Sophus Frederik Kühnel (1851-1930): Forskelle mellem versioner

Ingen redigeringsopsummering
 
(7 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 68: Linje 68:


Det er ikke fordi Kühnel fyldte meget i samtidens avisspalter, men det er bemærkelsesværdigt, hvor konsekvent positiv omtalen af ham er, når han endelig nævnes. I [[Århus Stiftstidende]] fremstår han som en arkitekt, man havde tillid til. Hans navn var forbundet med kvalitet og sikker smag, og for mange aarhusianere fungerede det som en garanti for, at et byggeri var i gode hænder.
Det er ikke fordi Kühnel fyldte meget i samtidens avisspalter, men det er bemærkelsesværdigt, hvor konsekvent positiv omtalen af ham er, når han endelig nævnes. I [[Århus Stiftstidende]] fremstår han som en arkitekt, man havde tillid til. Hans navn var forbundet med kvalitet og sikker smag, og for mange aarhusianere fungerede det som en garanti for, at et byggeri var i gode hænder.
[[Fil:000206102 l.jpg|350px|thumb|right|[[Kong Christian IX børnehjem]] på [[Peter Sabroes Gade]] 14 (oprindelig adresse
[[Finsensgade]] 44. Bygningen var tegnet af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]]. Fotograf Aage Fredslund Andersen, ca. 1935, Aarhus Stadsarkiv.]]


I det 19. århundredes sidste par år var [[Aarhus Teater]] på tegnebrættet og til at tegne det nye teater var udvalgt Hack Kampmann. Det faldt nogen for brystet, at udvælgelsen var sket uden forudgående arkitektkonkurrence, men til dette indrykkede Kühnel følgende i Århus Stiftstidende 16. juli 1897: ''”Idet jeg tillader mig at fremkomme med denne Berigtigelse, skal jeg tilføje, uden derom at have talt med mine Kolleger, at vi Arkitekter næppe nu kunne ønske en Konkurrence, særligt da Opgaven er lagt i saa dygtig en Mands hænder som Hr. Kampmanns. Jeg tror at kunne udtale, at det er et almindeligt Ønske iblandt Arkitekterne at Hr. Kampmann maa fuldende det Arbeide, han har paabegyndt, og der kan vist ikke være Tvivl om, at han vil løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade.”''. Kort efter stod Kühnel bag [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]], som blev det folkelige modstykke til Aarhus Teater.  
I det 19. århundredes sidste par år var [[Aarhus Teater]] på tegnebrættet og til at tegne det nye teater var udvalgt Hack Kampmann. Det faldt nogen for brystet, at udvælgelsen var sket uden forudgående arkitektkonkurrence, men til dette indrykkede Kühnel følgende i Århus Stiftstidende 16. juli 1897: ''”Idet jeg tillader mig at fremkomme med denne Berigtigelse, skal jeg tilføje, uden derom at have talt med mine Kolleger, at vi Arkitekter næppe nu kunne ønske en Konkurrence, særligt da Opgaven er lagt i saa dygtig en Mands hænder som Hr. Kampmanns. Jeg tror at kunne udtale, at det er et almindeligt Ønske iblandt Arkitekterne at Hr. Kampmann maa fuldende det Arbeide, han har paabegyndt, og der kan vist ikke være Tvivl om, at han vil løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade.”''. Kort efter stod Kühnel bag [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]], som blev det folkelige modstykke til Aarhus Teater.  
Linje 92: Linje 94:


==== Mejlborg (1896-98) ====
==== Mejlborg (1896-98) ====
[[Fil:000186370.jpg|350px|thumb|right|Det nyopførte [[Mejlborg]] efter branden i 1899. På den anden side af plankeværket løber [[Kystvejen]]. Fotograf: Edvard Peter Søren August Arnesen Monsrud, ca. 1910, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Mejlborg]] ligger på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Kystvejen]] og blev opført i 1896-98, men nedbrændte allerede i 1899.
[[Mejlborg]] ligger på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Kystvejen]] og blev opført i 1896-98, men nedbrændte allerede i 1899.


Linje 122: Linje 125:


==== Kasino Teater (1900) ====
==== Kasino Teater (1900) ====
[[Fil:000381205 l.jpg|350px|thumb|right|Teatret [[Svalegangen]] i det gamle [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]]. Bygningen er opført i år 1900 som et varieté-teater efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]]. Fotograf Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]] blev opført for direktør [[Marinius Olsen]] og indviet i 1900 – samme år som [[Aarhus Teater]].  
[[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]] blev opført for direktør [[Marinius Olsen]] og indviet i 1900 – samme år som [[Aarhus Teater]].  


Linje 188: Linje 192:
|-
|-
| 1889
| 1889
| [[Ny Munkegade]] [Ny Munkegade 13|13]], Aarhus
| [[Ny Munkegade]] [[Ny Munkegade 13|13]], Aarhus
| [[Ny Munkegades Skole]]
| [[Ny Munkegades Skole]]
| Med arkitekt [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)|A.J. Müllerts]]
| Med arkitekt [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)|A.J. Müllerts]]
Linje 547: Linje 551:
== Litteratur og kilder ==
== Litteratur og kilder ==
* [[Aarhus Borgere 1915-1920]], hæfte IV. Udgiver: M.A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.
* [[Aarhus Borgere 1915-1920]], hæfte IV. Udgiver: M.A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.
* [https://arkitekternesaarhus.dk/ Podcast om Sophus Frederik Kühnel - afsnit i serien Arkitekternes Aarhus]


[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Embedsmænd]]
[[Kategori:Embedsmænd]]