AarhusWiki

Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969): Forskelle mellem versioner

← Forrige ændring
 
(13 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
{{Infoboks-person
{{Infoboks-person
|titel=Harald Salling Mortensen
|titel=Harald Salling-Mortensen
|billede=Fil:Harald Salling-Mortensen.jpg
|billede=Fil:Harald Salling-Mortensen.jpg
|billedtekst=Harald Salling Mortensen
|billedtekst=Harald Salling-Mortensen
|navn=Harald Salling Mortensen
|navn=Harald Salling-Mortensen
|født=1902
|født=6. juli 1902, Esbjerg
|død=1969
|død=15. oktober 1969, Aarhus
|nationalitet=Dansk
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=Lokomotivfører og borgmester Morten Mortensen og Augusta Elisabeth Salling
|foraeldre=Lokomotivfører og borgmester Morten Mortensen og Augusta Elisabeth Salling
Linje 30: Linje 30:
Salling-Mortensens arkitektoniske virke var i høj grad koncentreret omkring Aarhus, men han stod også bag en række større sygehusbyggerier uden for byen. Han er især kendt for sine institutionelle byggerier, herunder skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.
Salling-Mortensens arkitektoniske virke var i høj grad koncentreret omkring Aarhus, men han stod også bag en række større sygehusbyggerier uden for byen. Han er især kendt for sine institutionelle byggerier, herunder skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.


Harald Salling-Mortensen var søn af lokomotivfører og senere borgmester Morten Mortensen og Augusta Elisabeth Salling. Den 26. december 1934 blev han gift i Esbjerg med Karen Christence Elisabeth Kjær (født den 27. juni 1911 i Aarhus), datter af kommunelærer Christian Kjær og Anna Hansen. Parret fik børnene Hanne og Sune Salling-Mortensen. Harald Salling-Mortensen er begravet på Vestre Kirkegård.
Harald Salling-Mortensen var søn af lokomotivfører og senere borgmester i Esbjerg Morten Mortensen (født 4. september 1871 i Rude) og Augusta Elisabeth Salling (født 24.8.1874 i Aarhus). Den 26. december 1934 blev han gift i Esbjerg med Karen Christence Elisabeth Kjær (født den 27. juni 1911 i Aarhus), datter af kommunelærer Christian Kjær og Anna Hansen. Parret fik børnene Hanne og Sune Salling-Mortensen. Harald Salling-Mortensen er begravet på Vestre Kirkegård.


=== Landskendt Aarhusiansk arkitekt ===
=== Landskendt Aarhusiansk arkitekt ===
Linje 41: Linje 41:


=== Samarbejder ===
=== Samarbejder ===
Harald Salling-Mortensen flyttede til Aarhus i begyndelsen af 1920’erne. Efter en kortere ansættelse på Stadsarkitektens Kontor fik han i 1923 arbejde hos arkitekt Axel Høeg-Hansen, som han senere indgik kompagniskab med. I 1930’erne fik han en række betydelige byggeopgaver i Aarhus, enten i samarbejde med den senere stadsarkitekt [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]] eller med Axel Høeg-Hansen (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000).
Harald Salling-Mortensen flyttede i begyndelsen af 1920’erne til Aarhus, hvor hans mor var født, og hans far var udlært maskinarbejder. Efter en kortere ansættelse på Stadsarkitektens Kontor fik han i 1923 arbejde hos arkitekt Axel Høeg-Hansen, som han senere indgik kompagniskab med. I 1930’erne fik han en række betydelige byggeopgaver i Aarhus, enten i samarbejde med den senere stadsarkitekt [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]] eller med Axel Høeg-Hansen (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000).


Salling-Mortensen var sammen med Høeg-Hansen involveret i opførelsen af Aarhus Amtssygehus samt Århus Stiftstidendes hovedbygning i [[Kannikegade]] (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000). Fra 1935 til 1940 indgik Salling-Mortensen i et formelt kompagniskab med Axel Høeg-Hansen. Under arbejdet med at opføre Aarhus Amtssygehus på [[Tage-Hansens Gade]] fungerede Salling-Mortensen som Høeg-Hansens nærmeste samarbejdspartner. Senere stod Salling-Mortensen selv for flere udvidelser og tilbygninger til sygehuset.
Salling-Mortensen var sammen med Høeg-Hansen involveret i opførelsen af Aarhus Amtssygehus samt Århus Stiftstidendes hovedbygning i [[Kannikegade]] (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000). Fra 1935 til 1940 indgik Salling-Mortensen i et formelt kompagniskab med Axel Høeg-Hansen. Under arbejdet med at opføre Aarhus Amtssygehus på [[Tage-Hansens Gade]] fungerede Salling-Mortensen som Høeg-Hansens nærmeste samarbejdspartner. Senere stod Salling-Mortensen selv for flere udvidelser og tilbygninger til sygehuset.
Linje 87: Linje 87:


==== Handelsbankens Hus ====
==== Handelsbankens Hus ====
[[Fil:000136306 l.jpg|350px|thumb|right|Handelsbankens Hus på Rådhuspladsen. Fotograf Ib Hansen, 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Fil:000136306 l.jpg|350px|thumb|right|[[Rådhuspladsen 1-5|Handelsbankens Hus]] på [[Rådhuspladsen]]. Fotograf Ib Hansen, 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]
I starten af 1944 blev [[Handelsbankens Hus]] indviet på [[Rådhuspladsen]] som genbo til [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] (indviet 1941). Det betragtes som et af arkitektens hovedværker og markerer en ny og mere international stilart.
I starten af 1944 blev [[Handelsbankens Hus]] indviet på [[Rådhuspladsen]] som genbo til [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] (indviet 1941). Det betragtes som et af arkitektens hovedværker og markerer en ny og mere international stilart.
   
   
Linje 114: Linje 114:


====Børglum Kollegiet====
====Børglum Kollegiet====
[[Fil:000276375 l.jpg|350px|thumb|right|Børglum Kollegiet i [[Vejlby-Risskov]]. Fotograf Ib Hansen, 1967, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Børglum Kollegiet]] i Risskov fra 1967 repræsenterer i både planløsning og form et markant opgør med tidligere tiders kollegiebyggeri, som var præget af lange korridorer og en monoton gentagelse af ensartede værelser med hotelagtig indretning. Anlægget er organiseret omkring en lav, langstrakt fællesbygning, som flankeres af syv fritliggende boligblokke, hver i fire etager. Fra hovedindgangen i vest løber et langt, indre strøg gennem fællesbygningen og videre mod øst, hvor det forbinder sig med et butikscenter, hvori kollegiets intense arkitektoniske formsprog er videreført. Fra dette strøg udgår overdækkede gangforløb til de enkelte boligblokke, og alle terrænforskelle er optaget i lange, sammenhængende ramper (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).
[[Børglum Kollegiet]] i Risskov fra 1967 repræsenterer i både planløsning og form et markant opgør med tidligere tiders kollegiebyggeri, som var præget af lange korridorer og en monoton gentagelse af ensartede værelser med hotelagtig indretning. Anlægget er organiseret omkring en lav, langstrakt fællesbygning, som flankeres af syv fritliggende boligblokke, hver i fire etager. Fra hovedindgangen i vest løber et langt, indre strøg gennem fællesbygningen og videre mod øst, hvor det forbinder sig med et butikscenter, hvori kollegiets intense arkitektoniske formsprog er videreført. Fra dette strøg udgår overdækkede gangforløb til de enkelte boligblokke, og alle terrænforskelle er optaget i lange, sammenhængende ramper (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).


Linje 128: Linje 129:


Året efter, den 31. juli 1976, skrev Århus Stiftstidende yderligere om forvandlingen: ''“Nu er Nygade pæn og sirlig: Gaden blev ryddet, og der blev bygget nydelige rødstenshuse, der – som den gamle Nygade – miljøpræger kvarteret. Der er tale om stilrene bygninger, som man skal vænne sig til.”''  
Året efter, den 31. juli 1976, skrev Århus Stiftstidende yderligere om forvandlingen: ''“Nu er Nygade pæn og sirlig: Gaden blev ryddet, og der blev bygget nydelige rødstenshuse, der – som den gamle Nygade – miljøpræger kvarteret. Der er tale om stilrene bygninger, som man skal vænne sig til.”''  
===Lister===
==== Konkurrencer ====
{| class="wikitable sortable"
! År !! Adresse !! Navn !! Noter
|-
| 1927
|
| Irlandsvej Skole
| Indkøbt (Med W. Nielsen)
|-
| 1931
|
| Simrishamn haveboliger
| Anden præmie (Med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]])
|-
| 1934
|
| Enfamilieshuse
| (AM)
|-
| 1936
|
| [[Kragelundskolen]]
| Første præmie
|-
| 1938
|
| Randers Centralsygehus
| (Med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]])
|-
| 1948
|
| Hjem for kronisk syge
| Første præmie
|}
==== Bygninger i Aarhus ====
{| class="wikitable sortable"
! År !! Adresse !! Navn !! Noter
|-
| 1927-1929
| [[Eugen Warmings Vej]] [[Eugen Warmings Vej 2|2]]<br />[[Brendstrupvej]] [[Brendstrupvej 81|81]]<br />[[Østergade]] [[Østergade 13|13]]<br />[[Fuglesangs Allé]] [[Fuglesangs Allé 19|19]]<br />[[Vagtelvej]] [[Vagtelvej 17|17]]
| Villa<br />Villa<br />Villa<br />Villa<br />Villa
|
|-
| 1931-1934
| [[Mølleparken]]
| [[Biblioteket i Mølleparken|Aarhus Kommunes Hovedbibliotek]]
| Sammen med [[Alfred Mogensen (1900-1986)]]
|-
| 1933-1935
| [[Tage-Hansens Gade]]
| [[Aarhus Amtssygehus]]
| Sammen med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]]
|-
| 1935
| [[Tage-Hansens Gade]]
| Kiosk
|
|-
| 1936
| [[Kannikegade]] [[Kannikegade 14|14]]
| [[Århus Stiftstidende|Århus Stiftstidendes Hus]]
| Sammen med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]]
|-
| 1936
|
| [[Kragelundskolen]]
|-
| 1937
| [[Skovvangsvej]]
| [[Skovvangskolen]]
| Sammen med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]]
|
|-
| 1938
|
| Tribune til [[Jydsk Væddeløbsbane]]
|
|-
| 1939
| [[Store Torv]]
| Sparekasse
| Konkurrence
|-
| 1941-1944
| [[Rådhuspladsen]]
| [[Rådhuspladsen 1-5|Handelsbankens Hus]]
|
|-
| 1945
| [[Vilhelm Bergsøes Vej]] [[Vilhelm Bergsøes Vej 17-31|17-31]]
| Ejendomme
|
|-
| 1945
| [[Paludan-Müllers Vej]] 41-45
| Ejendomme
|
|-
| 1945-51
| [[Møllevangskvarteret]] (Nordvestlige Aarhus)
| [[Møllevangskolen]]
| Sammen med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]]
|-
|
| [[Rytterparken]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Nordre Ringgade]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Aldersrovej]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Louis Hammerichs Vej]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Finsensgade]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Møllevangen]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Nygade 2-24]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| 1947
| [[Mindegade]] [[Mindegade 8|8]]<br />[[Rytterparken]]<br />[[Vestre Ringgade 72-82]]<br />[[Vilhelm Bergsøes Vej]] 33-47<br />[[Katrinebjergvej]] [[Katrinebjergvej 103|103]]
| Projekt<br />Samlet plan<br />Butik<br />Ejendomme<br />Expanko
|
|-
| 1951
| [[Adolph Meyers Vej]] [[Adolph Meyers Vej 4|4]]
| Egen villa
|
|-
| 1963-1967
| [[Børglumvej]]
| [[Børglum Kollegiet]]
| Sammen med [[Paul Niepoort]]
|-
| 1970
| [[Nygade]]
| [[Arbejdernes Andels Boligforening]], Afdeling 72
|
|}


== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==
== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Harald_Søren_Salling-Mortensen_(1902-1969)"