Sophus Frederik Kühnel (1851-1930): Forskelle mellem versioner

Det er ikke fordi Kühnel fyldte meget i samtidens avisspalter, men det er bemærkelsesværdigt, hvor konsekvent positiv omtalen af ham er, når han endelig nævnes. I [[Århus Stiftstidende]] fremstår han som en arkitekt, man havde tillid til. Hans navn var forbundet med kvalitet og sikker smag, og for mange aarhusianere fungerede det som en garanti for, at et byggeri var i gode hænder.

I det 19. århundredes sidste par år var [[Aarhus Teater]] på tegnebrættet og til at tegne det nye teater var udvalgt Hack Kampmann. Det faldt nogen for brystet, at udvælgelsen var sket uden forudgående arkitektkonkurrence, men til dette indrykkede Kühnel følgende i Århus Stiftstidende 16. juli 1897: ''”Idet jeg tillader mig at fremkomme med denne Berigtigelse, skal jeg tilføje, uden derom at have talt med mine Kolleger, at vi Arkitekter næppe nu kunne ønske en Konkurrence, særligt da Opgaven er lagt i saa dygtig en Mands hænder som Hr. Kampmanns. Jeg tror at kunne udtale, at det er et almindeligt Ønske iblandt Arkitekterne at Hr. Kampmann maa fuldende det Arbeide, han har paabegyndt, og der kan vist ikke være Tvivl om, at han vil løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade.”''. Kort efter stod Kühnel bag [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]], som blev det folkelige modstykke til Aarhus Teater.  

==== Mejlborg (1896-98) ====

[[Mejlborg]] ligger på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Kystvejen]] og blev opført i 1896-98, men nedbrændte allerede i 1899.

==== Jysk Handels- og landbrugsbank (1900) ====

Bankbygningen på [[Lille Torv 6]] i Aarhus blev opført i 1899–1900 for [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]. Banken havde tidligere haft til huse på [[Lille Torv 2]], men ønskede nu et mere repræsentativt og monumentalt hovedsæde. Bygningen blev tegnet af Kühnel, som i sin udformning lod sig tydeligt inspirere af renæssancepaladset Palazzo Rucellai i Florence. Opførelsen af banken krævede nedrivning af en tidligere købmandsgård på grunden. Gården havde tilhørt købmanden [[Magnus Lazarus (1806-1891)|Magnus Lazarus]], som efter en konkurs måtte sælge ejendommen. Med den nye bankbygning blev der skabt et markant og prestigefyldt indslag i bybilledet omkring [[Lille Torv]].

==== Kasino Teater (1900) ====

[[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]] blev opført for direktør [[Marinius Olsen]] og indviet i 1900 – samme år som [[Aarhus Teater]].  

=== Brandstation Ny Munkegade (1904) ===

[[Aarhus Brandstation]] blev opført i 1904 og ligger på [[Ny Munkegade]]. I slutningen af 1800-tallet var tiden løbet fra Aarhus Brandvæsens små sprøjtehuse, og byen havde brug for en stor og moderne brandstation. Initiativet kom især fra brand- og bygningsinspektør [[Eduard Ludvig Frederik Springborg|Springborg]], som i 1901 bad [[Aarhus Byråd|byrådet]] om en grund på [[Bispetoften]]. I stedet valgte man en grund i [[Øgadekvarteret]], hvor brandvæsnet allerede havde et øvelsestårn. Springborg var utilfreds med placeringen og mente, at bygningen på den skæve grund ikke ville blive en pryd for kvarteret. Indvendingerne blev dog overhørt, og brandstationen blev opført med Kühnel som arkitekt. Det stejle terræn gav også praktiske problemer. Planeringen af grunden blev dyrere end selve byggeriet, og de hestetrukne brandvogne havde svært ved at komme op ad Ny Munkegade, selvom turen ned ad bakken gik hurtigt.  

==== Flytning af Borgmestergaarden(1909) ====

Det var også Kühnel, der stod for arbejdet med at flytte [[Borgmestergården (Den Gamle By)|Borgmestergården]] (Den Secherske Gaard) på Lille Torv, da translatør [[Peter Holm (1873-1950)|Peter Holm]] og museumsassistent ved nationalmuseet Christian Axel Jensen fik ideen i 1908 om at flytte den Secherske bindingsværksgård, der i 1909 kom til at indgå i den store landsudstilling.

   

Peter Holm beskrev i Stiften arbejdet omkring Landsudstillingen – samt sit samarbejde med Kühnel. Han skrev: ''”For Kühnel var det en anstrengende tid, thi han havde påtaget sig en opgave, hvis løsning krævede omfattende Viden på et arkitekturområde, der ikke kunde siges at være opdyrket, og dertil krævedes endvidere en Kunstners smag og finfølelse. Den dag i dag fortæller borgmestergården, at Kühnel var i besiddelse af alle de nævnte egenskaber.”'' Holm beskrev desuden hvordan de var under et enormt tidspres på projektet og at ved udstillingens åbning – som heldigvis gik godt – sad: ''”Medlemmerne af en rystfrysende, dødtræt sektion. Havde den kunnet se ind i Fremtiden, vilde den næppe den dag have mærket noget til Kulde, træthed eller mismod”''.  

== Sophus Frederik Kühnel på AarhusArkivet ==

== Litteratur og kilder ==

* [[Aarhus Borgere 1915-1920]], hæfte IV. Udgiver: M.A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.

[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]

[[Kategori:Embedsmænd]]