AarhusWiki

Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966): Forskelle mellem versioner

← Forrige ændring
 
(5 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Frederik m r draiby.jpg|300px|thumb|right|Frederik Marius Rasmussen Draiby]]
{{Infoboks-person
|titel=Frederik Marius Rasmussen Draiby
|billede=Fil:Frederik m r draiby.jpg
|billedtekst= Portræt af stadsarkitekt Frederik Marius Rasmussen Draiby. Fotograf Michele Alessio Caprani, ca. 1917, Aarhus Stadsarkiv.
|navn=Frederik Marius Rasmussen Draiby
|født=1877
|død=1966
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=
|ægtefælle=Johanna Catharina Wittmaack
|partner=
|børn=
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=Stadsarkitekt
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
'''Frederik Marius Rasmussen Draiby''' (født den 28. april 1877 i Kirke Helsinge, død den 16. april 1966 i Aarhus) var stadsarkitekt.
'''Frederik Marius Rasmussen Draiby''' (født den 28. april 1877 i Kirke Helsinge, død den 16. april 1966 i Aarhus) var stadsarkitekt.


Frederik M. Draiby blev i 1919 ansat som den første stadsarkitekt i Aarhus. Frem til pensioneringen i 1943 prægede han byens udvikling - ikke blot ved godkendelse af facadetegninger for de bygninger, der skulle opføres i byen, men også ved egne værker. [[Badeanstalten Spanien|Badeanstalten]] i [[Spanien]] og [[Store Kapel]] på [[Vestre Kirkegård]] hører til hans fornemmeste værker.
Frederik M. Draiby blev i 1919 ansat som den første stadsarkitekt i Aarhus. Frem til pensioneringen i 1943 prægede han byens udvikling - ikke blot ved godkendelse af facadetegninger for de bygninger, der skulle opføres i byen, men også ved egne værker. [[Badeanstalten Spanien|Badeanstalten]] i [[Spanien]] og [[Store Kapel]] på [[Vestre Kirkegård]] hører til hans fornemmeste værker.


=== Biografi ===
=== Biografi ===
Linje 10: Linje 28:
Han var Aarhus’ første [[Stadsarkitektens Kontor|stadsarkitekt]] og besad stillingen fra 1919-1943 (Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 47).  
Han var Aarhus’ første [[Stadsarkitektens Kontor|stadsarkitekt]] og besad stillingen fra 1919-1943 (Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 47).  


Han er blandt andet kendt for [[Badeanstalten Spanien]] (1933), [[Den Permanente Søbadeanstalt]] (1933), [[Pakhus 13]] (1923-1926), rækkehuse på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] (1925-1926), dobbelthusene i [[Polarkvarteret]] ved [[Marienlund]] (1926), kareer på [[Søndre Ringgade]], [[Læssøesgade]], [[Max Müllers Gade]] og [[Trepkasgade]] (1926), Store kapel på [[Vestre Kirkegård]] (1927), [[Kvindernes Hus]] (1928) og aldersrenteboligerne på [[Morten Eskesens Vej]] og [[Frederik Barfoeds Vej]] (1942-1943).  
Han er blandt andet kendt for [[Badeanstalten Spanien]] (1933), [[Den Permanente Søbadeanstalt]] (1933), [[Pakhus 13]] (1923-1926), rækkehuse på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] (1925-1926), dobbelthusene i [[Polarkvarteret]] ved [[Marienlund]] (1926), kareer på [[Søndre Ringgade]], [[Læssøesgade]], [[Max Müllers Gade]] og [[Trepkasgade]] (1926), Store kapel på [[Vestre Kirkegård]] (1927), [[Dansk Kvindesamfunds Hus|Kvindernes Hus]] (1928) og aldersrenteboligerne på [[Morten Eskesens Vej]] og [[Frederik Barfoeds Vej]] (1942-1943).  


Draiby havde inden sin tid i Aarhus som stadsarkitekt en uddannelsesbaggrund som murer ved Teknisk Skole i København. Derudover havde han gået på Kunstakademiets Arkitektskole i København med opstart i 1898, men afsluttede aldrig studierne. Uddannelsen blev i stedet afsluttet hos førende arkitekter som Leuning-Borch og fra 1898 til 1900 hos Vilh. Dallerup i København.  
Draiby havde inden sin tid i Aarhus som stadsarkitekt en uddannelsesbaggrund som murer ved Teknisk Skole i København. Derudover havde han gået på Kunstakademiets Arkitektskole i København med opstart i 1898, men afsluttede aldrig studierne. Uddannelsen blev i stedet afsluttet hos førende arkitekter som Leuning-Borch og fra 1898 til 1900 hos Vilh. Dallerup i København.  
Linje 56: Linje 74:
          
          
===== Den Permanente Badeanstalt =====
===== Den Permanente Badeanstalt =====
[[Fil:000332473 l.jpg|350px|thumb|right|Fra venstre ses udvalgsformand lærer [[Hans Jørgen Baden (1888-1960)|H.J. Baden]], [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)|stadsarkitekt Draiby]] og borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] på inspektion af opførelsen af [[Den Permanente Badeanstalt]] ved [[Riis Skov]] i starten af 1933. Foto: [[Stadsingeniørens Kontor]], 1933, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Fil:000332473 l.jpg|350px|thumb|right|Fra venstre ses udvalgsformand lærer [[Hans Jørgen Baden (1888-1960)|H.J. Baden]], [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)|stadsarkitekt Draiby]] og borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] på inspektion af opførelsen af [[Den Permanente Søbadeanstalt]] ved [[Riis Skov]] i starten af 1933. Foto: [[Stadsingeniørens Kontor]], 1933, Aarhus Stadsarkiv.]]
Frederik Draiby står derudover bag [[Den Permanente Søbadeanstalt]] i [[Risskov]], der også er kendt som Den Permanente.  
Frederik Draiby står derudover bag [[Den Permanente Søbadeanstalt]] i [[Risskov]], der også er kendt som Den Permanente.  


Linje 65: Linje 83:
1872 var året, hvor de fleste borgere i Aarhus fik rindende vand fra hanen, da et kommunalt vandværk åbnede i byen. Vandet var dog renset åvand, og det var først i 1902, at et boringsanlæg i [[Stavtrup]] banede vejen for, at aarhusianerne ikke behøvede at bruge det rensede åvand. Det var dog vand, som de primært brugte til madlavning og ikke til bad.  
1872 var året, hvor de fleste borgere i Aarhus fik rindende vand fra hanen, da et kommunalt vandværk åbnede i byen. Vandet var dog renset åvand, og det var først i 1902, at et boringsanlæg i [[Stavtrup]] banede vejen for, at aarhusianerne ikke behøvede at bruge det rensede åvand. Det var dog vand, som de primært brugte til madlavning og ikke til bad.  


Private og kommunale badeanstalter var ikke en ny opfindelse, da Den Permanente Badeanstalt åbnede i 1933. De begyndte allerede at dukke op i løbet af 1800-tallet, hvor havneudvidelser og forurening via kloakudslip og spildevand fra fabrikker tvang badeanstalterne til at skifte lokation. Derfor skulle Den Permanente Badeanstalt netop som noget nyt være permanent, hvilket også er baggrunden for navnet (Jyllands-Posten, 11. oktober 2023).  
Private og kommunale badeanstalter var ikke en ny opfindelse, da Den Permanente Badeanstalt åbnede i 1933. De begyndte allerede at dukke op i løbet af 1800-tallet, hvor havneudvidelser og forurening via kloakudslip og spildevand fra fabrikker tvang badeanstalterne til at skifte lokation. Derfor skulle Den Permanente Badeanstalt netop som noget nyt være permanent, hvilket også er baggrunden for navnet (Jyllands-Posten, 11. oktober 2023).
 
===== Poul Martin Møllers Vej 1-95 =====
===== Poul Martin Møllers Vej 1-95 =====
[[Fil:000492627 l.jpg|350px|thumb|right|Rækkehusene på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95]]. Fotograf Emil Andersen Ebbesen, 1930, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Fil:000492627 l.jpg|350px|thumb|right|Rækkehusene på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95]]. Fotograf Emil Andersen Ebbesen, 1930, Aarhus Stadsarkiv.]]
Linje 253: Linje 271:
* Jørgen Fink: ”Draiby, Frederik”, i Ib Gejl (red.): Århus. Byens Borgere 1165-2000, Århus 2000, s.75.
* Jørgen Fink: ”Draiby, Frederik”, i Ib Gejl (red.): Århus. Byens Borgere 1165-2000, Århus 2000, s.75.
* Website: http://www.artefacts.co.za/main/Buildings/archframes.php?archid=416
* Website: http://www.artefacts.co.za/main/Buildings/archframes.php?archid=416
* [https://arkitekternesaarhus.dk/ Podcast om Frederiks Draiby - afsnit i serien Arkitekternes Aarhus]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
 
[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
 
[[Kategori: Arkitektur]]
{{#coordinates:56.159884,10.178685}}
 
<!-- Koordinaterne er på Badeanstalten i Spanien og Vestre Kirkegård -->
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Frederik_Marius_Rasmussen_Draiby_(1877-1966)"