Varna Mølle: Forskelle mellem versioner

(13 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist)

Linje 1:

~~Første gang man hører om en mølle ved [[Skambækken]]~~, ~~senere Varnabækken, er i 1592~~. ~~Navnet Varna kan spores til 1829, hvor ejeren,~~ [[~~Frederik Stellfeld~~]], i [[~~Århus Stiftstidende]] annoncerede for valkning af klæder ved ”'''~~Varna Mølle~~'''”~~. ~~Det var [[Christian A. Gersdorff]]~~, ~~som var baron på [[Marselisborg gods]] fra 1825, der døbte møllen. Gersdorff var general og havde tjent i den russiske zars tjeneste ved Sortehavskysten~~. ~~Her stødte han på navnene Varna og Silistria som Varna og [[Silistria Mølle~~]] ~~blev opkaldt efter.~~

<div class="tright">{{#display_map:

56.12419693374848, 10.217743111030794~[[Varna Mølle]];

|width=378

|height=200

|zoom=15

|center=56.12419693374848, 10.217743111030794

|align=right

}}</div>

[[Fil:Varna Mølle.jpg|350px|thumb|right|Varna Mølle, 1865.]]

~~Møllen var~~ en ~~stampemølle~~, ~~som blev brugt til industrielproduktion~~, ~~som eksempelvis valkning og kludeopkradsning~~.

Første gang, man hører om en mølle ved [[Skambækken]]s nedre løb, senere Varnabækken, er i 1592, hvor man mener, at møllen opførtes af [[Anders Possin]].

~~I perioden 1833 overtog~~ [[~~Marcus Galthen Bech|Marcus Bech~~]] ~~møllen sammen med blandt andet~~ [[~~Thors Mølle~~]]. ~~Indtil 1877 fik han opkradset uldklude opkøbt i England opkradset på møllen~~. ~~Produktionen blev udført af en arbejderfamilie~~, som ~~boede~~ på møllen. ~~Efter 1877 forfaldt møllen helt~~.

Navnet Varna kan spores tilbage til 1829, hvor ejeren [[Jakob Frederick Stellfeldt]] i [[Århus Stiftstidende]] annoncerede for valkning af klæder ved ”'''Varna Mølle'''”. Det var [[Christian Alexander von Gersdorff|Christian A. Gersdorff]], som var baron på [[Marselisborg Gods]] fra 1825, der døbte møllen. Gersdorff var general og havde tjent i den russiske zars tjeneste ved Sortehavskysten. Her stødte han på navnene Varna og Silistria som Varna og [[Silistria|Silistria Mølle]] blev opkaldt efter.

På stedet blev [[Varna Pavillonen]] indviet i 1909.

Møllen var en stampemølle, som blev brugt til industriel produktion, som eksempelvis valkning og kludeopkradsning.

I 1833 overtog [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)|Marcus Gottlieb Galthen Bech]] møllen sammen med blandt andet [[Thors Mølle]]. Indtil 1877 fik han opkradset uldklude opkøbt i England opkradset på møllen. Produktionen blev udført af en arbejderfamilie, som boede på møllen. Efter 1877 forfaldt møllen helt.

Fra 1896 kunne man tage en af de to skovbåde [[Skovbåden Turisten|'Turisten']] og [[Skovbåden Marselisborg|'Marselis']] ud til Varna, hvor [[enkemadam Andersen]] serverede forfriskninger fra et skur. På stedet blev [[Varna Pavillonen]] indviet i 1909.

=== Se også===

* [[Møller i Aarhus Kommune]]

== Varna Mølle i AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=109003 Find arkivalier omhandlende Varna Mølle i AarhusArkivet]}}

== Litteratur og kilder ==

* ''Århus – Dengang og nu'', Århus byhistorisk Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1972

* Kurt Lundskov: ''Det gamle Aarhus'', Kurt Lundskov, 2008

[[Kategori: Land- & skovbrug]]

[[Kategori: Håndværk & industri]]

[[Kategori:Åer, bække & kilder]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Første gang man hører om en mølle ved [[Skambækken]], senere Varnabækken, er i 1592. Navnet Varna kan spores til 1829, hvor ejeren, [[Frederik Stellfeld]], i [[Århus Stiftstidende]] annoncerede for valkning af klæder ved ”'''Varna Mølle'''”. Det var [[Christian A. Gersdorff]], som var baron på [[Marselisborg gods]] fra 1825, der døbte møllen. Gersdorff var general og havde tjent i den russiske zars tjeneste ved Sortehavskysten. Her stødte han på navnene Varna og Silistria som Varna og [[Silistria Mølle]] blev opkaldt efter.
+<div class="tright">{{#display_map:
+.12419693374848, 10.217743111030794~[[Varna Mølle]];
+|width=378
+|height=200
+|zoom=15
+|center=56.12419693374848, 10.217743111030794
+|align=right
+}}</div>
+[[Fil:Varna Mølle.jpg|350px|thumb|right|Varna Mølle, 1865.]]
-Møllen var en stampemølle, som blev brugt til industrielproduktion, som eksempelvis valkning og kludeopkradsning.
+Første gang, man hører om en mølle ved [[Skambækken]]s nedre løb, senere Varnabækken, er i 1592, hvor man mener, at møllen opførtes af [[Anders Possin]].
-I perioden 1833 overtog [[Marcus Galthen Bech|Marcus Bech]] møllen sammen med blandt andet [[Thors Mølle]]. Indtil 1877 fik han opkradset uldklude opkøbt i England opkradset på møllen. Produktionen blev udført af en arbejderfamilie, som boede på møllen. Efter 1877 forfaldt møllen helt.
+Navnet Varna kan spores tilbage til 1829, hvor ejeren [[Jakob Frederick Stellfeldt]] i [[Århus Stiftstidende]] annoncerede for valkning af klæder ved ”'''Varna Mølle'''”. Det var [[Christian Alexander von Gersdorff|Christian A. Gersdorff]], som var baron på [[Marselisborg Gods]] fra 1825, der døbte møllen. Gersdorff var general og havde tjent i den russiske zars tjeneste ved Sortehavskysten. Her stødte han på navnene Varna og Silistria som Varna og [[Silistria|Silistria Mølle]] blev opkaldt efter.
-På stedet blev [[Varna Pavillonen]] indviet i 1909.
+Møllen var en stampemølle, som blev brugt til industriel produktion, som eksempelvis valkning og kludeopkradsning.
+I 1833 overtog [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)|Marcus Gottlieb Galthen Bech]] møllen sammen med blandt andet [[Thors Mølle]]. Indtil 1877 fik han opkradset uldklude opkøbt i England opkradset på møllen. Produktionen blev udført af en arbejderfamilie, som boede på møllen. Efter 1877 forfaldt møllen helt.
+Fra 1896 kunne man tage en af de to skovbåde [[Skovbåden Turisten|'Turisten']] og [[Skovbåden Marselisborg|'Marselis']] ud til Varna, hvor [[enkemadam Andersen]] serverede forfriskninger fra et skur. På stedet blev [[Varna Pavillonen]] indviet i 1909.
+=== Se også===
+* [[Møller i Aarhus Kommune]]
+== Varna Mølle i AarhusArkivet ==
+{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=109003 Find arkivalier omhandlende Varna Mølle i AarhusArkivet]}}
 == Litteratur og kilder ==
 * ''Århus – Dengang og nu'', Århus byhistorisk Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1972
 * Kurt Lundskov: ''Det gamle Aarhus'', Kurt Lundskov, 2008
+[[Kategori: Land- & skovbrug]]
+[[Kategori: Håndværk & industri]]
+[[Kategori:Åer, bække & kilder]]