Christian Frederik Møller (1898-1988): Forskelle mellem versioner
| (2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 64: | Linje 64: | ||
=== Arbejde === | === Arbejde === | ||
==== Aarhus Universitet ==== | ==== Aarhus Universitet ==== | ||
=====Landskabsintegrerede, funktionalistisk arkitektur===== | |||
[[Fil:000392711 f.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Universitet]] set fra luften i maj 1992. Til venstre i billedet ses [[Langelandsgade]]. Øverst til højre ses området, hvor Nobelparken senere er blevet opført. Aarhus Universitet er oprindeligt tegnet af arkitekterne [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]], [[Povl Stegmann (1888-1944)|Povl Stegmann]] og [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]] med C.Th. Sørensen som landskabsarkitekt. Fotograf Jens Tønnesen, 1992, Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:000392711 f.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Universitet]] set fra luften i maj 1992. Til venstre i billedet ses [[Langelandsgade]]. Øverst til højre ses området, hvor Nobelparken senere er blevet opført. Aarhus Universitet er oprindeligt tegnet af arkitekterne [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]], [[Povl Stegmann (1888-1944)|Povl Stegmann]] og [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]] med C.Th. Sørensen som landskabsarkitekt. Fotograf Jens Tønnesen, 1992, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
Oprettelsen af [[Aarhus Universitet]] var i sig selv en begivenhed af stor national betydning. Det var landets første universitet uden for København og markerede et afgørende skridt i retning af en mere decentral uddannelsesstruktur i Danmark. For C.F. Møller blev universitetet ikke blot en opgave, men et livsværk, som han kom til at forme og følge gennem mere end et halvt århundrede. | Oprettelsen af [[Aarhus Universitet]] var i sig selv en begivenhed af stor national betydning. Det var landets første universitet uden for København og markerede et afgørende skridt i retning af en mere decentral uddannelsesstruktur i Danmark. For C.F. Møller blev universitetet ikke blot en opgave, men et livsværk, som han kom til at forme og følge gennem mere end et halvt århundrede. | ||
| Linje 134: | Linje 134: | ||
==== Salling på Strøget ==== | ==== Salling på Strøget ==== | ||
[[Fil:000144120 l.jpg|350px|thumb|right|[[Salling]]s facade set hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]]. Facaden, der var tegnet af C.F. Møller, er på billedet pyntet med blomster i anledningen af Sallings 50-års jubilæum. Fotograf Børge Venge, 1956, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
[[Salling|Salling Stormagasin]] er centralt placeret på [[Strøget]] i Aarhus og har gennem mere end hundrede år været en markant del af byens handelsliv og urbane identitet. Stormagasinet er ikke blot et handelssted, men også et arkitektonisk pejlemærke, hvis udvikling afspejler skiftende tiders forbrugskultur, byudvikling og arkitektoniske idealer. | [[Salling|Salling Stormagasin]] er centralt placeret på [[Strøget]] i Aarhus og har gennem mere end hundrede år været en markant del af byens handelsliv og urbane identitet. Stormagasinet er ikke blot et handelssted, men også et arkitektonisk pejlemærke, hvis udvikling afspejler skiftende tiders forbrugskultur, byudvikling og arkitektoniske idealer. | ||
| Linje 151: | Linje 152: | ||
==== Møllevangskirken ==== | ==== Møllevangskirken ==== | ||
[[Fil:000251796.jpg|350px|thumb|right|[[Møllevangskirken]] tegnet af C.F. Møller. Fotograf Børge Andre Venge, 1959, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
[[Møllevangskirken]] er en sognekirke på [[Møllevangs Allé]], opført i 1958, mens C.F. Møller var Kgl. Bygningsinspektør . Kirken ligger i den nordlige del af Aarhus, omgivet af boligbyggeri i kvarteret [[Møllevangen]]. Møllevangskirken ligger i et bånd af bygninger, formet i den samme tegl: [[Handelshøjskolen]], [[4. Maj Kollegiet]], [[Tandlægekollegiet]] og [[Det Jyske Musikkonservatorium]] har alle tag og facade af rødbrun tegl. Det der gør, at man ikke er i tvivl om, at det er en kirke, er dets vældige, særligt formede tag. Kirken blev af professor Tobias Faber anmeldt i Arkitektur: ''“Der er tale om et af de bedste forsøg på en nutidig kirkeform, vi har set herhjemme”''. | [[Møllevangskirken]] er en sognekirke på [[Møllevangs Allé]], opført i 1958, mens C.F. Møller var Kgl. Bygningsinspektør . Kirken ligger i den nordlige del af Aarhus, omgivet af boligbyggeri i kvarteret [[Møllevangen]]. Møllevangskirken ligger i et bånd af bygninger, formet i den samme tegl: [[Handelshøjskolen]], [[4. Maj Kollegiet]], [[Tandlægekollegiet]] og [[Det Jyske Musikkonservatorium]] har alle tag og facade af rødbrun tegl. Det der gør, at man ikke er i tvivl om, at det er en kirke, er dets vældige, særligt formede tag. Kirken blev af professor Tobias Faber anmeldt i Arkitektur: ''“Der er tale om et af de bedste forsøg på en nutidig kirkeform, vi har set herhjemme”''. | ||
| Linje 162: | Linje 164: | ||
Kirken stod ved indvielsen enkelt udsmykket, i tråd med arkitektens tanke om, at menigheden med tiden skulle finde de rette kunstneriske udtryk. Møllevangskirken blev hurtigt et samlingspunkt for et nyt sogn, præget af tidens vækst, nytænkning og stærkt lokalt engagement. | Kirken stod ved indvielsen enkelt udsmykket, i tråd med arkitektens tanke om, at menigheden med tiden skulle finde de rette kunstneriske udtryk. Møllevangskirken blev hurtigt et samlingspunkt for et nyt sogn, præget af tidens vækst, nytænkning og stærkt lokalt engagement. | ||
Hele bygningskomplekset er opført i materialer, der tager afsæt i den danske kirkebyggetradition, nemlig med tegl og træ som de gennemgående materialer. Grundplanen for selve kirkerummet er prismeformer, en uregelmæssig femkant, der giver en forstærket dybdevirkning fordi linjer fra både vægge og tag samler sig hen mod alterpartiet. Møllevangskirken står altså som et moderne udformet monument, som også kigger bagud til tidligere tiders historiske kirkebyggeri. | Hele bygningskomplekset er opført i materialer, der tager afsæt i den danske kirkebyggetradition, nemlig med tegl og træ som de gennemgående materialer. Grundplanen for selve kirkerummet er prismeformer, en uregelmæssig femkant, der giver en forstærket dybdevirkning fordi linjer fra både vægge og tag samler sig hen mod alterpartiet. Møllevangskirken står altså som et moderne udformet monument, som også kigger bagud til tidligere tiders historiske kirkebyggeri. | ||
=== Lister over bygninger i Aarhus (ukomplet) === | === Lister over bygninger i Aarhus (ukomplet) === | ||