Aarhus Idrætspark: Forskelle mellem versioner
mIngen redigeringsopsummering |
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| (12 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Aarhus Idraetspark 1920 stadsingenioerens kontor.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Idrætspark set fra Stadion Allé. <br>Foto: Stadsingeniørens Kontor, ca. 1938.]] | |||
'''Aarhus Idrætspark''' er et sportsanlæg, der i 1920 blev indviet nær det areal af [[Havreballe Skov]], som blev kaldt [[Friheden]]. Aarhus Idrætspark, nu navngivet 'Ceres Park & Arena', kaldes også blot for Aarhus Stadion. Gennem årene har idrætsparken dannet rammerne om mange sportslige og kulturelle oplevelser i Aarhus. Idrætsparken blev indviet under overværelse af byens spidser samt [[Kong Christian X]] og Dronning Alexandrine i 1920. | |||
I 2019 annonceredes det, at Aarhus ville få sig et nyt fodboldstadion. De gamle stadionhaller og hovedbygningen ville bestå, men det i 1999-00 opførte stadion ville blive nedrevet. Efter planen - og efter flere udsættelser - står det nye stadion klar i 2027. | |||
=== Idé og finansiering til byens første store idrætspark === | |||
Aarhus havde før idrætsparkens indvielse længe haft behov for moderne idrætsfaciliteter til især atletikken. I 1914 opstod idéen om en fælles sportsplads i byen inspireret af stadionbyggerierne i København og resten af norden. Det viste sig imidlertid vanskeligt at enes om placering såvel som økonomi og omfang af byggeriet, hvorfor projektet for en stund stod helt stille. | |||
Aarhus havde før idrætsparkens indvielse længe haft behov for moderne idrætsfaciliteter til især atletikken. I 1914 opstod | |||
Da direktøren for [[Århus Oliefabrik]] [[Martin Frederik Lausen|Frederik Lausen]] i 1916 blev valgt som formand for [[AGF, Aarhus Gymnastikforening|Aarhus Gymnastik Forening]], blev projektet imidlertid genoptaget med ny energi. Man enedes om placeringen ved Marselisborgskovene på området kaldet Friheden, projekteringen blev lagt i hænderne på ingeniør [[T. Engquist]] og arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]]. Nu arbejdede man målrettet hen i mod en realisering af de arkitektoniske og sportslige planer i en omfattende helhedsplan, der også omfattede anlæggelsen af [[Stadion Allé]]. | Da direktøren for [[Århus Oliefabrik]] [[Martin Frederik Lausen|Frederik Lausen]] i 1916 blev valgt som formand for [[AGF, Aarhus Gymnastikforening|Aarhus Gymnastik Forening]], blev projektet imidlertid genoptaget med ny energi. Man enedes om placeringen ved Marselisborgskovene på området kaldet Friheden, projekteringen blev lagt i hænderne på ingeniør [[T. Engquist]] og arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]]. Nu arbejdede man målrettet hen i mod en realisering af de arkitektoniske og sportslige planer i en omfattende helhedsplan, der også omfattede anlæggelsen af [[Stadion Allé]]. | ||
[[Fil:Vesttribunen Stadsingenioerens kontor.jpg|350px|thumb|right|Vesttribunen, også kendt som Ebeltoft Tribunen, på Aarhus Stadion.<br> Foto: Stadsingeniørens kontor, ca. 1925-35.]] | |||
Byggeriet af den samlede idrætspark blev godkendt af [[Aarhus Byråd]] den 16. maj 1918. Arealet var en gave fra byen, staten leverede genbrugte buer fra Københavns Hovedbanegård til at indgå i byggeprojektet, kommunen bidrog med 280.000 kr., mens de resterende 380.000 kr. måtte indsamles hos private. Det var ikke mindst Fr. Lausens indsats, der gjorde indsamlingen til en succes, ligesom Fr. Lausen også selv bidrog med en betragtelig sum. | Byggeriet af den samlede idrætspark blev godkendt af [[Aarhus Byråd]] den 16. maj 1918. Arealet var en gave fra byen, staten leverede genbrugte buer fra Københavns Hovedbanegård til at indgå i byggeprojektet, kommunen bidrog med 280.000 kr., mens de resterende 380.000 kr. måtte indsamles hos private. Det var ikke mindst Fr. Lausens indsats, der gjorde indsamlingen til en succes, ligesom Fr. Lausen også selv bidrog med en betragtelig sum. | ||
[[Fil: | === Bygningen og faciliteter === | ||
Stadionets opførelse var en omfattende proces, der involverede flere udviklingsfaser og planændringer. I begyndelsen blev der udarbejdet flere udkast til stadionets udformning, som blev offentliggjort i Aarhus Stiftstidende. | |||
[[Fil:Aarhus Stiftstidende "Det Jydske Stadion" 1916.jpg|350px|thumb|right|"Det Jydske Stadion" bragt i Aarhus Stiftstidende den 10. oktober 1916]] | |||
Den første plan for det kommende stadion fra 1916 inkluderede en væddeløbsbane til galop og travløb, formet som en sløjfe, der tillod forskellige former for sportsbegivenheder. Planen omfattede også baner til cricket, hockey og fodbold. Stadionet skulle fungere som centrum for jysk idræt og sportsentusiasme, som ville rumme løbebaner, kraft- og springbaner samt totalisatorbygning. | |||
Indendørs faciliteter blev også planlagt og inkluderede en gymnastiksal, tennishal, festsal, bade- og omklædningsrum samt lokaler til atletik og fægtning. Dertil var der også sovesale til sportshold, der kom langvejsfra for at deltage i arrangementer på stadion. | |||
[[Fil:Det Jydske Stadion Aarhus Stiftstidende 1917.jpg|350px|thumb|right|'Det Jydske Stadion' bragt i Aarhus Stiftstidende den 26. juni 1917 med følgende tekst: "Skitseret Fremstilling af Aarhus By med det planlagte Stadion og de allerede eksisterende Idrætspladser. Banerne A-D er Idrætspladser, E og F Tennisbaner."]] | |||
I året efter - 1917 - efter offentliggørelsen af disse planer, blev der præsenteret nye tegninger af 'Det Jydske Stadion'. Dette medførte nogle bekymringer i idrætsklubberne, da centraliseringen af øvelsesbanerne på stadion ville gøre det svært for unge at træne efter arbejde eller skole, især når vejret ikke tillod det. Øvelsesbanerne lå nemlig rundt omkring i Aarhus, hvilket gjorde det belejligt for sportsudøverne. | |||
[[Fil:Det Jydske Stadion Aarhus Stiftstidende1918.jpg|350px|thumb|right|'Det Jydske Stadion' bragt i Aarhus Stiftstidende den 19. maj 1918]] | |||
Trods bekymringer blev Stadion-sagen endelig accepteret af [[Aarhus Byråd]] i 1918 og byggeriet for stadionet kunne nu begynde. Stadionet blev beskrevet som en imponerende toetagers bygning, der indeholdt opvisningsbaner til de forskellige sportsgrene, såsom fodbold, løb, spring og stafetløb. Bygningen blev flankeret af tilskuerpladser og indeholdt også en tennishal, gymnastiksal, bade- og omklædningsrum samt kontorfaciliter. | |||
I Stiftstidende forudsagde man, at stadionet ville blive en af de smukkeste idrætsparker i verden og har siden spillet en central rolle i at fremme idræt og sportsentusiasme i Aarhus. Arkitekten bag, [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]], blev ligeledes bedt om at stille op til OL i 1928 med tegningerne over Aarhus Stadion. | |||
Arkitektonisk rejste stadionbygningen sig som en monumental og moderne bygning med klare referencer til den klassicistiske tradition. Grundplanen kom således til at udgøre en streng symmetri med den åbne gård som hovedindgang og midterakse og to store haller på hver sin side. Facaden blev holdt i røde farver med hvide detaljer. Via midterpartiet, igennem de fire klassiske og hvide søjler, trådte man ind i selve søjlehallen, hvorfra der var adgang til de to buehaller, kontorerne og samlingsstederne. Søjlehallen fremstod som en åben forgård, en klassisk åben atriumgård i antik stil, hvor der i midten var placeret et regnbassin. | Arkitektonisk rejste stadionbygningen sig som en monumental og moderne bygning med klare referencer til den klassicistiske tradition. Grundplanen kom således til at udgøre en streng symmetri med den åbne gård som hovedindgang og midterakse og to store haller på hver sin side. Facaden blev holdt i røde farver med hvide detaljer. Via midterpartiet, igennem de fire klassiske og hvide søjler, trådte man ind i selve søjlehallen, hvorfra der var adgang til de to buehaller, kontorerne og samlingsstederne. Søjlehallen fremstod som en åben forgård, en klassisk åben atriumgård i antik stil, hvor der i midten var placeret et regnbassin. | ||
Som en del af facadekonceptet indgik tillige opstillingen af en række skulpturer, der skønt forskellige alle kunne siges at forholde sig til bygningens formål ved at kredse om det ideale menneske og de klassiske sportsidealer. Efter en brand i 1943 blev en del af disse genplaceret andre steder i byen. Skulpturerne foran stadion stod i følgende rækkefølge fra venstre: | Som en del af facadekonceptet indgik tillige opstillingen af en række skulpturer, der - skønt forskellige - alle kunne siges at forholde sig til bygningens formål ved at kredse om det ideale menneske og de klassiske sportsidealer. Efter en brand i 1943 blev en del af disse genplaceret andre steder i byen. Skulpturerne foran stadion stod i følgende rækkefølge fra venstre: | ||
* [[Århuspigen eller Vågnende Kvinde]] af [[Kai Nielsen (1882-1924)]]. Statuen er i dag opstillet i [[Rådhusparken]]. | * [[Århuspigen eller Vågnende Kvinde]] af [[Kai Nielsen (1882-1924)]]. Statuen er i dag opstillet i [[Rådhusparken]]. | ||
* [[Uffe hin Spage]] af [[Johannes Clausen Bjerg (1886-1955)]]. Statuen er i dag opstillet i [[Vennelystparken]]. | * [[Uffe hin Spage]] af [[Johannes Clausen Bjerg (1886-1955)]]. Statuen er i dag opstillet i [[Vennelystparken]]. | ||
* [[ | * [[Diskoskaster]] af [[Jean René Gauguin (1881-1961)]]. Statuen er i dag opstillet på [[Riisvangen Stadion]]. | ||
* [[Manden]] af [[Svend Rathsack (1885-1941)]]. Statuen er i dag opstillet i Vennelystparken. | * [[Manden]] af [[Svend Rathsack (1885-1941)]]. Statuen er i dag opstillet i Vennelystparken. | ||
* [[Svømmepigen]] af Svend Rathsack (1885-1941). Statuen er i dag opstillet foran [[Aarhus Svømmestadion]] på [[Ingerslevs Boulevard]]. | * [[Svømmepigen]] af Svend Rathsack (1885-1941). Statuen er i dag opstillet foran [[Aarhus Svømmestadion]] på [[Ingerslevs Boulevard]]. | ||
* [[Atalante]] af Einar Utzon Frank (1888-1955). Statuen er i dag opstillet i Rådhusparken. | * [[Atalante]] af Einar Utzon Frank (1888-1955). Statuen er i dag opstillet i Rådhusparken. | ||
[[Fil:Jean Gaugain fodboldspillere aarhus stadion 09-04-2020.jpg|350px|thumb|right|Jean | [[Fil:Jean Gaugain fodboldspillere aarhus stadion 09-04-2020.jpg|350px|thumb|right|Jean Gaugains skulptur 'Fodboldspillere'. Foto: Phillip Fangel, 09.04.2020.]] | ||
Udover ovennævnte statuer blev følgende statuer også opstillet ved stadion, hvor de stadig er at finde i dag: | Udover ovennævnte statuer blev følgende statuer også opstillet ved stadion, hvor de stadig er at finde i dag: | ||
*[[Marathonløberen]] af Viggo Jarl (1879-1965). | * [[Marathonløberen]] af Viggo Jarl (1879-1965). | ||
*[[Fodboldspillere (skulptur)|Fodboldspillere]] af [[Jean René Gauguin (1881-1961)]]. | * [[Fodboldspillere (skulptur)|Fodboldspillere]] af [[Jean René Gauguin (1881-1961)]]. | ||
*[[Skraberen]] | * [[Skraberen]] | ||
*[[Nævefægteren]] af [[Jean René Gauguin (1881-1961)]]. | * [[Nævefægteren]] af [[Jean René Gauguin (1881-1961)]]. | ||
På bagsiden af stadionbygningen opførtes en tribune til tilskuere, hvorfra der var udsigt til fodboldbanen og den omkransende løbebane. Det samlede projekt omfattede også baner for fri idræt, tre tennisbaner samt en gymnastikplads. | På bagsiden af stadionbygningen opførtes en tribune til tilskuere, hvorfra der var udsigt til fodboldbanen og den omkransende løbebane. Det samlede projekt omfattede også baner for fri idræt, tre tennisbaner samt en gymnastikplads. | ||
| Linje 45: | Linje 58: | ||
=== Besættelse og brand === | === Besættelse og brand === | ||
Under besættelsen beslaglagde den tyske besættelsesmagt begge stadionhaller til eget brug. I 1943 nedbrændte den ene af hallerne under en sabotageaktion. | Under besættelsen beslaglagde den tyske besættelsesmagt begge stadionhaller til eget brug. I 1943 nedbrændte den ene af hallerne under en sabotageaktion. | ||
Fire unge mennesker blev 26. maj dømt for sabotagen. Det drejede sig om lærlingene Hans Petersen og Willi Clausen, skoleelev Svend Rye Jensen samt ungarbejder Harry Ib Brønnum Jensen. De fire fik straffe fra | Fire unge mennesker blev den 26. maj dømt for sabotagen. Det drejede sig om lærlingene Hans Petersen og Willi Clausen, skoleelev Svend Rye Jensen samt ungarbejder Harry Ib Brønnum Jensen. De fire fik straffe fra otte år og fire måneder i dansk fængselsanstalt til et år og seks måneder. | ||
Først i 1954 kunne man tage en ny erstatningshal i brug. Den nye hal blev tegnet af [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møllers Tegnestue]] i samme stil som den gamle. Samme år nedlagde man søjlegårdens funktion som klassisk atriumgård: gården fik en overdækning i glas, og regnbassinet blev fjernet. | Først i 1954 kunne man tage en ny erstatningshal i brug. Den nye hal blev tegnet af [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møllers Tegnestue]] i samme stil som den gamle. Samme år nedlagde man søjlegårdens funktion som klassisk atriumgård: gården fik en overdækning i glas, og regnbassinet blev fjernet. | ||
=== Renovering og udvidelse === | === Renovering og udvidelse === | ||
Med det omfattende projekt fik idrætsanlægget en hal med et glasbetrukket indgangsparti og en tilskuerkapacitet på | Aarhus Idrætspark har siden indvielsen i 1920 gennemgået flere omfattende renoveringer og udvidelser; alle udført i harmoni med Høeg-Hansens oprindelige rød-hvide klassicistiske stil. I 1971 etablerede man et moderne atletikanlæg, der var Nordeuropas første med kunststof på alle baner. Og i 1972-73 begyndte man politisk at overveje opførelsen af en moderne og mere tidssvarende hal til afvikling af idrætsarrangementer og musikalske oplevelser. Der skulle dog gå lang tid, før principbeslutningen om en sådan fra 1980 kunne føres ud i livet. I mellemtiden byggede man i 1991 et nyt Team Danmark Center ved stadion. I 1997 kunne det københavnske arkitektfirma BBP Arkitekterne kåres som vindere af den arkitektkonkurrence, som kommunen havde udskrevet med henblik på opførelsen af den nye hal. En omfattende ombygning af stadion indgik også i planerne. Og i 1993-2001 fandt opførelsen af hallen, færdiggørelsen af et nyt atletikanlæg og selve stadionprojektet sted. | ||
[[Fil:2019-10-20_Aarhus_Stadion_AGF-SIF_3-4.jpg|350px|thumb|right|AGF spiller lokalopgør mod Silkeborg IF på et udsolgt Ceres Park. <br>Foto: Phillip Fangel, 20 | |||
Med det omfattende projekt fik idrætsanlægget en hal med et glasbetrukket indgangsparti og en tilskuerkapacitet på 5.000 samt en ny stadiontribune delt i to dæk med åbninger ud mod den omgivende skov, en gennemsigtig overdækning og med siddepladser til 16.500 tilskuere - en kapacitet, der umiddelbart efter blev udvidet til 22.000 siddepladser. Hermed fik Aarhus det største stadion uden for hovedstadsområdet. Projektet var budgetteret til 250 mio. kr., men man kunne efterfølgende konstatere en overskridelse af dette med 48 mio. kr. | |||
[[Fil:2019-10-20_Aarhus_Stadion_AGF-SIF_3-4.jpg|350px|thumb|right|AGF spiller lokalopgør mod Silkeborg IF på et udsolgt Ceres Park. <br>Foto: Phillip Fangel, 20.10.2019.]] | |||
=== Brugere af Idrætsparken === | === Brugere af Idrætsparken === | ||
Det er | Det er dagligt hjemsted for blandt andre atletikklubberne [[Aarhus Idrætsforening af 1900|Århus 1900]] og [[AGF]], håndboldklubberne [[Aarhus United]], [[Århus Håndbold]] og AGF, volleyballklubben ASV, Team Aarhus Floorball og badmintonklubben Højbjerg samt en række organisationer som Team Danmark, Eliteidræt Aarhus og Idrætssamvirket. Endelig benyttes komplekset til et væld af store kulturelle og sportslige arrangementer. | ||
== | Det er driftsselskabet [[Atletion A/S]], der står bag idrætskomplekset. I 2006 døbtes komplekset henholdsvis NRGi Park og NRGi Arena efter energiselskabet NRGi Danmark, der skød sponsorpenge i projektet. I 2015 skiftede det atter navn til Ceres Park efter den nuværende sponsor Royal Unibrews lokale produkt Ceres. | ||
=== Skovens Arena === | |||
I 2019 annonceredes det, at byen skulle have et nyt fodboldstadion som erstatning for det forældede og nedslidte Aarhus Stadion, der blev opført i slutningen af 1990'erne. Projektet, der også skulle omfavne det omkringliggende landskab, blev navngivet [[Kongelunden]]. | |||
Aarhus Kommune skulle være bygherre på det nye Aarhus Stadion, mens selve stadionbyggeriet blev finansieret af to donationer på samlet 500 millioner kroner fra [[Salling Fondene]] og [[Lind Invest]]. Derudover stod AGF klar til at skyde op til 150 millioner kroner ind i projektet. | |||
Det nye Aarhus Stadion var inspireret af sine omgivelser og klubhistorie og havde en ambition om at blive en ny katalysator for AGF’s fans og for byen, forstærke klubbens identitet samt blive et nyt vartegn for det nationale og internationale fodboldmiljø. | |||
’Skovens Arena’ var tegnet af [[Zaha Hadid Architects]] i samarbejde med Sweco og Sweco Architects samt Tredje Natur ApS. Som integreret rådgiver har Sweco sikret den vigtige lokale forankring, udviklet selve designet af stadion og haft ansvaret for alle ingeniørdiscipliner. | |||
Skovens Arena er inspireret af skoven og de store, gamle stammer, der omkranser byens stadion i Kongelunden. | |||
==Tidslinjer== | == Tidslinjer == | ||
===Bygningerne=== | ===Bygningerne=== | ||
| Linje 78: | Linje 104: | ||
Byrådet modtager en anmodning fra SIKA om at få området omkring Friheden til et stadion, men AGF er imod planen om at samle byens træningsbaner ved det nye stadion. | Byrådet modtager en anmodning fra SIKA om at få området omkring Friheden til et stadion, men AGF er imod planen om at samle byens træningsbaner ved det nye stadion. | ||
Aarhus Lawn-Tennisklub får tilsagn af SIKA om at få en opvisningsbane ved det nye stadion. Derimod får | Aarhus Lawn-Tennisklub får tilsagn af SIKA om at få en opvisningsbane ved det nye stadion. Derimod får 'Aarhus Salon- og Pistolskytteforening' nej til at få en skydebane. | ||
Direktør Lausen bliver formand for AGF og danner den 21. juli | Direktør Lausen bliver formand for AGF og danner den 21. juli 'Forretningsudvalget for Aarhus Idrætspark inkl. Stadion etc.' Lausen tager en flok byrådsmedlemmer og medlemmer af udvalget samt projektets arkitekt, Axel Høeg-Hansen, med på studietur til stadionerne i Göteborg, Stockholm, Malmø og København. | ||
Den 28. september præsenteres byrådet for den første plan for Aarhus Idrætspark. Man ønsker 60 tønder land vest for Holmevejen (nu Carl Nielsens Vej) ved [[Ole Rømer Observatoriet]]. Ved indgangen ligger en stadionbygning med gymnastiksal og tennishal med omklædningsrum og bad samt en festsal, lokaler til fægtning og atletik, sovesale og en restauration. Bagved et stadion med opvisningsbaner for kast, spring og fodbold omkranset af en løbebane. Til venstre for stadionbygningen tennisbaner og bagved stadion en sløjfeformet væddeløbsbane til galop og trav. Imellem sløjferne er planen, at der skal være træningsbaner for fodbold, kricket og hockey. Udvalget til Byens Bebyggelse og Udvidelse bemyndiges til at arbejde videre med forslaget. | Den 28. september præsenteres byrådet for den første plan for Aarhus Idrætspark. Man ønsker 60 tønder land vest for Holmevejen (nu Carl Nielsens Vej) ved [[Ole Rømer Observatoriet]]. Ved indgangen ligger en stadionbygning med gymnastiksal og tennishal med omklædningsrum og bad samt en festsal, lokaler til fægtning og atletik, sovesale og en restauration. Bagved et stadion med opvisningsbaner for kast, spring og fodbold omkranset af en løbebane. Til venstre for stadionbygningen tennisbaner og bagved stadion en sløjfeformet væddeløbsbane til galop og trav. Imellem sløjferne er planen, at der skal være træningsbaner for fodbold, kricket og hockey. Udvalget til Byens Bebyggelse og Udvidelse bemyndiges til at arbejde videre med forslaget. | ||
| Linje 86: | Linje 112: | ||
*1917 | *1917 | ||
Den 3. januar dannes Foreningen for ædel Hesteavl i Jylland på Hotel Royal med henblik på at fremme arbejdet for en væddeløbsbane ved det kommende stadion. | Den 3. januar dannes Foreningen for ædel Hesteavl i Jylland på [[Hotel Royal]] med henblik på at fremme arbejdet for en væddeløbsbane ved det kommende stadion. | ||
Den 8. juni præsenterer direktør Lausen et ny plan for en indbudt skare af byens spidser i Oliemøllens nye pakhus på havnen. På hallens bagvæg er malet en plan i farver, som nu ikke indbefatter en væddeløbsbane, som der har været modstand imod. I stedet skal der være en række træningsbaner til fodbold, kricket og atletik. Der er nu indsamlet en kvart million, men idrætsklubberne er ikke enige om at samle alle byens træningsbaner ved det påtænkte stadion. | Den 8. juni præsenterer direktør Lausen et ny plan for en indbudt skare af byens spidser i Oliemøllens nye pakhus på havnen. På hallens bagvæg er malet en plan i farver, som nu ikke indbefatter en væddeløbsbane, som der har været modstand imod. I stedet skal der være en række træningsbaner til fodbold, kricket og atletik. Der er nu indsamlet en kvart million, men idrætsklubberne er ikke enige om at samle alle byens træningsbaner ved det påtænkte stadion. | ||
| Linje 92: | Linje 118: | ||
*1918 | *1918 | ||
Den 16. maj vedtages det nye forslag om Aarhus Idrætspark af byrådet. Byrådet overlader det 24 hektar store areal til det private selskab | Den 16. maj vedtages det nye forslag om Aarhus Idrætspark af byrådet. Byrådet overlader det 24 hektar store areal til det private selskab 'Aarhus Idrætspark og Stadion' og forpligter sig til at anlægge Stadion Allé, som skal føre fra [[Ingerslev Boulevard]] til stadion. Byrådet bevilger 200.000 kr. af de i alt 500.000 kr. til anlægget. Aarhus Idrætspark forpligter sig til at skaffe det resterende beløb og stå for driften de første fem år. Af de projekterede træningsbaner skal i første omgang kun anlægges to fodboldbaner samt en del af tennisbanerne. | ||
Den 1. juli begynder man at rydde skoven ved det kommende stadion. | Den 1. juli begynder man at rydde skoven ved det kommende stadion. | ||
| Linje 100: | Linje 126: | ||
*1919 | *1919 | ||
I september er man næsten færdig med stadionbygningen. Fodboldbanen er drænet og belagt med et 30 cm dybt muldlag, hvorpå er plantet en særlig græsblanding med seks forskellige græssorter. Endnu mangler cindersbanen til løb, som kommer til at kræve 20.000 tons slagger fra Oliefabrikken. Omkring banen bliver desuden anlagt en syv meter bred promenade for publikum og en terrasse med seks trin, der giver plads til 6.000 ståpladser. Over for stadionbygningen bygger man en tribune af træ til 500 tilskuere. På grund af prisstigninger som følge af 1. verdenskrigs afslutning overskrides budgettet med 160.000, hvoraf byrådet bevilger de 80.000. | I september er man næsten færdig med stadionbygningen. Fodboldbanen er drænet og belagt med et 30 cm dybt muldlag, hvorpå er plantet en særlig græsblanding med seks forskellige græssorter. Endnu mangler cindersbanen til løb, som kommer til at kræve 20.000 tons slagger fra Oliefabrikken. Omkring banen bliver desuden anlagt en syv meter bred promenade for publikum og en terrasse med seks trin, der giver plads til 6.000 ståpladser. Over for stadionbygningen bygger man en tribune af træ til 500 tilskuere. På grund af prisstigninger som følge af 1. verdenskrigs afslutning overskrides budgettet med 160.000 kr, hvoraf byrådet bevilger de 80.000 kr. | ||
*1920 | *1920 | ||
| Linje 106: | Linje 132: | ||
Den 22. februar åbnes den vestre stadionhal for atletiktræning med en ceremoni, hvor direktør Lausen holder en tale. | Den 22. februar åbnes den vestre stadionhal for atletiktræning med en ceremoni, hvor direktør Lausen holder en tale. | ||
Stadion indvies den 5. juni. Den nye Stadion Allé ender ved en rund plads foran stadionbygningen. Den klassisk inspirerede bygning er tegnet af Axel Høeg-Hansen og holdt i de nationale farver, rødt og hvidt. Foran hovedindgangen står bronzestatuen | Stadion indvies den 5. juni. Den nye Stadion Allé ender ved en rund plads foran stadionbygningen. Den klassisk inspirerede bygning er tegnet af Axel Høeg-Hansen og holdt i de nationale farver, rødt og hvidt. Foran hovedindgangen står bronzestatuen 'Manden', som er skabt af billedhugger [[Sven Rathsack]] og doneret af direktør Lausen. Indgangen til stadionbygningens haller går via en åben søjlegård med regnvandsbassin i midten. Til hver side er to buehaller med ovenlysvinduer og kunstigt lys. Til venstre er en gymnastik- og tennishal med trægulv og plads til 600 tilskuere. Hallen kan også bruges til boksekampe og foredrag. Tilskuerpladserne er grønne, væggene er gule og dørene er røde. Til højre er atletikhallen med jordgulv og løbebane udenom. Ellers indeholder stadionbygningen omklædningsrum med styrtebade og på første sal en række lokaler til møder, fægtning og andet. Bagved bygningen ligger stadion med fodboldbanen, som er omkranset løbebane og tilskuerpladser, hvoraf der kun er 500 siddepladser på en tribune overfor bygningen. Foran tribunens kongeloge er opvisningsbaner til længde-, tre- og stangspring. Øst for banen er der baner til kuglestød, mens spydkast og højdespring foregår vest for banen. Ved svingene er der er øvelsesbaner. Øst for stadion ligger tennisanlægget med tre baner omkranset af træer og bagved ligger en lille træningsbane for Aarhus Atletklub. | ||
*1921 | *1921 | ||
| Linje 332: | Linje 358: | ||
*2001 | *2001 | ||
Første etape af stadions renovering er et nyt atletikanlæg, der indvies den 7. juli. Antallet af løbebaner og sprinterbaner er udvidet fra seks til otte, så anlægget lever op til internationale standarder. Indvielsen af de nye tribuner finder sted i forbindelse med en kamp mellem AGF og Brøndby den | Første etape af stadions renovering er et nyt atletikanlæg, der indvies den 7. juli. Antallet af løbebaner og sprinterbaner er udvidet fra seks til otte, så anlægget lever op til internationale standarder. Indvielsen af de nye tribuner finder sted i forbindelse med en kamp mellem AGF og Brøndby den 28. oktober. Det nye tribunanlæg består af en hovedtribune langs stadionbygningen og en krans af tribuner øst, vest og syd om stadion. Tribunerne er i to dæk med åbninger i siderne ud mod den omliggende skov og gennemsigtig overdækning, så man undgår slagskygger. Der er også kommet en ny publikumsindgang og nye toiletter. Det nye lysanlæg leverer 1.200 lux mod det tidligere på 500 lux. | ||
Det besluttes at udlicitere Aarhus Idrætspark pr. 1. januar 2005. Indtil skal Idrætsparken drives af Fonden Aarhus Idrætspark med en bestyrelse bestående af seks erhvervsfolk. | Det besluttes at udlicitere Aarhus Idrætspark pr. 1. januar 2005. Indtil skal Idrætsparken drives af Fonden Aarhus Idrætspark med en bestyrelse bestående af seks erhvervsfolk. | ||
| Linje 425: | Linje 451: | ||
Den 12. september kan man opleve en koncert med 1.600 skolebørn i tennishallen. Først synger alle en række fædrelandssange akkompagneret af et blæserorkester. Dernæst synger børnene fra skolerne nord for åen og syd for hver for sig for til sidst at slutte med et par fælles sange. Efter den sidste kraftfulde sang, ”Vaj højt, vaj stolt og frit vores flag” takker fabrikant Wied de forsamlede skolekor og deres sanglærere for at slutte af med at udbringe et leve for det kommende aarhusianske universitet, som besvares med tre hurra’er af børnene og publikum. | Den 12. september kan man opleve en koncert med 1.600 skolebørn i tennishallen. Først synger alle en række fædrelandssange akkompagneret af et blæserorkester. Dernæst synger børnene fra skolerne nord for åen og syd for hver for sig for til sidst at slutte med et par fælles sange. Efter den sidste kraftfulde sang, ”Vaj højt, vaj stolt og frit vores flag” takker fabrikant Wied de forsamlede skolekor og deres sanglærere for at slutte af med at udbringe et leve for det kommende aarhusianske universitet, som besvares med tre hurra’er af børnene og publikum. | ||
[[Jean René Gauguin (1881-1961)|Jean René Gauguins]] statue [[Nævefægteren]] (også kaldet bokseren) opstilles i søjlehallen. | |||
*1927 | *1927 | ||
| Linje 765: | Linje 793: | ||
To stadionkoncerter med Thomas Helmig og Rammstein må aflyses på grund af coronakrisen. | To stadionkoncerter med Thomas Helmig og Rammstein må aflyses på grund af coronakrisen. | ||
=== Se også === | |||
* [[Kongelunden]] | |||
== Aarhus Idrætspark på Aarhusarkivet == | == Aarhus Idrætspark på Aarhusarkivet == | ||
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=81618}} | {{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=81618}} | ||
==Litteratur og kilder== | == Litteratur og kilder == | ||
*Henrik Fode, ''Et anlæg til idræt'' i ''Idrætten i Århus 1920-95'', Århus Byhistoriske Udvalg 1995 | * Henrik Fode, ''Et anlæg til idræt'' i ''Idrætten i Århus 1920-95'', Århus Byhistoriske Udvalg 1995 | ||
*P. Holm, Idrætsparken og Stadion ved Aarhus. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91148544 Bestil materiale] | * P. Holm, Idrætsparken og Stadion ved Aarhus. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91148544 Bestil materiale] | ||
*H, Fode, Et anlæg til idræt, i: Idrætten I århus. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D20925523 Bestil materiale] | * H, Fode, Et anlæg til idræt, i: Idrætten I århus. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D20925523 Bestil materiale] | ||
*Antikken i Århus red. V. Nørskov. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D27187935 Bestil materiale] | * Antikken i Århus red. V. Nørskov. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D27187935 Bestil materiale] | ||
*Århus - Byens historie bd. 3 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22312294 Bestil materiale] | * Århus - Byens historie bd. 3 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22312294 Bestil materiale] | ||
*Århus - Byens historie bd. 4. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21139580 Bestil materiale] | * Århus - Byens historie bd. 4. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21139580 Bestil materiale] | ||
*Århus Stiftstidende 5.11.1997. 19.5.2000. 20.4.2003. 8.3.2006. | * Århus Stiftstidende 5.11.1997. 19.5.2000. 20.4.2003. 8.3.2006. | ||
* Sweco. Skovens Arena. https://www.sweco.dk/showroom/skovens-arena/ | |||
[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]] | [[Kategori: Forlystelser, spil & idræt]] | ||
[[Kategori:Folkekultur & dagligliv]] | [[Kategori: Folkekultur & dagligliv]] | ||
[[Kategori:Arkitektur]] | [[Kategori: Arkitektur]] | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori: Det 20. århundrede]] | ||