Sophus Frederik Kühnel (1851-1930): Forskelle mellem versioner
Ingen redigeringsopsummering |
|||
| (8 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 68: | Linje 68: | ||
Det er ikke fordi Kühnel fyldte meget i samtidens avisspalter, men det er bemærkelsesværdigt, hvor konsekvent positiv omtalen af ham er, når han endelig nævnes. I [[Århus Stiftstidende]] fremstår han som en arkitekt, man havde tillid til. Hans navn var forbundet med kvalitet og sikker smag, og for mange aarhusianere fungerede det som en garanti for, at et byggeri var i gode hænder. | Det er ikke fordi Kühnel fyldte meget i samtidens avisspalter, men det er bemærkelsesværdigt, hvor konsekvent positiv omtalen af ham er, når han endelig nævnes. I [[Århus Stiftstidende]] fremstår han som en arkitekt, man havde tillid til. Hans navn var forbundet med kvalitet og sikker smag, og for mange aarhusianere fungerede det som en garanti for, at et byggeri var i gode hænder. | ||
[[Fil:000206102 l.jpg|350px|thumb|right|[[Kong Christian IX børnehjem]] på [[Peter Sabroes Gade]] 14 (oprindelig adresse | |||
[[Finsensgade]] 44. Bygningen var tegnet af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]]. Fotograf Aage Fredslund Andersen, ca. 1935, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
I det 19. århundredes sidste par år var [[Aarhus Teater]] på tegnebrættet og til at tegne det nye teater var udvalgt Hack Kampmann. Det faldt nogen for brystet, at udvælgelsen var sket uden forudgående arkitektkonkurrence, men til dette indrykkede Kühnel følgende i Århus Stiftstidende 16. juli 1897: ''”Idet jeg tillader mig at fremkomme med denne Berigtigelse, skal jeg tilføje, uden derom at have talt med mine Kolleger, at vi Arkitekter næppe nu kunne ønske en Konkurrence, særligt da Opgaven er lagt i saa dygtig en Mands hænder som Hr. Kampmanns. Jeg tror at kunne udtale, at det er et almindeligt Ønske iblandt Arkitekterne at Hr. Kampmann maa fuldende det Arbeide, han har paabegyndt, og der kan vist ikke være Tvivl om, at han vil løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade.”''. Kort efter stod Kühnel bag [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]], som blev det folkelige modstykke til Aarhus Teater. | I det 19. århundredes sidste par år var [[Aarhus Teater]] på tegnebrættet og til at tegne det nye teater var udvalgt Hack Kampmann. Det faldt nogen for brystet, at udvælgelsen var sket uden forudgående arkitektkonkurrence, men til dette indrykkede Kühnel følgende i Århus Stiftstidende 16. juli 1897: ''”Idet jeg tillader mig at fremkomme med denne Berigtigelse, skal jeg tilføje, uden derom at have talt med mine Kolleger, at vi Arkitekter næppe nu kunne ønske en Konkurrence, særligt da Opgaven er lagt i saa dygtig en Mands hænder som Hr. Kampmanns. Jeg tror at kunne udtale, at det er et almindeligt Ønske iblandt Arkitekterne at Hr. Kampmann maa fuldende det Arbeide, han har paabegyndt, og der kan vist ikke være Tvivl om, at han vil løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade.”''. Kort efter stod Kühnel bag [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]], som blev det folkelige modstykke til Aarhus Teater. | ||
| Linje 92: | Linje 94: | ||
==== Mejlborg (1896-98) ==== | ==== Mejlborg (1896-98) ==== | ||
[[Fil:000186370.jpg|350px|thumb|right|Det nyopførte [[Mejlborg]] efter branden i 1899. På den anden side af plankeværket løber [[Kystvejen]]. Fotograf: Edvard Peter Søren August Arnesen Monsrud, ca. 1910, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
[[Mejlborg]] ligger på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Kystvejen]] og blev opført i 1896-98, men nedbrændte allerede i 1899. | [[Mejlborg]] ligger på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Kystvejen]] og blev opført i 1896-98, men nedbrændte allerede i 1899. | ||
| Linje 110: | Linje 113: | ||
==== Jysk Handels- og landbrugsbank (1900) ==== | ==== Jysk Handels- og landbrugsbank (1900) ==== | ||
[[Fil:000200334.jpg|350px|thumb|right|[[Lille Torv 6]] og [[Lille Torv 6A|6A]] set fra [[Lille Torv]] mod [[Guldsmedgade]]. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
Bankbygningen på [[Lille Torv 6]] i Aarhus blev opført i 1899–1900 for [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]. Banken havde tidligere haft til huse på [[Lille Torv 2]], men ønskede nu et mere repræsentativt og monumentalt hovedsæde. Bygningen blev tegnet af Kühnel, som i sin udformning lod sig tydeligt inspirere af renæssancepaladset Palazzo Rucellai i Florence. Opførelsen af banken krævede nedrivning af en tidligere købmandsgård på grunden. Gården havde tilhørt købmanden [[Magnus Lazarus (1806-1891)|Magnus Lazarus]], som efter en konkurs måtte sælge ejendommen. Med den nye bankbygning blev der skabt et markant og prestigefyldt indslag i bybilledet omkring [[Lille Torv]]. | Bankbygningen på [[Lille Torv 6]] i Aarhus blev opført i 1899–1900 for [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]. Banken havde tidligere haft til huse på [[Lille Torv 2]], men ønskede nu et mere repræsentativt og monumentalt hovedsæde. Bygningen blev tegnet af Kühnel, som i sin udformning lod sig tydeligt inspirere af renæssancepaladset Palazzo Rucellai i Florence. Opførelsen af banken krævede nedrivning af en tidligere købmandsgård på grunden. Gården havde tilhørt købmanden [[Magnus Lazarus (1806-1891)|Magnus Lazarus]], som efter en konkurs måtte sælge ejendommen. Med den nye bankbygning blev der skabt et markant og prestigefyldt indslag i bybilledet omkring [[Lille Torv]]. | ||
| Linje 121: | Linje 125: | ||
==== Kasino Teater (1900) ==== | ==== Kasino Teater (1900) ==== | ||
[[Fil:000381205 l.jpg|350px|thumb|right|Teatret [[Svalegangen]] i det gamle [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]]. Bygningen er opført i år 1900 som et varieté-teater efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]]. Fotograf Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
[[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]] blev opført for direktør [[Marinius Olsen]] og indviet i 1900 – samme år som [[Aarhus Teater]]. | [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]] blev opført for direktør [[Marinius Olsen]] og indviet i 1900 – samme år som [[Aarhus Teater]]. | ||
| Linje 128: | Linje 133: | ||
=== Brandstation Ny Munkegade (1904) === | === Brandstation Ny Munkegade (1904) === | ||
[[Fil:Aarhus Brandstation ca. 1905.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Brandstation]], postkort fra ca. 1905, W. & M. Eneret No. 144, ukendt fotograf, Erhvervsarkivets billedsamling]] | |||
[[Aarhus Brandstation]] blev opført i 1904 og ligger på [[Ny Munkegade]]. I slutningen af 1800-tallet var tiden løbet fra Aarhus Brandvæsens små sprøjtehuse, og byen havde brug for en stor og moderne brandstation. Initiativet kom især fra brand- og bygningsinspektør [[Eduard Ludvig Frederik Springborg|Springborg]], som i 1901 bad [[Aarhus Byråd|byrådet]] om en grund på [[Bispetoften]]. I stedet valgte man en grund i [[Øgadekvarteret]], hvor brandvæsnet allerede havde et øvelsestårn. Springborg var utilfreds med placeringen og mente, at bygningen på den skæve grund ikke ville blive en pryd for kvarteret. Indvendingerne blev dog overhørt, og brandstationen blev opført med Kühnel som arkitekt. Det stejle terræn gav også praktiske problemer. Planeringen af grunden blev dyrere end selve byggeriet, og de hestetrukne brandvogne havde svært ved at komme op ad Ny Munkegade, selvom turen ned ad bakken gik hurtigt. | [[Aarhus Brandstation]] blev opført i 1904 og ligger på [[Ny Munkegade]]. I slutningen af 1800-tallet var tiden løbet fra Aarhus Brandvæsens små sprøjtehuse, og byen havde brug for en stor og moderne brandstation. Initiativet kom især fra brand- og bygningsinspektør [[Eduard Ludvig Frederik Springborg|Springborg]], som i 1901 bad [[Aarhus Byråd|byrådet]] om en grund på [[Bispetoften]]. I stedet valgte man en grund i [[Øgadekvarteret]], hvor brandvæsnet allerede havde et øvelsestårn. Springborg var utilfreds med placeringen og mente, at bygningen på den skæve grund ikke ville blive en pryd for kvarteret. Indvendingerne blev dog overhørt, og brandstationen blev opført med Kühnel som arkitekt. Det stejle terræn gav også praktiske problemer. Planeringen af grunden blev dyrere end selve byggeriet, og de hestetrukne brandvogne havde svært ved at komme op ad Ny Munkegade, selvom turen ned ad bakken gik hurtigt. | ||
| Linje 137: | Linje 143: | ||
==== Flytning af Borgmestergaarden(1909) ==== | ==== Flytning af Borgmestergaarden(1909) ==== | ||
[[Fil:Borgmestergården.jpg|350px|thumb|right|[[Borgmestergården (Den Gamle By)|Borgmestergården]] i [[Den Gamle By]]. Fotograf: [[Joachim Rye]], Den Gamle By.]] | |||
Det var også Kühnel, der stod for arbejdet med at flytte [[Borgmestergården (Den Gamle By)|Borgmestergården]] (Den Secherske Gaard) på Lille Torv, da translatør [[Peter Holm (1873-1950)|Peter Holm]] og museumsassistent ved nationalmuseet Christian Axel Jensen fik ideen i 1908 om at flytte den Secherske bindingsværksgård, der i 1909 kom til at indgå i den store landsudstilling. | Det var også Kühnel, der stod for arbejdet med at flytte [[Borgmestergården (Den Gamle By)|Borgmestergården]] (Den Secherske Gaard) på Lille Torv, da translatør [[Peter Holm (1873-1950)|Peter Holm]] og museumsassistent ved nationalmuseet Christian Axel Jensen fik ideen i 1908 om at flytte den Secherske bindingsværksgård, der i 1909 kom til at indgå i den store landsudstilling. | ||
| Linje 185: | Linje 192: | ||
|- | |- | ||
| 1889 | | 1889 | ||
| [[Ny Munkegade]] [Ny Munkegade 13|13]], Aarhus | | [[Ny Munkegade]] [[Ny Munkegade 13|13]], Aarhus | ||
| [[Ny Munkegades Skole]] | | [[Ny Munkegades Skole]] | ||
| Med arkitekt [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)|A.J. Müllerts]] | | Med arkitekt [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)|A.J. Müllerts]] | ||
| Linje 544: | Linje 551: | ||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
* [[Aarhus Borgere 1915-1920]], hæfte IV. Udgiver: M.A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus. | * [[Aarhus Borgere 1915-1920]], hæfte IV. Udgiver: M.A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus. | ||
* [https://arkitekternesaarhus.dk/ Podcast om Sophus Frederik Kühnel - afsnit i serien Arkitekternes Aarhus] | |||
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]] | [[Kategori:Arkitekter & bygmestre]] | ||
[[Kategori:Embedsmænd]] | [[Kategori:Embedsmænd]] | ||