Folketeatret: Forskelle mellem versioner
Kurt L (diskussion | bidrag) mIngen redigeringsopsummering |
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| (10 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Frederiksbjerg biograf 1909.jpg|thumbnail|Frederiksbjerg Biograf-Theater til | [[Fil:Frederiksbjerg biograf 1909.jpg|thumbnail|Frederiksbjerg Biograf-Theater til højre. <br>På hjørnet af Jægergaardsvej og Bruunsgade. Foto, 1909]] | ||
[[Fil:Folketeatret Hallssti 1937.jpg|thumbnail|Folketeatret på hjørnet af Hallssti og M.P. | [[Fil:Folketeatret Hallssti 1937.jpg|thumbnail|Folketeatret på hjørnet af Hallssti og <br>M.P. Bruuns Gade. Foto, 1937]] | ||
'''Biografen Folketeatret''' startede 11. november 1906 som '''Frederiksbjerg Biograf-Theater''' på hjørnet af M.P. Bruuns Gade og Jægergaardsvej. Det var Aarhus tredje biografteater - Kosmorama og Fotorama var de første. Biografen havde en omskiftelig tilværelse | '''Biografen Folketeatret''' startede 11. november 1906 som '''Frederiksbjerg Biograf-Theater''' på hjørnet af [[M.P. Bruuns Gade]] og Jægergaardsvej (nuværende [[Jægergårdsgade]]). Det var Aarhus' tredje biografteater - Kosmorama og Fotorama var de første. Biografen havde en omskiftelig tilværelse, indtil den lukkede 96 år senere. | ||
Biografbevillingen havde postekspedient Johs. Hansen fået. Han slog sig sammen med [[Thomas Sørensen Hermansen|Thomas Hermansen]], og de to dannede senere aktieselskabet [[Fotorama]], der kom til at drive flere biografer. | Biografbevillingen havde postekspedient Johs. Hansen fået. Han slog sig sammen med [[Thomas Sørensen Hermansen|Thomas Hermansen]], og de to dannede senere aktieselskabet [[Fotorama]], der kom til at drive flere biografer. | ||
Bekvemmeligheden i Frederiksbjergs | ===Kakkelovn og pianist=== | ||
Bekvemmeligheden i Frederiksbjergs Biografteater var så som så. Om vinteren blev der klaget over kulden i salen. Det rådede man bod på ved at engagere nogle drenge til hver dag at møde kl. 15.30 til at fyre op i kakkelovnen, så der var varmt, når forestillingen begyndte. Ulønnede var de, men de fik da gratis adgang til at se alle filmene. | |||
Musikken blev leveret af en pianist, som spillede under forestillingen, og lyden til stumfilmene blev lavet ved at ryste kasser med glasskår, slag på kakkelovnsringe, horntrut og en balje med vand. | Musikken blev leveret af en pianist, som spillede under forestillingen, og lyden til stumfilmene blev lavet ved at ryste kasser med glasskår, slag på kakkelovnsringe, horntrut og en balje med vand. | ||
| Linje 12: | Linje 13: | ||
===Flytninger og navneskift=== | ===Flytninger og navneskift=== | ||
I 1912 flyttede biografen under det nye navn '''Det ny Theater''' ind i hotel Kronprinsens bygning i [[Banegårdsgade]] overfor | I 1912 flyttede biografen under det nye navn '''Det ny Theater''' ind i hotel Kronprinsens bygning i [[Banegårdsgade]] overfor M.P. Bruuns Gade. Biografen blev i 1914 udvidet til 300 siddepladser. Allerede året efter blev biografen hærget af en brand. | ||
I 1918 blev den genåbnet efter udvidelser | I 1918 blev den genåbnet efter udvidelser - nu med 600 siddepladser og dermed den største uden for København. Biografbevillingen var overgået til Arbejdernes Fællesorganisation, og biografen havde fået nyt navn: '''Folketeatret'''. | ||
I 1921 greb planerne om den nye banegård forstyrrende ind for biografen. Kronprinsen-bygningen blev nedrevet,og Folketeatret flyttede for en tid ned i [[Kasino-Teatret|Kasinos]] lokaler i [[Rosenkrantzgade]]. | I 1921 greb planerne om den nye banegård forstyrrende ind for biografen. Kronprinsen-bygningen blev nedrevet, og Folketeatret flyttede for en tid ned i [[Kasino-Teatret|Kasinos]] lokaler i [[Rosenkrantzgade]]. | ||
I 1923 kunne biografen så åbne i sin egen bygning på hjørnet af M.P. Bruuns Gade og [[Hallssti]]. Her installerede Folketeatret | I 1923 kunne biografen så åbne i sin egen bygning på hjørnet af M.P. Bruuns Gade og [[Hallssti]]. Her installerede Folketeatret som den eneste biograf et kinoorgel til musikalsk filmledsagelse, der kunne gøre det ud for et 15-mands orkester. Til at spille på denne musiske nyerhvervelse havde man blandt andre engageret den tyske komponist William Gørzl. | ||
I 1957 flyttede Folketeatret fra den velkendte bygning ved Bruunsbro til [[Jægergårdsgade]]. Fra 1976 til 1986 havde den skiftet navn til '''Århus Bio Center'''. I 1986 gik den tilbage til sit gamle navn, nu med en tilføjelse '''Folketeatret Bio 1-2-3-4'''. | I 1957 flyttede Folketeatret fra den velkendte bygning ved Bruunsbro til [[Jægergårdsgade]] 64-70. Fra 1976 til 1986 havde den skiftet navn til '''Århus Bio Center'''. I 1986 gik den tilbage til sit gamle navn, nu med en tilføjelse '''Folketeatret Bio 1-2-3-4'''. | ||
Folketeatret lukkede den | Folketeatret lukkede den 31. marts 2002, og en Netto-butik flyttede ind i lokalerne i stedet. | ||
===50' | ===50'ernes film=== | ||
I 1950'erne var | [[Fil:Folketeatret annonce 1969.png|150px|thumbnail|Annonce fra <br>den 2. januar 1969]] | ||
I 1950'erne og 1960'erne var en stor del af Folketeatrets repertoire danske film, Morten Korch- og Far til Fire-filmene. Et udvalg af film fra denne periode så sådan ud:<br> | |||
2. sep. 1952: Atomspionage<br> | |||
2. nov. 1952: Husmandstøsen<br> | |||
1. mar. 1953: Det store Løb<br> | |||
2. jan. 1955: Arvingen<br> | |||
4. jan. 1956: Far til Fire paa Landet<br> | |||
17. apr. 1956: Det hemmelige Politi, Ffb (forbudt for børn)<br> | |||
2. nov. 1957: Kystvagtpatruljen P13, Ffb<br> | |||
1. jan. 1958: Far til Fire og Onkel Sofus<br> | |||
1. feb. 1959: Vagabonderne paa Bakkegaarden<br> | |||
1. dec. 1959: Piger mod betaling, Ffb.<br> | |||
1. sep. 1961: Min Kone fra Paris<br> | |||
1. sep. 1962: 19-21 Sømænd og Svigermødre. 23:30 Den søde Kløe<br> | |||