arvtager af byens affald, [[Aarhus Å]]. Efterhånden som byen voksede, blev både stanken og sundhedsfaren ved disse løsninger dog uholdbar. Spildevandet kom ikke kun fra husholdninger, men i høj grad også fra byens voksende industri. I 1860’erne blev de første lukkede kloaker derfor etableret for at lede det stinkende spildevand væk. | I århundreder klarede Aarhus sig med rendesten, latriner, møddinger og den helt store arvtager af byens affald, [[Aarhus Å]]. Efterhånden som byen voksede, blev både stanken og sundhedsfaren ved disse løsninger dog uholdbar. Spildevandet kom ikke kun fra husholdninger, men i høj grad også fra byens voksende industri. I 1860’erne blev de første lukkede kloaker derfor etableret for at lede det stinkende spildevand væk. | ||
[[Fil:000416018 l.jpg|350px|thumb|right|Akvarel forestillende Borrebækken ved Mejlgade kort inden dens udløb i havet. Maler [[Hans Frederik Meyer Visby (1839-1926)]], ca. 1860, Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:000416018 l.jpg|350px|thumb|right|Akvarel forestillende [[Borrebækken]] ved [[Mejlgade]] kort inden dens udløb i havet. Maler [[Hans Frederik Meyer Visby (1839-1926)]], ca. 1860, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
Et ”offer” for kloakeringen var den gamle bæk, [[Borrebækken]], der havde sit løb blandt andet langs nuværende [[Nørregade]]. I løbet af 1800-tallet medførte den stigende forurening, at den lille bæk stank mere og mere. I 1872 klagede herredfoged P. Lunn til byrådet over bækken, da han mente: ''"…at de forpestede dunster, som Borrebækken nu udsender i tørre sommerdage, i væsentlig grad har bidraget til at skaffe byen en mindre hæderlig omtale".'' Konsekvensen blev, at Borrebækken i 1880’erne blev rørlagt og skiftede status fra bæk til kloak. | Et ”offer” for kloakeringen var den gamle bæk, [[Borrebækken]], der havde sit løb blandt andet langs nuværende [[Nørregade]]. I løbet af 1800-tallet medførte den stigende forurening, at den lille bæk stank mere og mere. I 1872 klagede herredfoged P. Lunn til byrådet over bækken, da han mente: ''"…at de forpestede dunster, som Borrebækken nu udsender i tørre sommerdage, i væsentlig grad har bidraget til at skaffe byen en mindre hæderlig omtale".'' Konsekvensen blev, at Borrebækken i 1880’erne blev rørlagt og skiftede status fra bæk til kloak. | ||
| Linje 21: | Linje 20: | ||
=== Spildevand i bugten === | === Spildevand i bugten === | ||
[[Fil:B775100 CD0024 011158 Kloakpumpestationen 1914.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Kloakpumpestation ved indvielsen i 1914 | [[Fil:B775100 CD0024 011158 Kloakpumpestationen 1914.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Kloakpumpestation]] ved indvielsen i 1914. Ukendt fotograf, Den Gamle Bys billedsamling.]] | ||
I 1908 kunne [[Brolægningsudvalget]]s præsentere en ny kloakplan, og i 1914 kunne byen endelig indvie sin længeventede [[Aarhus Kloakpumpestation|kloakpumpestation]], der blev placeret ved [[Havnevej]] for enden af [[Jægergårdsgade]]. Den var blevet projekteret af Stadsingeniørens Kontor og opført efter tegninger fra arkitekt [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)|M.B. Fritz]], der senere også stod bag [[Risskov Skole]]. Det var en smuk bygning med to store stålvinduespartier i hver ende af bygningen. Vinduerne var ca. 6,4 meter brede og 4 meter høje og vejede tilsammen ca. 4.000 pund, svarende til ca. 1800 kg. Indvendigt var der en 20 meter lang og 9 meter bred hvælving over maskinrummet udført af jernfirmaet Hofmann & Co. Murerarbejdet var udført af de lokale [[Brødrene Severinsen]]. Opførelsen af kloakpumpestationen beløb sig til ca. 850.000 kr. I dag bliver der i øvrigt ikke længere pumpet kloakvand ud fra stationen, men derimod gin, da Njord Gin-destilleri i 2017 flyttede ind i den gamle pumpestation, der i dag har adresse på [[Kalkværksvej 2]]. | I 1908 kunne [[Brolægningsudvalget]]s præsentere en ny kloakplan, og i 1914 kunne byen endelig indvie sin længeventede [[Aarhus Kloakpumpestation|kloakpumpestation]], der blev placeret ved [[Havnevej]] for enden af [[Jægergårdsgade]]. Den var blevet projekteret af Stadsingeniørens Kontor og opført efter tegninger fra arkitekt [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)|M.B. Fritz]], der senere også stod bag [[Risskov Skole]]. Det var en smuk bygning med to store stålvinduespartier i hver ende af bygningen. Vinduerne var ca. 6,4 meter brede og 4 meter høje og vejede tilsammen ca. 4.000 pund, svarende til ca. 1800 kg. Indvendigt var der en 20 meter lang og 9 meter bred hvælving over maskinrummet udført af jernfirmaet Hofmann & Co. Murerarbejdet var udført af de lokale [[Brødrene Severinsen]]. Opførelsen af kloakpumpestationen beløb sig til ca. 850.000 kr. I dag bliver der i øvrigt ikke længere pumpet kloakvand ud fra stationen, men derimod gin, da Njord Gin-destilleri i 2017 flyttede ind i den gamle pumpestation, der i dag har adresse på [[Kalkværksvej 2]]. | ||
| Linje 35: | Linje 34: | ||
* [[Pumpehuset på Strandvejen]] | * [[Pumpehuset på Strandvejen]] | ||
* [[Vandforsyningen i Aarhus]] | * [[Vandforsyningen i Aarhus]] | ||
* [[Aarhus Kloakpumpestation]] | |||
* [[Aarhus Kommunale Værker]] | * [[Aarhus Kommunale Værker]] | ||
* [[Aarhus Vand]] | * [[Aarhus Vand]] | ||
| Linje 41: | Linje 41: | ||
== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet == | == {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet == | ||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/ | {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=kloak* Kloakering_i_Aarhus]}} | ||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
* | * ''artikel mangler kilder'' | ||
[[Kategori:]] | [[Kategori: Kommunal forvaltning]] | ||