Alfred Mogensen (1900-1986): Forskelle mellem versioner

(9 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)

Linje 1:

[[Fil:Alfred Mogensen.jpg|~~300px|thumb|right|~~Alfred Mogensen, stadsarkitekt, 1961. Fotograf Børge Venge, Den Gamle Bys billedsamling.]]

{{Infoboks-person

|titel=Alfred Mogensen

|billede=Fil:Alfred Mogensen.jpg

|billedtekst=Alfred Mogensen, stadsarkitekt, 1961. Fotograf Børge Venge, Den Gamle Bys billedsamling.

|navn=Alfred Mogensen

|født=15. marts 1900

|død=4. januar 1986

|nationalitet=Dansk

|foraeldre=

|ægtefælle=

|partner=

|børn=

|erhverv=Arkitekt

|beskaeftigelse=Stadsarkitekt

|aktive_aar=

|koordinater=

|koordinatnavn=

|tekst=

|underskrift=

}}

'''Alfred Mogensen''' (født i Aarhus den 15. marts 1900, død den 4. januar 1986) var en dansk arkitekt. Han blev født den 15. marts 1900 i Aarhus og døde den 4. januar 1986.

Han var stadsarkitekt i Aarhus i 25 år fra 1943-1968. Han er især kendt for Aarhus’ første parkbebyggelse [[Strandparken]], der blev bygget i funktionalistisk stil (1935-1937 og 1953-1955), [[Biblioteket i Mølleparken|det daværende folkebibliotek]] i [[Mølleparken]] (1934), [[Skovvangskolen]] (1935), [[Møllevangskolen]] (1945-1951), rækkehusene på [[Marselis Boulevard]] (1934-1937), Sygekassen Aarhus i [[Østergade]] (1937-1938) samt [[Folkets Hus]] i [[Amaliegade]] (1938).

Han var stadsarkitekt i Aarhus i 25 år fra 1943-1968. Han er især kendt for Aarhus’ første parkbebyggelse [[Strandparken]], der blev bygget i funktionalistisk stil (1935-1937 og 1953-1955), [[Biblioteket i Mølleparken|det daværende folkebibliotek]] i [[Mølleparken]] (1934), [[Skovvangskolen]] (1935), [[Møllevangskolen]] (1945-1951), [[Marselis Boulevard 19-49|rækkehusene]] på [[Marselis Boulevard]] (1934-1937), Sygekassen Aarhus i [[Østergade]] (1937-1938) samt [[Folkets Hus]] i [[Amaliegade]] (1938).

===Biografi===

Linje 33:

Linje 51:

==== Strandparken ====

Et af Mogensens mest kendte aftryk på byen er [[Strandparken]], der fremstod som et epokegørende bidrag til arkitekturen i Aarhus (Århus Stiftstidende, 12. marts 1989, s. 58). Det var den første parkbebyggelse i Aarhus og tog sit udgangspunkt i en ide fra malermesteren [[Andreas Boysen (1882-1949)]], der både allierede sig med Mogensen og direktøren J. Strands. Mogensen var begejstret for ideen og kom med forslaget om, at det skulle bygges som en parkbebyggelse (Århus Stiftstidende, 18. august 1935, s. 9). I 1935 oprettede de tre førnævnte aktieselskabet Strandparken (Århus Stiftstidende, 3. februar 1966). Mellem 1935-1937 blev de første 18 røde, gule, grønne og blå bygninger opført. Det var luksuslejligheder med køleskab, udsigt og nedfaldsskakt. Byggeriet blev dog ramt af økonomiske problemer. De blev dog afløst i 1940’erne, da boligmanglen fik byggeriet tilbage på sporet. Da placeringen af de fire manglende blokke dog lå samme sted som fire beskyttelsesrum, kunne byggeriet af de fire resterende blokke først lade sig gøre i 1953. I 1955 kunne de sidste fire blokke endelig indvies. (Århus Stiftstidende, 9. februar 2018, s. 12); (Strandparken - AarhusWiki)

Linje 43:

Linje 62:

==== Skovvangsskolen og Møllevangskolen ====

[[Fil:000492149 l.jpg|350px|thumb|right|[[Skovvangskolen]] tegnet af arkitekterne Alfred Mogensen og [[Harald Salling-Mortensen]]. Stadsingeniørens Kontor, ca. 1940, Aarhus Stadsarkiv.]]

Mogensen var også manden bag flere skoleprojekter. Han vandt en førstepræmie i 1933 sammen med arkitekt [[Harald Salling-Mortensen]] i konkurrencen om at tegne [[Skovvangskolen]] på [[Skovvangsvej]] (Ib Gejl (red.) og Århus Byhistoriske Udvalg Århus. Byens borgere. 1165-2000 2000, s. 232-233). Aarhus var en by i vækst med en stigende bosættelse i det nordlige Aarhus, hvilket krævede en ny skole i området. I 1937 kunne skolen endelig indvies, der var bygget efter funktionalismens forskrifter med en enkel og funktionel arkitektur i mursten, beton og glas. Skolen hjalp med at varetage det stigende antal elever i området, men i slutningen af 1930’erne havde man brug for endnu en skole.

Linje 54:

Linje 74:

==== Jubilæumsvillaen ====

Aarhus Købstad fyldte 500 år i 1941. I anledning af det havde Aarhus Permanente Udstilling året før udskrevet en konkurrence, hvor byens arkitekter skulle komme med deres bud på en jubilæumsvilla, der skulle gives til en heldig vinder. Alfred Mogensen vandt, og i 1941 begyndte opføringen af den luksuriøse villa med både opholds- og spisestue, legestue, vinterhave, forstue, gæstetoilet, køkken, pigeværelse, soveværelse, badeværelse og børnekammer. Villaen blev tildelt Tømmerhandleren Gregers Petersen fra Aarhus, der dog selv skulle betale en andel til huset i forbindelse med overtagelsen (Århus Stiftstidende, 9. januar 1994, s. 63).

Aarhus Købstad fyldte 500 år i 1941. I anledning af det havde [[Aarhus Permanente Udstilling]] året før udskrevet en konkurrence, hvor byens arkitekter skulle komme med deres bud på en jubilæumsvilla, der skulle gives til en heldig vinder. Alfred Mogensen vandt, og i 1941 begyndte opføringen af den luksuriøse villa på [[Dalgas Avenue 59]] med både opholds- og spisestue, legestue, vinterhave, forstue, gæstetoilet, køkken, pigeværelse, soveværelse, badeværelse og børnekammer. Villaen blev tildelt Tømmerhandleren Gregers Petersen fra Aarhus, der dog selv skulle betale en andel til huset i forbindelse med overtagelsen (Århus Stiftstidende, 9. januar 1994, s. 63).

===Liste over bygninger i Aarhus===

{| class="wikitable sortable"

! År !! Adresse !! Navn/Bygningstype !! Noter

|-

| 1920 || [[P. Heises Vej]] [[P. Heises Vej 5|5]] || Villa || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189

|-

| 1923 || [[Gentoftevej]] [[Gentoftevej 4|4]] || Villa || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189

|-

| 1923 || [[P. Heises Vej]] [[P. Heises Vej 7|7]] || Tilbygning || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189

|-

| 1923 || [[Bülowsgade]] [[Bülowsgade 43|43]] || || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189

|-

| 1927 || [[Gentoftevej]] [[Gentoftevej 6|6]] || Garage || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189

|-

| 1927 || [[Schleppegrellsgade]] [[Schleppegrellsgade 24|24]] || || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189

|-

| 1927 || [[Aldersrovej]] [[Aldersrovej 25|25]] || Villa || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189

|-

| 1927 || [[Odensegade]] [[Odensegade 16-18|16-18]] || Ombygning || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189

|-

| 1928 || [[Trepkasgade]] [[Trepkasgade 10|10]] || Butik || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189

|-

| 1928 || [[Hallssti]] [[Hallssti 3|3]] || Værksted || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189

|-

| 1929 || [[Stadion Allé]] [[Stadion Allé 17-19|17-19]] || Ejendom || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189

|-

| 1929 || [[Ole Rømers Gade]] [[Ole Rømers Gade 71|71]] || || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189

|-

| 1930 || [[Mejlgade]] [[Mejlgade 20|20]] || Projekt || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189

|-

| 1930 || [[Ålborggade]] [[Ålborggade 1-5|1-5]] || Ejendom || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189

|-

| 1930 || [[H. N. Clausens Gade]] [[H. N. Clausens Gade 4|4]] || Ombygning || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189

|-

| 1930 || [[Skt. Olufs Gade]] [[Skt. Olufs Gade 2-4|2-4]] || Butik || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189

|-

| 1930 || [[F. Vestergaards Gade]] [[F. Vestergaards Gade 16-18|16-18]] og [[F. Vestergaards Gade 26-28|26-28]] || Ejendomme || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189

|-

| 1931 || [[Oslogade]] [[Oslogade 11|11]] || Villa || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189

|-

| 1932 || Sabroe Plads || Kiosk og toilet || Samarbejde med Harald Salling-Mortensen. Kilde: Thyge Klemann, nr. 189

|-

| 1932 || [[Immervad]] [[Immervad 5-9|5-9]] || Ombygning || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189

|-

| 1932 || [[Chr. Wærums Gade]] [[Chr. Wærums Gade 31|31]] || Ejendom || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189

|-

| 1933 || [[Hellerupvej]] || Villa (projekt) || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189

|-

| 1933 || [[Hellerupvej]] [[Hellerupvej 9|9]] og [[Hellerupvej 16|16]] || Villa || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189

|-

| 1933 || [[Stadion Allé]] [[Stadion Allé 20|20]] || Ejendom || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189

|-

| 1933 || [[Arendalsvej]] [[Arendalsvej 10|10]] || Villa || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189

|-

| 1933 || [[Marselis Boulevard]] [[Marselis Boulevard 53-63|53-63]] || Hustømrernes Stiftelse || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189

|-

| 1933 || [[Silkeborgvej]] [[Silkeborgvej 32-54|32-54]] || Ejendom || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189

|-

| 1933 || [[Jyllands Allé]] [[Jyllands Allé 23-33|23-33]] || Stiftelse || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189

|-

| 1934 || [[Møllegade]] [[Møllegade 3A|3A]] || Aarhus Kommunes Folkebibliotek || Sammen med Harald Salling Mortensen

|-

| 1934 || [[Holmevej]] [[Holmevej 2|2]] || Bolig || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189

|-

| 1934 || [[Strandvejen]] [[Strandvejen 116|116]] || Villa || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189

|-

| 1934 || [[Søndre Ringgade]] [[Søndre Ringgade 19|19]] || Ejendom || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189

|-

| 1934 || [[Marselis Boulevard]] [[Marselis Boulevard 21-27|19-49]] || Rækkehuse || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189

|-

| 1934 || [[Otte Ruds Gade]] [[Otte Ruds Gade 16|16]] og [[Otte Ruds Gade 18|18]] || Villaer || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189

|-

| 1935-1937 || [[Strandparken]], [[Frederiksbjerg]] || Stokbebyggelse || Fritliggende blokke

|-

| 1935 || [[Skovvangsvej]] 150 || [[Skovvangskolen]] || Sammen med Harald Salling Mortensen

|-

| 1937-1938 || [[Østergade]] [[Østergade 28-30|28-30]] || [[Sygekassen Aarhus]] ||

|-

| 1938 || [[Amaliegade]] 21-23 || [[Folkets Hus]] ||

|-

| 1938 || [[Hestehavevej]] [[Hestehavevej 6|6]], [[Højbjerg]] || [[Plejehjemmet Hestehaven]] ||

|-

| 1938 || [[Trige]] || [[Trige Præstebolig]] ||

|-

| 1941 || [[Dalgas Avenue]] [[Dalgas Avenue 59|59]] || Jubilæumshus ||

|-

| 1941 || [[Ingerslevs Boulevard]] || [[Aarhus Tekniske Skole|Teknisk Skole]] || Samarbejde med Niels Christian Skjøth

|-

| 1945-1951 || [[Møllevangs Allé]] 20 || [[Møllevangskolen]] || Sammen med Harald Salling Mortensen

|-

| 1953-1960 || [[Vorregårds Allé]] 109 || [[Vorrevangskolen]] || Stadsarkitektens Kontor

|}

=== Se også ===

Linje 64:

Linje 177:

== Kilder og litteratur ==

*Ib Gejl (red.): Århus – Byens borgere 1165-2000, Århus Byhistoriske Udvalg 2000

* Kilder er desuden oplistet undervejs i artiklen

*Louis Jensen: Det muliges kunst, et essay i anledning af 75 års jubilæet for stadsarkitektens kontor i Århus Kommune, Aarhus 1974

* Ib Gejl (red.): Århus – Byens borgere 1165-2000, Århus Byhistoriske Udvalg 2000

*[https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=9444&wsektion=alle Alfred Mogensen, Weibachs Kunstnerleksikon]

* Louis Jensen: Det muliges kunst, et essay i anledning af 75 års jubilæet for stadsarkitektens kontor i Århus Kommune, Aarhus 1974

*[http://www.rosekamp.dk/kbb_74_ALL/M.htm#MOGENSEN%20Alfred Alfred Mogensen, Kraks Blå Bog 1974]

* [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=9444&wsektion=alle Alfred Mogensen, Weibachs Kunstnerleksikon]

* [http://www.rosekamp.dk/kbb_74_ALL/M.htm#MOGENSEN%20Alfred Alfred Mogensen, Kraks Blå Bog 1974]

* [https://arkitekternesaarhus.dk/ Podcast om Alfred Mogensen - afsnit i serien Arkitekternes Aarhus]

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]

[[Kategori:Det 20. århundrede]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:Alfred Mogensen.jpg|300px|thumb|right|Alfred Mogensen, stadsarkitekt, 1961. Fotograf Børge Venge, Den Gamle Bys billedsamling.]]
+{{Infoboks-person
+|titel=Alfred Mogensen
+|billede=Fil:Alfred Mogensen.jpg
+|billedtekst=Alfred Mogensen, stadsarkitekt, 1961. Fotograf Børge Venge, Den Gamle Bys billedsamling.
+|navn=Alfred Mogensen
+|født=15. marts 1900
+|død=4. januar 1986
+|nationalitet=Dansk
+|foraeldre=
+|ægtefælle=
+|partner=
+|børn=
+|erhverv=Arkitekt
+|beskaeftigelse=Stadsarkitekt
+|aktive_aar=
+|koordinater=
+|koordinatnavn=
+|tekst=
+|underskrift=
+}}
 '''Alfred Mogensen''' (født i Aarhus den 15. marts 1900, død den 4. januar 1986) var en dansk arkitekt. Han blev født den 15. marts 1900 i Aarhus og døde den 4. januar 1986.
-Han var stadsarkitekt i Aarhus i 25 år fra 1943-1968. Han er især kendt for Aarhus’ første parkbebyggelse [[Strandparken]], der blev bygget i funktionalistisk stil (1935-1937 og 1953-1955), [[Biblioteket i Mølleparken|det daværende folkebibliotek]] i [[Mølleparken]] (1934), [[Skovvangskolen]] (1935), [[Møllevangskolen]] (1945-1951), rækkehusene på [[Marselis Boulevard]] (1934-1937), Sygekassen Aarhus i [[Østergade]] (1937-1938) samt [[Folkets Hus]] i [[Amaliegade]] (1938).
+Han var stadsarkitekt i Aarhus i 25 år fra 1943-1968. Han er især kendt for Aarhus’ første parkbebyggelse [[Strandparken]], der blev bygget i funktionalistisk stil (1935-1937 og 1953-1955), [[Biblioteket i Mølleparken|det daværende folkebibliotek]] i [[Mølleparken]] (1934), [[Skovvangskolen]] (1935), [[Møllevangskolen]] (1945-1951), [[Marselis Boulevard 19-49|rækkehusene]] på [[Marselis Boulevard]] (1934-1937), Sygekassen Aarhus i [[Østergade]] (1937-1938) samt [[Folkets Hus]] i [[Amaliegade]] (1938).
 ===Biografi===
@@ Linje 33: / Linje 51: @@
 ==== Strandparken ====
+[[Fil:000387031 l.jpg|350px|thumb|right|Facadetegning fra planlægningsfasen af [[Strandparken]]. [[Stadsgartneren i Aarhus|Stadsgartneren]], Aarhus Kommune, 1935, Aarhus Stadsarkiv.]]
 Et af Mogensens mest kendte aftryk på byen er [[Strandparken]], der fremstod som et epokegørende bidrag til arkitekturen i Aarhus (Århus Stiftstidende, 12. marts 1989, s. 58). Det var den første parkbebyggelse i Aarhus og tog sit udgangspunkt i en ide fra malermesteren [[Andreas Boysen (1882-1949)]], der både allierede sig med Mogensen og direktøren J. Strands. Mogensen var begejstret for ideen og kom med forslaget om, at det skulle bygges som en parkbebyggelse (Århus Stiftstidende, 18. august 1935, s. 9). I 1935 oprettede de tre førnævnte aktieselskabet Strandparken (Århus Stiftstidende, 3. februar 1966). Mellem 1935-1937 blev de første 18 røde, gule, grønne og blå bygninger opført. Det var luksuslejligheder med køleskab, udsigt og nedfaldsskakt. Byggeriet blev dog ramt af økonomiske problemer. De blev dog afløst i 1940’erne, da boligmanglen fik byggeriet tilbage på sporet. Da placeringen af de fire manglende blokke dog lå samme sted som fire beskyttelsesrum, kunne byggeriet af de fire resterende blokke først lade sig gøre i 1953. I 1955 kunne de sidste fire blokke endelig indvies. (Århus Stiftstidende, 9. februar 2018, s. 12); (Strandparken - AarhusWiki)
@@ Linje 43: / Linje 62: @@
 ==== Skovvangsskolen og Møllevangskolen ====
+[[Fil:000492149 l.jpg|350px|thumb|right|[[Skovvangskolen]] tegnet af arkitekterne Alfred Mogensen og [[Harald Salling-Mortensen]]. Stadsingeniørens Kontor, ca. 1940, Aarhus Stadsarkiv.]]
 Mogensen var også manden bag flere skoleprojekter. Han vandt en førstepræmie i 1933 sammen med arkitekt [[Harald Salling-Mortensen]] i konkurrencen om at tegne [[Skovvangskolen]] på [[Skovvangsvej]] (Ib Gejl (red.) og Århus Byhistoriske Udvalg Århus. Byens borgere. 1165-2000 2000, s. 232-233). Aarhus var en by i vækst med en stigende bosættelse i det nordlige Aarhus, hvilket krævede en ny skole i området. I 1937 kunne skolen endelig indvies, der var bygget efter funktionalismens forskrifter med en enkel og funktionel arkitektur i mursten, beton og glas. Skolen hjalp med at varetage det stigende antal elever i området, men i slutningen af 1930’erne havde man brug for endnu en skole.
@@ Linje 54: / Linje 74: @@
 ==== Jubilæumsvillaen ====
-Aarhus Købstad fyldte 500 år i 1941. I anledning af det havde Aarhus Permanente Udstilling året før udskrevet en konkurrence, hvor byens arkitekter skulle komme med deres bud på en jubilæumsvilla, der skulle gives til en heldig vinder. Alfred Mogensen vandt, og i 1941 begyndte opføringen af den luksuriøse villa med både opholds- og spisestue, legestue, vinterhave, forstue, gæstetoilet, køkken, pigeværelse, soveværelse, badeværelse og børnekammer. Villaen blev tildelt Tømmerhandleren Gregers Petersen fra Aarhus, der dog selv skulle betale en andel til huset i forbindelse med overtagelsen (Århus Stiftstidende, 9. januar 1994, s. 63).
+Aarhus Købstad fyldte 500 år i 1941. I anledning af det havde [[Aarhus Permanente Udstilling]] året før udskrevet en konkurrence, hvor byens arkitekter skulle komme med deres bud på en jubilæumsvilla, der skulle gives til en heldig vinder. Alfred Mogensen vandt, og i 1941 begyndte opføringen af den luksuriøse villa på [[Dalgas Avenue 59]] med både opholds- og spisestue, legestue, vinterhave, forstue, gæstetoilet, køkken, pigeværelse, soveværelse, badeværelse og børnekammer. Villaen blev tildelt Tømmerhandleren Gregers Petersen fra Aarhus, der dog selv skulle betale en andel til huset i forbindelse med overtagelsen (Århus Stiftstidende, 9. januar 1994, s. 63).
+===Liste over bygninger i Aarhus===
+{| class="wikitable sortable"
+! År !! Adresse !! Navn/Bygningstype !! Noter
+|-
+| 1920 || [[P. Heises Vej]] [[P. Heises Vej 5|5]] || Villa || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
+|-
+| 1923 || [[Gentoftevej]] [[Gentoftevej 4|4]] || Villa || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
+|-
+| 1923 || [[P. Heises Vej]] [[P. Heises Vej 7|7]] || Tilbygning || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
+|-
+| 1923 || [[Bülowsgade]] [[Bülowsgade 43|43]] ||  || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
+|-
+| 1927 || [[Gentoftevej]] [[Gentoftevej 6|6]] || Garage || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
+|-
+| 1927 || [[Schleppegrellsgade]] [[Schleppegrellsgade 24|24]] ||  || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
+|-
+| 1927 || [[Aldersrovej]] [[Aldersrovej 25|25]] || Villa || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
+|-
+| 1927 || [[Odensegade]] [[Odensegade 16-18|16-18]] || Ombygning || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
+|-
+| 1928 || [[Trepkasgade]] [[Trepkasgade 10|10]] || Butik || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
+|-
+| 1928 || [[Hallssti]] [[Hallssti 3|3]] || Værksted || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
+|-
+| 1929 || [[Stadion Allé]] [[Stadion Allé 17-19|17-19]] || Ejendom || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
+|-
+| 1929 || [[Ole Rømers Gade]] [[Ole Rømers Gade 71|71]] ||  || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
+|-
+| 1930 || [[Mejlgade]] [[Mejlgade 20|20]] || Projekt || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
+|-
+| 1930 || [[Ålborggade]] [[Ålborggade 1-5|1-5]] || Ejendom || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
+|-
+| 1930 || [[H. N. Clausens Gade]] [[H. N. Clausens Gade 4|4]] || Ombygning || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
+|-
+| 1930 || [[Skt. Olufs Gade]] [[Skt. Olufs Gade 2-4|2-4]] || Butik || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
+|-
+| 1930 || [[F. Vestergaards Gade]] [[F. Vestergaards Gade 16-18|16-18]] og [[F. Vestergaards Gade 26-28|26-28]] || Ejendomme || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
+|-
+| 1931 || [[Oslogade]] [[Oslogade 11|11]] || Villa || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
+|-
+| 1932 || Sabroe Plads || Kiosk og toilet || Samarbejde med Harald Salling-Mortensen. Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
+|-
+| 1932 || [[Immervad]] [[Immervad 5-9|5-9]] || Ombygning || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
+|-
+| 1932 || [[Chr. Wærums Gade]] [[Chr. Wærums Gade 31|31]] || Ejendom || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
+|-
+| 1933 || [[Hellerupvej]] || Villa (projekt) || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
+|-
+| 1933 || [[Hellerupvej]] [[Hellerupvej 9|9]] og [[Hellerupvej 16|16]] || Villa || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
+|-
+| 1933 || [[Stadion Allé]] [[Stadion Allé 20|20]] || Ejendom || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
+|-
+| 1933 || [[Arendalsvej]] [[Arendalsvej 10|10]] || Villa || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
+|-
+| 1933 || [[Marselis Boulevard]] [[Marselis Boulevard 53-63|53-63]] || Hustømrernes Stiftelse || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
+|-
+| 1933 || [[Silkeborgvej]] [[Silkeborgvej 32-54|32-54]] || Ejendom || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
+|-
+| 1933 || [[Jyllands Allé]] [[Jyllands Allé 23-33|23-33]] || Stiftelse || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
+|-
+| 1934 || [[Møllegade]] [[Møllegade 3A|3A]] || Aarhus Kommunes Folkebibliotek || Sammen med Harald Salling Mortensen
+|-
+| 1934 || [[Holmevej]] [[Holmevej 2|2]] || Bolig || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
+|-
+| 1934 || [[Strandvejen]] [[Strandvejen 116|116]] || Villa || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
+|-
+| 1934 || [[Søndre Ringgade]] [[Søndre Ringgade 19|19]] || Ejendom || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
+|-
+| 1934 || [[Marselis Boulevard]] [[Marselis Boulevard 21-27|19-49]] || Rækkehuse || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
+|-
+| 1934 || [[Otte Ruds Gade]] [[Otte Ruds Gade 16|16]] og [[Otte Ruds Gade 18|18]] || Villaer || Kilde: Thyge Klemann, nr. 189
+|-
+| 1935-1937 || [[Strandparken]], [[Frederiksbjerg]] || Stokbebyggelse || Fritliggende blokke
+|-
+| 1935 || [[Skovvangsvej]] 150 || [[Skovvangskolen]] || Sammen med Harald Salling Mortensen
+|-
+| 1937-1938 || [[Østergade]] [[Østergade 28-30|28-30]] || [[Sygekassen Aarhus]] ||
+|-
+| 1938 || [[Amaliegade]] 21-23 || [[Folkets Hus]] ||
+|-
+| 1938 || [[Hestehavevej]] [[Hestehavevej 6|6]], [[Højbjerg]] || [[Plejehjemmet Hestehaven]] ||
+|-
+| 1938 || [[Trige]] || [[Trige Præstebolig]] ||
+|-
+| 1941 || [[Dalgas Avenue]] [[Dalgas Avenue 59|59]] || Jubilæumshus ||
+|-
+| 1941 || [[Ingerslevs Boulevard]] || [[Aarhus Tekniske Skole|Teknisk Skole]] || Samarbejde med Niels Christian Skjøth
+|-
+| 1945-1951 || [[Møllevangs Allé]] 20 || [[Møllevangskolen]] || Sammen med Harald Salling Mortensen
+|-
+| 1953-1960 || [[Vorregårds Allé]] 109 || [[Vorrevangskolen]] || Stadsarkitektens Kontor
+|}
 === Se også ===
@@ Linje 64: / Linje 177: @@
 == Kilder og litteratur ==
-*Ib Gejl (red.): Århus – Byens borgere 1165-2000, Århus Byhistoriske Udvalg 2000
+* Kilder er desuden oplistet undervejs i artiklen
-*Louis Jensen: Det muliges kunst, et essay i anledning af 75 års jubilæet for stadsarkitektens kontor i Århus Kommune, Aarhus 1974
+* Ib Gejl (red.): Århus – Byens borgere 1165-2000, Århus Byhistoriske Udvalg 2000
-*[https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=9444&wsektion=alle Alfred Mogensen, Weibachs Kunstnerleksikon]
+* Louis Jensen: Det muliges kunst, et essay i anledning af 75 års jubilæet for stadsarkitektens kontor i Århus Kommune, Aarhus 1974
-*[http://www.rosekamp.dk/kbb_74_ALL/M.htm#MOGENSEN%20Alfred Alfred Mogensen, Kraks Blå Bog 1974]
+* [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=9444&wsektion=alle Alfred Mogensen, Weibachs Kunstnerleksikon]
+* [http://www.rosekamp.dk/kbb_74_ALL/M.htm#MOGENSEN%20Alfred Alfred Mogensen, Kraks Blå Bog 1974]
+* [https://arkitekternesaarhus.dk/ Podcast om Alfred Mogensen - afsnit i serien Arkitekternes Aarhus]
 [[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
 [[Kategori:Det 20. århundrede]]