Rådhuspladsen 1-5: Forskelle mellem versioner

(En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke)

Linje 28:

|kulturmiljoe=

}}

Rådhuspladsen 1-5 er en ejendom tegnet af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen]] i samarbejde med de tre ingeniører Niepoort, Wied og Haxen på [[Rådhuspladsen]] i Midtbyen.

Rådhuspladsen 1-5 er en ejendom tegnet af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen]] i samarbejde med de tre ingeniører Niepoort, Wied og Haxen på [[Rådhuspladsen]] i Midtbyen. Ejendommen er opført i modernistisk stil med en hovedfløj beklædt med gråhvidt svensk marmor ud mod Rådhuspladsen og to sidefløje i gule mursten mod hhv. [[Frederiksgade]] og [[Hans Hartvig Seedorffs Stræde]].

Ejendommen blev officielt indviet 20. februar 1944, og blev kendt som '''Handelsbankens Hus''', da [[Jydsk Handels- & Landbrugsbank]] stod bag opførelsen af ejendommen.

Linje 79:

===Bombet under krigen===

Ejendommen fik dog en hård start, da den allerede 22. februar 1944 blev udsat for et [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtageangreb]]. En bombe placeret ud for kontoretableringsfirmaet Karl Randrups store udstillingslokale i ejendommen eksploderede kl. 23.52. Der skete store skader på facaden samt på inventar i bygningen, ligesom andre ejendomme på Rådhuspladsen - heriblandt byens nye rådhus - fik blæst ruderne ud. Bankens egne lokaler var dog ikke værre ramt, end at arbejdet kunne fortsætte – dog i overtøj fordi varmeanlægget var blevet ødelagt. Angrebet skete muligvis for at ramme Randrup, der tilsyneladende var blevet upopulær i nazistiske kredse (Illegalpresse.dk, Information, påsken 1944).

Ejendommen fik dog en hård start, da den allerede 22. februar 1944 blev udsat for et [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtageangreb]]. En bombe placeret ud for kontoretableringsfirmaet Karl Randrups store udstillingslokale i ejendommen eksploderede kl. 23.52.

Bortset fra en studerende, der blev blæst af sin cykel og slog hovedet i [[Frederiksgade]], var der ingen personskader ved angrebet. Der skete store skader på facaden samt på inventar i bygningen, ligesom andre ejendomme på Rådhuspladsen - heriblandt byens nye rådhus - fik blæst ruderne ud. Bankens egne lokaler var dog ikke værre ramt, end at arbejdet kunne fortsætte – dog i overtøj fordi varmeanlægget var blevet ødelagt. Angrebet skete muligvis for at ramme Randrup, der tilsyneladende var blevet upopulær i nazistiske kredse (Illegalpresse.dk, Information, påsken 1944).

Under et år efter indvielsen - 12. januar 1945 - var den gal igen, da ejendommen endnu engang blev blev udsat for et bombeangreb - denne gang et sabotageangreb. To danske modstandsfolk sænkede via affaldsskakten en bombe ned til en tysk kommandocentral, der holdt til i bygningen. I alt omkom fire tyskere som følge af aktionen, og bygningen led store skader.

@@ Linje 28: / Linje 28: @@
 |kulturmiljoe=
 }}
-Rådhuspladsen 1-5 er en ejendom tegnet af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen]]  i samarbejde med de tre ingeniører Niepoort, Wied og Haxen på [[Rådhuspladsen]] i Midtbyen.
+Rådhuspladsen 1-5 er en ejendom tegnet af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen]]  i samarbejde med de tre ingeniører Niepoort, Wied og Haxen på [[Rådhuspladsen]] i Midtbyen. Ejendommen er opført i modernistisk stil med en hovedfløj beklædt med gråhvidt svensk marmor ud mod Rådhuspladsen og to sidefløje i gule mursten mod hhv. [[Frederiksgade]] og [[Hans Hartvig Seedorffs Stræde]].
 Ejendommen blev officielt indviet 20. februar 1944, og blev kendt som '''Handelsbankens Hus''', da [[Jydsk Handels- & Landbrugsbank]] stod bag opførelsen af ejendommen.
@@ Linje 79: / Linje 79: @@
 ===Bombet under krigen===
-Ejendommen fik dog en hård start, da den allerede 22. februar 1944 blev udsat for et [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtageangreb]]. En bombe placeret ud for kontoretableringsfirmaet Karl Randrups store udstillingslokale i ejendommen eksploderede kl. 23.52. Der skete store skader på facaden samt på inventar i bygningen, ligesom andre ejendomme på Rådhuspladsen - heriblandt byens nye rådhus - fik blæst ruderne ud. Bankens egne lokaler var dog ikke værre ramt, end at arbejdet kunne fortsætte – dog i overtøj fordi varmeanlægget var blevet ødelagt. Angrebet skete muligvis for at ramme Randrup, der tilsyneladende var blevet upopulær i nazistiske kredse (Illegalpresse.dk, Information, påsken 1944).
+Ejendommen fik dog en hård start, da den allerede 22. februar 1944 blev udsat for et [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtageangreb]]. En bombe placeret ud for kontoretableringsfirmaet Karl Randrups store udstillingslokale i ejendommen eksploderede kl. 23.52.
+Bortset fra en studerende, der blev blæst af sin cykel og slog hovedet i [[Frederiksgade]], var der ingen personskader ved angrebet. Der skete store skader på facaden samt på inventar i bygningen, ligesom andre ejendomme på Rådhuspladsen - heriblandt byens nye rådhus - fik blæst ruderne ud. Bankens egne lokaler var dog ikke værre ramt, end at arbejdet kunne fortsætte – dog i overtøj fordi varmeanlægget var blevet ødelagt. Angrebet skete muligvis for at ramme Randrup, der tilsyneladende var blevet upopulær i nazistiske kredse (Illegalpresse.dk, Information, påsken 1944).
 Under et år efter indvielsen - 12. januar 1945 - var den gal igen, da ejendommen endnu engang blev blev udsat for et bombeangreb - denne gang et sabotageangreb. To danske modstandsfolk sænkede via affaldsskakten en bombe ned til en tysk kommandocentral, der holdt til i bygningen. I alt omkom fire tyskere som følge af aktionen, og bygningen led store skader.