Nørre Allé: Forskelle mellem versioner

(3 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)

Linje 9:

'''Nørre Allé''' er en gade, som ligger i den indre by. Alléen går i dag mellem [[Guldsmedgade]] og [[Vesterbro Torv]].

[[Fil:Nørre Alle 1891, K. Ketelsen.jpg|300px|thumb|right|Nørre ~~Alle. Set~~ mod Vesterbro Torv. I baggrunden købmand Langballes ejendom, til højre hans teglværk. 1897]]

[[Fil:Nørre Alle 1891, K. Ketelsen.jpg|300px|thumb|right|Nørre Allé set mod Vesterbro Torv. <br>I baggrunden købmand Langballes ejendom, til højre hans teglværk. 1897]]

Nørre Allé var tidligere en strækning fra [[Paradisgade]] til [[Munkeport]], senere [[Ny Munkegade|Munkegade]] hvor der ikke var ~~meget~~ bebyggelse og belysning. Det var mere en sti end en vej. Strækningen var en del af [[Vejen bag om byen]]. I 1874 besluttede [[Aarhus Byråd]] at strækningen skulle forsynes med belysning og benævnes Nørre Allé. Vejen var dog allerede i 1870 blevet anlagt.

Nørre Allé var tidligere en strækning fra [[Paradisgade]] til [[Munkeport]] (senere [[Ny Munkegade|Munkegade]]), hvor der ikke var megen bebyggelse og belysning. Det var mere en sti end en vej. Strækningen var en del af [[Vejen bag om byen]]. I 1874 besluttede [[Aarhus Byråd]], at strækningen skulle forsynes med belysning og benævnes Nørre Allé. Vejen var dog allerede i 1870 blevet anlagt.

Senere i forbindelse med at der blev mere bebyggelse i området og flere gader, blev vejens længde ændret. Stykket fra Paradisgade til [[Guldsmedgade]] kom i 1910 til at hedde [[Nørregade]].

Senere - i forbindelse med at der blev mere bebyggelse i området og flere gader - blev vejens længde ændret. Stykket fra Paradisgade til [[Guldsmedgade]] kom i 1910 til at hedde [[Nørregade]].

=== Allé på Nørre Allé ===

Nørre Allé har tidligere haft ~~allé-træer~~ på begge sider af vejen. Alléen blev skabt af borgmester [[Hans Astrup Fleischer (1785–1847)]] og [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)| Julius Høegh-Guldberg]] i 1820, allerede før vejen fik sit navn. Strækningen blev brugt som promenade rundt om byen. Træerne blev til besvær i forbindelse med, at beboelsesejendommene bredte sig langs vejen. Beboerne i gaden klagede til byrådet over, at træerne tog lyset i deres lejligheder. Træerne blev med tiden fældet.

Nørre Allé har tidligere haft allétræer på begge sider af vejen. Alléen blev skabt af borgmester [[Hans Astrup Fleischer (1785–1847)|Hans Astrup Fleischer]] og [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)| Julius Høegh-Guldberg]] i 1820, allerede før vejen fik sit navn. Strækningen blev brugt som promenade rundt om byen. Træerne blev til besvær i forbindelse med, at beboelsesejendommene bredte sig langs vejen. Beboerne i gaden klagede til byrådet over, at træerne tog lyset i deres lejligheder. Træerne blev med tiden fældet.

[[Fil:Langballes Teglværk.jpg|300px|thumb|left|Langballes Teglværk, på hjørnet af Vesterbro Torv og Nørre Allé. ~~Fra~~ 1897.]]

[[Fil:Langballes Teglværk.jpg|300px|thumb|left|Langballes Teglværk, på hjørnet af Vesterbro Torv og Nørre Allé. 1897.]]

Den nordlige del af Nørre Allé var bebygget med villaer med haver. Dette hjalp til at bibeholde ~~allé-præget~~, efter at flere af ~~allé-træerne~~ var fældet.

Den nordlige del af Nørre Allé var bebygget med villaer med haver. Dette hjalp til at bibeholde allépræget, efter at flere af allétræerne var fældet.

=== Teglværk ===

På den nordligere del af Nørre Allé ved Vesterbro Torv lå der på den nordlige del af vejen et stort teglværk. Teglværket var anlagt i 1828 og forsynede byens mange byggerier med tegl og mursten. I 1833 kunne teglværket rumme 55.000 mursten. Teglværket blev i 1840 overtaget af købmand [[Christian Carl Langballe (1805-1885)|Christian Carl Langballe]], som udvidede driften med et kalkværk. Teglværket ophørte i 1917 efter at være blevet ledet af Langballes søn, [[Otto Langballe (1843-1910)|Otto Langballe]]. Grunden, hvor teglværket lå, blev solgt til byggegrunde.

På den nordligere del af Nørre Allé ved Vesterbro Torv lå der på den nordlige del af vejen et stort teglværk. Teglværket var anlagt i 1828 og forsynede byens mange byggerier med tegl og mursten. I 1833 kunne teglværket rumme 55.000 mursten. Teglværket blev i 1840 overtaget af købmand [[Christian Carl Langballe (1805-1885)|Christian Carl Langballe]], som udvidede driften med et kalkværk. Teglværket ophørte i 1917 efter at være blevet ledet af Langballes søn [[Otto Langballe (1843-1910)|Otto Langballe]]. Grunden, hvor teglværket lå, blev solgt til byggegrunde.

=== Religion i Nørre Allé ===

To af Nørre Allés ~~markant~~ bygninger har baggrund i religiøse praksisser, [[Apostolsk Kirke]] og [[Missionshuset Carmel]].

To af Nørre Allés markante bygninger har baggrund i religiøse praksisser - [[Apostolsk Kirke]] og [[Missionshuset Carmel]].

Apostolsk Kirke blev indviet i 1886. Kirken var tegnet af [[Sophus Frederik Kühnel]]. I de første år var der ikke en selvstændig menighed men underlagt Bering Valgmenighed. En valgmenighed er en gruppe af medlemmer af folkekirken som danner en selvstændig menighed. I 1904 blev Aarhus ~~valgmenighed~~ en selvstændig menighed, med præsten ~~Asgar~~ Højmark som omdrejningspunkt. ~~Asgar~~ Højmark var præst i kirken indtil 1943. Selve kirken gik ud af brug omkring 2008 og i 2010 fusionerede Apostolsk Kirke med Pinsekirken.

Apostolsk Kirke blev indviet i 1886. Kirken var tegnet af [[Sophus Frederik Kühnel]]. I de første år var der ikke en selvstændig menighed, men underlagt Bering Valgmenighed. En valgmenighed er en gruppe af medlemmer af folkekirken, som danner en selvstændig menighed. I 1904 blev Aarhus Valgmenighed en selvstændig menighed med præsten [[Asger Højmark]] som omdrejningspunkt. Asger Højmark var præst i kirken indtil 1943. Selve kirken gik ud af brug omkring 2008, og i 2010 fusionerede Apostolsk Kirke med Pinsekirken.

Indre Mission købte i 1918 en grund på Nørre Allé 23, på hjørnet af [[Klosterport]], hvor de havde planer om at bygge et missionshus. Huset blev tegnet af arkitekt L. Egefelt. I 1921 stod byggeriet færdigt. Det havde kostet 400.000 at bygge, hvilket var 100.000 mere end ~~budgettet~~. Bygningen kom til at hedde Missionshuset ~~”Carmel”~~.

Indre Mission købte i 1918 en grund på Nørre Allé 23, på hjørnet af [[Klosterport]], hvor de havde planer om at bygge et missionshus. Huset blev tegnet af arkitekt L. Egefelt. I 1921 stod byggeriet færdigt. Det havde kostet 400.000 kroner at bygge, hvilket var 100.000 mere end budgetteret. Bygningen kom til at hedde Missionshuset 'Carmel'.

=== Adresser på Nørre Allé===

Linje 43:

*[[Nørre Allé 81-83]]

*[[Nørre Allé 96]]

== Nørre Allé på AarhusArkivet ==

Linje 50:

Linje 49:

== Kilde ==

* Århus, dengang og nu. Fra 1972.

*[http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/ Nørre Allé i ~~Kommunealtas~~]

*[http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/ Nørre Allé i Kommuneatlas]

* Aarhus Amtstidende den 4. 9. 1954

* Aarhus Amtstidende den 04.09.1954

* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018

* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

@@ Linje 9: / Linje 9: @@
 '''Nørre Allé''' er en gade, som ligger i den indre by. Alléen går i dag mellem [[Guldsmedgade]] og [[Vesterbro Torv]].
-[[Fil:Nørre Alle 1891, K. Ketelsen.jpg|300px|thumb|right|Nørre Alle. Set mod Vesterbro Torv. I baggrunden købmand Langballes ejendom, til højre hans teglværk. 1897]]
+[[Fil:Nørre Alle 1891, K. Ketelsen.jpg|300px|thumb|right|Nørre Allé set mod Vesterbro Torv. <br>I baggrunden købmand Langballes ejendom, til højre hans teglværk. 1897]]
-Nørre Allé var tidligere en strækning fra [[Paradisgade]] til [[Munkeport]], senere [[Ny Munkegade|Munkegade]] hvor der ikke var meget bebyggelse og belysning. Det var mere en sti end en vej. Strækningen var en del af [[Vejen bag om byen]]. I 1874 besluttede [[Aarhus Byråd]] at strækningen skulle forsynes med belysning og benævnes Nørre Allé. Vejen var dog allerede i 1870 blevet anlagt.
+Nørre Allé var tidligere en strækning fra [[Paradisgade]] til [[Munkeport]] (senere [[Ny Munkegade|Munkegade]]), hvor der ikke var megen bebyggelse og belysning. Det var mere en sti end en vej. Strækningen var en del af [[Vejen bag om byen]]. I 1874 besluttede [[Aarhus Byråd]], at strækningen skulle forsynes med belysning og benævnes Nørre Allé. Vejen var dog allerede i 1870 blevet anlagt.
-Senere i forbindelse med at der blev mere bebyggelse i området og flere gader, blev vejens længde ændret. Stykket fra Paradisgade til [[Guldsmedgade]] kom i 1910 til at hedde [[Nørregade]].
+Senere - i forbindelse med at der blev mere bebyggelse i området og flere gader - blev vejens længde ændret. Stykket fra Paradisgade til [[Guldsmedgade]] kom i 1910 til at hedde [[Nørregade]].
 === Allé på Nørre Allé ===
-Nørre Allé har tidligere haft allé-træer på begge sider af vejen. Alléen blev skabt af borgmester [[Hans Astrup Fleischer (1785–1847)]] og [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)| Julius Høegh-Guldberg]] i 1820, allerede før vejen fik sit navn. Strækningen blev brugt som promenade rundt om byen. Træerne blev til besvær i forbindelse med, at beboelsesejendommene bredte sig langs vejen. Beboerne i gaden klagede til byrådet over, at træerne tog lyset i deres lejligheder. Træerne blev med tiden fældet.
+Nørre Allé har tidligere haft allétræer på begge sider af vejen. Alléen blev skabt af borgmester [[Hans Astrup Fleischer (1785–1847)|Hans Astrup Fleischer]] og [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)| Julius Høegh-Guldberg]] i 1820, allerede før vejen fik sit navn. Strækningen blev brugt som promenade rundt om byen. Træerne blev til besvær i forbindelse med, at beboelsesejendommene bredte sig langs vejen. Beboerne i gaden klagede til byrådet over, at træerne tog lyset i deres lejligheder. Træerne blev med tiden fældet.
-[[Fil:Langballes Teglværk.jpg|300px|thumb|left|Langballes Teglværk, på hjørnet af Vesterbro Torv og Nørre Allé. Fra 1897.]]
+[[Fil:Langballes Teglværk.jpg|300px|thumb|left|Langballes Teglværk, på hjørnet af Vesterbro Torv og Nørre Allé. 1897.]]
-Den nordlige del af Nørre Allé var bebygget med villaer med haver. Dette hjalp til at bibeholde allé-præget, efter at flere af allé-træerne var fældet.
+Den nordlige del af Nørre Allé var bebygget med villaer med haver. Dette hjalp til at bibeholde allépræget, efter at flere af allétræerne var fældet.
 === Teglværk ===
-På den nordligere del af Nørre Allé ved Vesterbro Torv lå der på den nordlige del af vejen et stort teglværk. Teglværket var anlagt i 1828 og forsynede byens mange byggerier med tegl og mursten. I 1833 kunne teglværket rumme 55.000 mursten. Teglværket blev i 1840 overtaget af købmand [[Christian Carl Langballe (1805-1885)|Christian Carl Langballe]], som udvidede driften med et kalkværk. Teglværket ophørte i 1917 efter at være blevet ledet af Langballes søn, [[Otto Langballe (1843-1910)|Otto Langballe]]. Grunden, hvor teglværket lå, blev solgt til byggegrunde.
+På den nordligere del af Nørre Allé ved Vesterbro Torv lå der på den nordlige del af vejen et stort teglværk. Teglværket var anlagt i 1828 og forsynede byens mange byggerier med tegl og mursten. I 1833 kunne teglværket rumme 55.000 mursten. Teglværket blev i 1840 overtaget af købmand [[Christian Carl Langballe (1805-1885)|Christian Carl Langballe]], som udvidede driften med et kalkværk. Teglværket ophørte i 1917 efter at være blevet ledet af Langballes søn [[Otto Langballe (1843-1910)|Otto Langballe]]. Grunden, hvor teglværket lå, blev solgt til byggegrunde.
 === Religion i Nørre Allé ===
-To af Nørre Allés markant bygninger har baggrund i religiøse praksisser, [[Apostolsk Kirke]] og [[Missionshuset Carmel]].
+To af Nørre Allés markante bygninger har baggrund i religiøse praksisser - [[Apostolsk Kirke]] og [[Missionshuset Carmel]].
-Apostolsk Kirke blev indviet i 1886. Kirken var tegnet af [[Sophus Frederik Kühnel]]. I de første år var der ikke en selvstændig menighed men underlagt Bering Valgmenighed. En valgmenighed er en gruppe af medlemmer af folkekirken som danner en selvstændig menighed. I 1904 blev Aarhus valgmenighed en selvstændig menighed, med præsten Asgar Højmark som omdrejningspunkt. Asgar Højmark var præst i kirken indtil 1943. Selve kirken gik ud af brug omkring 2008 og i 2010 fusionerede Apostolsk Kirke med Pinsekirken.
+Apostolsk Kirke blev indviet i 1886. Kirken var tegnet af [[Sophus Frederik Kühnel]]. I de første år var der ikke en selvstændig menighed, men underlagt Bering Valgmenighed. En valgmenighed er en gruppe af medlemmer af folkekirken, som danner en selvstændig menighed. I 1904 blev Aarhus Valgmenighed en selvstændig menighed med præsten [[Asger Højmark]] som omdrejningspunkt. Asger Højmark var præst i kirken indtil 1943. Selve kirken gik ud af brug omkring 2008, og i 2010 fusionerede Apostolsk Kirke med Pinsekirken.
-Indre Mission købte i 1918 en grund på Nørre Allé 23, på hjørnet af [[Klosterport]], hvor de havde planer om at bygge et missionshus. Huset blev tegnet af arkitekt L. Egefelt. I 1921 stod byggeriet færdigt.  Det havde kostet 400.000 at bygge, hvilket var 100.000 mere end budgettet. Bygningen kom til at hedde Missionshuset ”Carmel”.
+Indre Mission købte i 1918 en grund på Nørre Allé 23, på hjørnet af [[Klosterport]], hvor de havde planer om at bygge et missionshus. Huset blev tegnet af arkitekt L. Egefelt. I 1921 stod byggeriet færdigt.  Det havde kostet 400.000 kroner at bygge, hvilket var 100.000 mere end budgetteret. Bygningen kom til at hedde Missionshuset 'Carmel'.
 === Adresser på Nørre Allé===
@@ Linje 43: / Linje 43: @@
 *[[Nørre Allé 81-83]]
 *[[Nørre Allé 96]]
 == Nørre Allé på AarhusArkivet ==
@@ Linje 50: / Linje 49: @@
 == Kilde ==
 * Århus, dengang og nu. Fra 1972.
-*[http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/ Nørre Allé i Kommunealtas]
+*[http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/ Nørre Allé i Kommuneatlas]
-* Aarhus Amtstidende den 4. 9. 1954
+* Aarhus Amtstidende den 04.09.1954
-* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
+* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018