Gratiakirken: Forskelle mellem versioner
Ingen redigeringsopsummering |
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| (2 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Gratiakirken2.jpg|350px|thumb|right|Gratiakirken. | [[Fil:Gratiakirken2.jpg|350px|thumb|right|Gratiakirken. Foto: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
'''Gratiakirken''' er en evangelisk-luthersk frikirke, som har mange lighedstræk med den danske folkekirke.Navnet stammer fra latin og betyder ’af nåde’. Gratia henviser til en af den lutherske reformations fem’sola’er’. De fem solaer er: | '''Gratiakirken''' er en evangelisk-luthersk frikirke, som har mange lighedstræk med den danske folkekirke. Navnet stammer fra latin og betyder ’af nåde’. Gratia henviser til en af den lutherske reformations fem’sola’er’. De fem solaer er: | ||
1. af skriften alene, | 1. af skriften alene, | ||
| Linje 18: | Linje 18: | ||
5. ære til Gud alene. | 5. ære til Gud alene. | ||
Det peger hen på den bibelske frelseslære om, at Gud frelser mennesket gratis, altså | Det peger hen på den bibelske frelseslære om, at Gud frelser mennesket gratis, altså uden at mennesket præsterer noget som helst for sin frelse. | ||
uden at mennesket præsterer noget som helst for sin frelse. | |||
Gratiakirken ser sig selv i forhold til folkekirken som en mere konservativ menighed. De to kirker har mange fællestræk, men Gratiakirken mener, at folkekirken er alt for pluralistisk og dermed ikke følger Bibelen. Det væsentligste for Gratiakirken er at se sig selv som en del af kristendommen. Medlemmerne ser sig selv som meget konservative i deres kristendom, og med dette menes der, at kirkens fokus er fuldt ud på Kristus. Kristus er i centrum, og medlemmerne lægger vægt på ikke at gå på kompromis med Bibelen. Deres tro på Gud bunder i, at mennesket har behov for Guds frelse. | Gratiakirken ser sig selv i forhold til folkekirken som en mere konservativ menighed. De to kirker har mange fællestræk, men Gratiakirken mener, at folkekirken er alt for pluralistisk og dermed ikke følger Bibelen. Det væsentligste for Gratiakirken er at se sig selv som en del af kristendommen. Medlemmerne ser sig selv som meget konservative i deres kristendom, og med dette menes der, at kirkens fokus er fuldt ud på Kristus. Kristus er i centrum, og medlemmerne lægger vægt på ikke at gå på kompromis med Bibelen. Deres tro på Gud bunder i, at mennesket har behov for Guds frelse. | ||
===Gruppens historie i lokalområdet=== | ===Gruppens historie i lokalområdet=== | ||
Gratiakirkens historie begynder i 1978, hvor nogle unge fra andre menigheder rundt om i Danmark flytter til Aarhus. Hos disse unge opstår der et behov for at samles til gudstjeneste i Aarhus, så de ikke længere behøver at tage tilbage til deres barndomshjem for at praktisere deres tro. Disse unge mennesker begynder at samles i husmenigheder i Aarhus, og her afholder de fælles gudstjenester. I 1984 bliver der for alvor gjort noget ud af disse møder. Dette resulterer i, at en missionsforening og nogle studerende danner en reel menighed ved navn Gratia Evangelisk-Luthersk Menighed. Dette sker den 6. juli 1984, og menigheden har | Gratiakirkens historie begynder i 1978, hvor nogle unge fra andre menigheder rundt om i Danmark flytter til Aarhus. Hos disse unge opstår der et behov for at samles til gudstjeneste i Aarhus, så de ikke længere behøver at tage tilbage til deres barndomshjem for at praktisere deres tro. Disse unge mennesker begynder at samles i husmenigheder i Aarhus, og her afholder de fælles gudstjenester. I 1984 bliver der for alvor gjort noget ud af disse møder. Dette resulterer i, at en missionsforening og nogle studerende danner en reel menighed ved navn Gratia Evangelisk-Luthersk Menighed. Dette sker den 6. juli 1984, og menigheden har på dette tidspunkt syv medlemmer. Pastor Leif G. Jensen fra Løsning bliver deres præst og sjælesørger. | ||
på dette tidspunkt syv medlemmer. Pastor Leif G. Jensen fra Løsning bliver deres præst og sjælesørger. | |||
Et år efter dannelsen flytter menigheden ind i lejede lokaler på Sdr. Ringgade i Aarhus centrum. Kirken ændrer navn til Gratiakirken. Efter fem år i bygningerne på Sdr. Ringgade flytter menigheden til en lagerbygning i [[Bissensgade]]. Dette skyldes, at interessen for Gratiakirken vokser. Lagerbygningen bliver kirkens tilholdssted de kommende 15 år. Her kommer der desuden flere nye tiltag, bl.a. løbesedler og RadioGratia – en radiokanal, som stadig eksisterer. Medlemstallet stiger i årenes løb, og dette er årsagen til, at kirken i | Et år efter dannelsen flytter menigheden ind i lejede lokaler på Sdr. Ringgade i Aarhus centrum. Kirken ændrer navn til Gratiakirken. Efter fem år i bygningerne på Sdr. Ringgade flytter menigheden til en lagerbygning i [[Bissensgade]]. Dette skyldes, at interessen for Gratiakirken vokser. Lagerbygningen bliver kirkens tilholdssted de kommende 15 år. Her kommer der desuden flere nye tiltag, bl.a. løbesedler og RadioGratia – en radiokanal, som stadig eksisterer. Medlemstallet stiger i årenes løb, og dette er årsagen til, at kirken i | ||
| Linje 64: | Linje 62: | ||
Det stigende medlemstal de sidste 10 år har resulteret i, at kirken har skiftet bygninger. Dette er de væsentligste forandringer hos Gratiakirken. På det organisatoriske plan er der ikke sket væsentlige ændringer. | Det stigende medlemstal de sidste 10 år har resulteret i, at kirken har skiftet bygninger. Dette er de væsentligste forandringer hos Gratiakirken. På det organisatoriske plan er der ikke sket væsentlige ændringer. | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* [[Kirker i Aarhus]] | * [[Kirker i Aarhus Kommune]] | ||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||