Nørre Allé: Forskelle mellem versioner

56.16034078809747,10.207829385256275:56.15989269241963,10.204101114725574:56.159722414691544,10.203156977152332:56.159564085600486,10.202534704660877:56.15929522338491,10.201638846849903:56.158262758933596,10.199683656848642

~Nørre Allé~Fra Guldsmedgade til Vesterbro Torv~red~0.40~10

 

Senere - i forbindelse med at der blev mere bebyggelse i området og flere gader - blev vejens længde ændret. Stykket fra Paradisgade til [[Guldsmedgade]] kom i 1910 til at hedde [[Nørregade]].  

Nørre Allé har tidligere haft allétræer på begge sider af vejen. Alléen blev skabt af borgmester [[Hans Astrup Fleischer (1785–1847)|Hans Astrup Fleischer]] og [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)| Julius Høegh-Guldberg]] i 1820, allerede før vejen fik sit navn. Strækningen blev brugt som promenade rundt om byen. Træerne blev til besvær i forbindelse med, at beboelsesejendommene bredte sig langs vejen. Beboerne i gaden klagede til byrådet over, at træerne tog lyset i deres lejligheder. Træerne blev med tiden fældet.  

[[Fil:Langballes Teglværk.jpg|300px|thumb|left|Langballes Teglværk, på hjørnet af Vesterbro Torv og Nørre Allé. 1897.]]

Den nordlige del af Nørre Allé var bebygget med villaer med haver. Dette hjalp til at bibeholde allépræget, efter at flere af allétræerne var fældet.

På den nordligere del af Nørre Allé ved Vesterbro Torv lå der på den nordlige del af vejen et stort teglværk. Teglværket var anlagt i 1828 og forsynede byens mange byggerier med tegl og mursten. I 1833 kunne teglværket rumme 55.000 mursten. Teglværket blev i 1840 overtaget af købmand [[Christian Carl Langballe (1805-1885)|Christian Carl Langballe]], som udvidede driften med et kalkværk. Teglværket ophørte i 1917 efter at være blevet ledet af Langballes søn [[Otto Langballe (1843-1910)|Otto Langballe]]. Grunden, hvor teglværket lå, blev solgt til byggegrunde.  

To af Nørre Allés markante bygninger har baggrund i religiøse praksisser - [[Apostolsk Kirke]] og [[Missionshuset Carmel]].  

Apostolsk Kirke blev indviet i 1886. Kirken var tegnet af [[Sophus Frederik Kühnel]]. I de første år var der ikke en selvstændig menighed, men underlagt Bering Valgmenighed. En valgmenighed er en gruppe af medlemmer af folkekirken, som danner en selvstændig menighed. I 1904 blev Aarhus Valgmenighed en selvstændig menighed med præsten [[Asger Højmark]] som omdrejningspunkt. Asger Højmark var præst i kirken indtil 1943. Selve kirken gik ud af brug omkring 2008, og i 2010 fusionerede Apostolsk Kirke med Pinsekirken.  

Indre Mission købte i 1918 en grund på Nørre Allé 23, på hjørnet af [[Klosterport]], hvor de havde planer om at bygge et missionshus. Huset blev tegnet af arkitekt L. Egefelt. I 1921 stod byggeriet færdigt.  Det havde kostet 400.000 kroner at bygge, hvilket var 100.000 mere end budgetteret. Bygningen kom til at hedde Missionshuset 'Carmel'.

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=N%C3%B8rre+All%C3%A9 Nørre Allé]}}

*[http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/ Nørre Allé i Kommuneatlas]

* Aarhus Amtstidende den 04.09.1954