Skåde: Forskelle mellem versioner

Linje 21:

=== Teglværkscentrum ===

[[Fil:Emiliedal Teglværk 1947 Sylvest Jensen L01791 036.jpg|350px|thumb|right|[[Emiliedal Teglværk]]. 1947. Kilde: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]

Den lerede jord kom til at spille en særlig rolle for Skåde, da den gav grobund for flere store teglværker, og dermed masser af arbejdspladser. ~~Det første~~ af de store teglværker~~, [[Kragelund Teglværk]],~~ blev etableret ~~lige nord for landsbyen, ved t-krydset~~ ved [[~~Lyseng Allé~~]] ~~og [[Oddervej]],~~ i ~~1842~~ af [[Christian Rasmussen Schou]]. ~~I 1851 solgte Schou teglværket til~~ [[Hans Peter Heide]], der i forvejen var forpagter af Bygholm Teglværk ved Horsens. Heide tilkøbte yderligere nogle jordlodder, hvorpå han i 1851 opførte lystgården Kragelund, der blev centrum for godt 60 tønder landbrugsjord. H.P. Heides søn [[Rolf Vilhelm Heide]] overtog gården og teglværket i 1891. Umiddelbart efter overtagelsen udvidede han bygningerne med en betydelig herskabelig tværfløj, hvorefter han – i modsætning til sin far– bosatte sig på gården.

Den lerede jord kom til at spille en særlig rolle for Skåde, da den gav grobund for flere store teglværker, og dermed masser af arbejdspladser.

Et af af de store teglværker blev egentligt etableret ved nuværende [[Højbjerg]] i 1854 af Christian Rasmussen Schou og fik navnet [[Kragelund Teglværk]]. Teglværket blev senere købt af [[Hans Peter Heide]], der i forvejen var forpagter af Bygholm Teglværk ved Horsens. Heide tilkøbte yderligere nogle jordlodder, hvorpå han i 1851 opførte lystgården Kragelund, der blev centrum for godt 60 tønder landbrugsjord. H.P. Heides søn, [[Rolf Vilhelm Heide]], overtog gården og teglværket i 1891. Umiddelbart efter overtagelsen udvidede han bygningerne med en betydelig herskabelig tværfløj, hvorefter han – i modsætning til sin far– bosatte sig på gården. Årsagen til den fine udvidelse var, at Rolf Vilhelm Heide var blevet gift med datteren til en rig teglværksejer fra Flensborg, og den nye svigerfar ønskede at datteren havde et passende hjem. Omkring 1898 flyttede teglværket til en placering lige nord for landsbyen Skåde, ved t-krydset ved Lyseng Allé og Oddervej

Selvom Kragelund som sådan ikke var en herregård, havde den med sin park og bygninger karakter af en herregård, og den blev et yndet udflugtsmål i det daværende [[Holme-Tranbjerg Kommune]]. Under navnet [[Hotel Kragelund]] blev den drevet som hotel og oplevede sin glansperiode i 1960'erne.

@@ Linje 21: / Linje 21: @@
 === Teglværkscentrum ===
 [[Fil:Emiliedal Teglværk 1947 Sylvest Jensen L01791 036.jpg|350px|thumb|right|[[Emiliedal Teglværk]]. 1947. Kilde: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
-Den lerede jord kom til at spille en særlig rolle for Skåde, da den gav grobund for flere store teglværker, og dermed masser af arbejdspladser. Det første af de store teglværker, [[Kragelund Teglværk]], blev etableret lige nord for landsbyen, ved t-krydset ved [[Lyseng Allé]] og [[Oddervej]], i 1842 af [[Christian Rasmussen Schou]]. I 1851 solgte Schou teglværket til [[Hans Peter Heide]], der i forvejen var forpagter af Bygholm Teglværk ved Horsens. Heide tilkøbte yderligere nogle jordlodder, hvorpå han i 1851 opførte lystgården Kragelund, der blev centrum for godt 60 tønder landbrugsjord. H.P. Heides søn [[Rolf Vilhelm Heide]] overtog gården og teglværket i 1891. Umiddelbart efter overtagelsen udvidede han bygningerne med en betydelig herskabelig tværfløj, hvorefter han – i modsætning til sin far– bosatte sig på gården.
+Den lerede jord kom til at spille en særlig rolle for Skåde, da den gav grobund for flere store teglværker, og dermed masser af arbejdspladser.
+Et af af de store teglværker blev egentligt etableret ved nuværende [[Højbjerg]] i 1854 af Christian Rasmussen Schou og fik navnet [[Kragelund Teglværk]]. Teglværket  blev senere købt af [[Hans Peter Heide]], der i forvejen var forpagter af Bygholm Teglværk ved Horsens. Heide tilkøbte yderligere nogle jordlodder, hvorpå han i 1851 opførte lystgården Kragelund, der blev centrum for godt 60 tønder landbrugsjord. H.P. Heides søn, [[Rolf Vilhelm Heide]], overtog gården og teglværket i 1891. Umiddelbart efter overtagelsen udvidede han bygningerne med en betydelig herskabelig tværfløj, hvorefter han – i modsætning til sin far– bosatte sig på gården. Årsagen til den fine udvidelse var, at Rolf Vilhelm Heide var blevet gift med datteren til en rig teglværksejer fra Flensborg, og den nye svigerfar ønskede at datteren havde et passende hjem. Omkring 1898 flyttede teglværket til en placering lige nord for landsbyen Skåde, ved t-krydset ved Lyseng Allé og Oddervej
 Selvom Kragelund som sådan ikke var en herregård, havde den med sin park og bygninger karakter af en herregård, og den blev et yndet udflugtsmål i det daværende [[Holme-Tranbjerg Kommune]]. Under navnet [[Hotel Kragelund]] blev den drevet som hotel og oplevede sin glansperiode i 1960'erne.