Johannes Exner (1926-2015): Forskelle mellem versioner

Ingen redigeringsopsummering
 
(10 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
<div class="tright">{{#display_map:
{{Infoboks-person
56.156315, 10.208691~[[Skt. Clemens Torv 8]];
|titel=Johannes Exner
|width=350
|billede=Fil:70029 486.jpg
|height=200
|billedtekst=Arkitekt Johannes Exner i sit hjem på [[Marselisvej 19]]. Fotograf Preben Hupfeld, 1997, Aarhus Stadsarkiv.
|zoom=15
|navn=Johannes Exner
|center=56.156315, 10.208691
|født=1926
|align=right
|død=2015
}}</div>'''Johannes Exner''' (født den 25. marts 1926, død den 16. maj 2015) var en aarhusiansk arkitekt.  
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=
|ægtefælle=
|partner=
|børn=
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
'''Johannes Exner''' (født i Hald, syd for Viborg, den 25. marts 1926 - død den 16. maj 2015) var en dansk arkitekt bosat i Aarhus. Sammen med hustruen [[Inger Augusta Exner (1926-)]] drev han gennem årtier [[Exners Tegnestue]]. I Aarhus har de for eksempel opført [[Skæring Kirke]] (1994). Derudover har de stået bag flere restaureringsopgaver med Koldinghus (restaureret 1972-1992) og Rundetårn (1975-1981) som nogle af de mest kendte (Århus Stiftstidende, 16. august 1983, s. 4). Parret er også kendt for at have restaureret flere kirker som for eksempel Trinitatis kirke (restaureret 1982) i København.  


Han blev født i Hald, syd for Viborg, som søn af præsten Johan Exner. Han blev i 1952 gift med [[Inger Exner]], født Würtzen (født i 1926). De to havde mødt hinanden på Randers Statsskole, hvorfra de blev studenter i 1945. Sammen fik de børnene Hans, Karen, Anna-Mette og Morten.
=== Biografi ===
Johannes Exner blev født den 25. marts 1926 i Hald som søn af provst Johan Exner.  


===Krig og uddannelse===
Uddannelsesmæssigt blev Johannes, ligesom den senere hustrue Inger, student fra Randers Statsskole i 1945.  
Under 2. verdenskrig var Johannes' far, Johan, logivært for modstandsbevægelsen, som Johannes også blev medlem af. Den 18. februar 1945 blev både Johan og Johannes arresteret af Gestapo. Johannes blev tævet og mishandlet i to uger og dernæst indsat i Frøslevlejren, hvor han var i to måneder.


Efter krigen studerede han fra 1945-1948 ved Landbohøjskolen. Derefter gik turen til Kunstakademiets Arkitektskole i København, hvorfra han og Inger blev færdige i 1954. Fra 1953-56 arbejdede han ved arkitektfirmaet Vilhelm Lauritzen. Herefter fik han og Inger mod på at stå på egne ben og startede derfor tegnestuen Inger og Johannes Exner i 1958. Udover tegnestuen beskæftigede Johannes Exner sig med undervisning på [[Arkitektskolen]] i Aarhus. Her blev han i 1965 lektor og senere professor (1984-92).
Fra 1945-1948 tog han forstudier ved Landbohøjskolen, inden han søgte ind på Kunstakademiets Arkitektskole, der blev afsluttet i 1954.  


===Kirker og restaurering===
Fra 1953-1956 arbejdede Johannes Exner hos Vilhelm Lauritzen (https://ingerogjohannesexner.dk/om/facts). Under ansættelsen havde han en ide om, at fremtiden lå hos Arne Jacobsen, som en progressiv arkitekt. Et opkald fra Mogens Koch ændrede den drøm, da Koch manglede en person, der kunne varetage sagerne om kirker og orgler på hans tegnestue. På den måde blev han ansat hos Mogens Koch fra 1956-1961, hvor han stod for restaureringen af kirker og en indbygning af kirkeorgler. Exner havde et kendskab til det kirkelige, da hans far var provst og hans mor var præstedatter.  
Exners firma har især opført mange kirker, bl.a. Præstebo Kirke i Herlev (1966-69), Nørrelandskirken i Holstebro (1967-69), Islev Kirke ved København (1968-69), Gug Kirke ved Aalborg (1973), Sædden kirke ved Esbjerg (1978) samt sognehuset ved [[Skt. Pauls Kirke]] i Aarhus. I 1985 tegnede de også Frederik 9.s begravelsesplads ved Roskilde Domkirke.  


Inger og Johannes Exner har også fungeret som velrenommerede restaureringsarkitekter. De har bl.a. arbejdet på Rundetårn og Trinitatis Kirke (1981-83). Men den største anerkendelse har de nok høstet via deres restauration af Koldinghus (1972-92). I den forbindelse blev de hædret med Europa Nostra Prisen i 1994. Koldinghus anses i dag som et hovedværk i dansk og international restaureringsarkitektur. Et gennemgående træk ved parrets restaureringsfilosofi drejer sig om nænsomt at fastholde alle spor i et bevaringsværdigt bygningsværks historie.
1958 stiftede Johannes sin egen tegnestue sammen med hustruen Inger.  


I 1990'erne opførte parret fortsat mange kirker – fx Virklund Kirke i Silkeborg og Skæring Kirke i Egå (1994). I 1998 vandt de konkurrencen om fremtidens daginstitution med vuggestuen/børnehaven Stenhøjen i [[Egå]], der blev åbnet i 2001.
Johannes Exner var også beskæftiget som underviser på den første restaureringslinje i Europa på Kunstakademiet i København fra 1957-1965. I 1965 ændrede tingene sig, da han blev ansat på den nyåbnede [[Arkitektskolen]] i Aarhus som lektor og leder af Afdelingen for Restaurering, By- og Bygningspleje. Fra 1984-1992 var han professor ved samme afdeling. Igennem årene sørgede han for et højt niveau af restaurering og har formet mange arkitekter gennem årene (Århus Stiftstidende, 25. marts 2001, s. 8);(https://ingerogjohannesexner.dk/om/facts) 
       
=== Priser, udstillinger og medlemskaber ===
Igennem årene modtog parret flere priser og anerkendelser. Derudover var Johannes Exner medlem af flere forskellige bestyrelser og udvalg. Parret har derudover fået lavet flere udstillinger om deres arbejde. Oversigten over deres priser mv. kan findes på Johannes og Inger Exners hjemmeside og er gengivet i en tabel nedenfor.
 
Af kendte eksempler kan nævnes Johannes Exners medlemskab af Akademirådet (Århus Stiftstidende, 16. august 1983, s. 4) og hans formandskab for [[Udvalget for Bygnings- og Miljøbevaring i Aarhus]], hvor han har arbejdet med Aarhus’ fornyelse og fortegnelsen over de bygninger, der er bevaringsværdige (Århus Stiftstidende, 24. marts 1986, s. 4).
 
Parret vandt også træprisen på 50.000 kroner fra Træbranchens Oplysningsråd som en anerkendelse for deres arbejde med kirkearkitekturen i mere end tre årtier. Derudover har de vundet Eckersberg-Medaillen for deres arbejde (Århus Stiftstidende, 20. maj 1987, s. 4). Mens parret fik mange priser sammen, så var det kun Johannes Exner, der fik tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse på 12.000 kroner årligt. Da beløbet var et lille beløb efter skat, blev ydelsen kaldt “Rødvinslegatet” (Århus Stiftstidende, 25. oktober 1997, s. 9).
 
I 2018 blev det besluttet, at Arkitektskolens nye placering på [[Godsbanegården|Godsbanen]] i Aarhus skulle opkaldes efter Johannes Exner og hedde [[Exners Plads]] (Århus Stiftstidende, 12. december 2018, s. 9).       
 
===Privatliv===
==== Modstandsmand ====
Johannes voksede op som præstesøn i en stor søskendeflok på syv, hvor fællesskab i både familien og i landsbyen Hald var en inkorporeret del af hans liv. Under Danmarks besættelse var både Johannes og hans far, Johan Exner, aktive i modstandsbevægelsen. 18. februar 1945 blev Johannes anholdt af Gestapo (https://ingerogjohannesexner.dk/om/facts). De første to uger af sin tilfangetagelse fik han gentagende gang tæsk - blandt andet på [[Badeanstalten Spanien]], hvilket resulterede i et brækket kæbeparti. Efter to uger blev han overført til Frøslevlejren, hvor hans brækkede kæbe gjorde det umuligt at spise. Redningen blev en interneret læge, der gav en træstump til ham, så han smertefuldt kunne åbne sin kæbe med den. (Kim Dirckinck-Holmfeld, “Nekrolog af Kim Dirckinck-Holmfeld. Johannes Exner 1926-2015" i Arkitekten årgang 117, nr. 7, 2015, s. 10). Han kom den 25. april 1945 til Sverige via Bernadottes hvide busser og var tilbage i Danmark den 17. maj 1945. (https://ingerogjohannesexner.dk/om/facts) (Århus Stiftstidende, 24. maj 2015, s.14).
 
====Interesser====
Johannes var på et amatørniveau meget musikinteresseret. Da han var barn, spillede han violin, men i 1945-46 fik han arbejderhænder, da han begyndte at arbejde som skovarbejder. Derudover hørte han i radioen, hvordan andre mennesker kunne spille bedre end ham. Derfor blev hans forfængelighed grunden til, at han kun spillede musik, når han var alene. Han nød derudover at lytte til musik, når han skulle arbejde kreativt som arkitekt. (Jens Bertelsen, Birgit Jenvold og Jan Salomon (red.), Arkitekterne Inger og Johannes Exner (1996), s. 24).
 
====Børn====
Parret fik fire børn: Hans (f. 1954), der sidenhen blev bygningsingeniør, døtrene Karen (f. 1957) og Anna Mette (f. 1962), der er arkitekter og sønnen Morten (f. 1964), der blev lærer og på ingen måde ville være arkitekt. (Århus Stiftstidende, 25. marts 2001, s. 8). I 1991 blev Inger og Johannes Exners tegnestue lavet om til et aktieselskab under navnet Exners Tegnestue A/S, hvor de udgjorde ejerkredsen. I 1999 overdragede parret tegnestuen til døtrene Anna Mette og Karin samt arkitekt Finn Larsen (Århus Stiftstidende, 19. august 2001, 9). I 2012 ændrede virksomheden navn til [[E+N Arkitektur]] (E=eksisterende, N=ny).
 
=== Arbejde ===
==== Restaureringer ====
Igennem mange år stod Inger og Johannes Exner bag både restaureringer af kirker, historiske steder og andre bygninger. Johannes så bygninger som levende væsner, der ligesom mennesker har en livscyklus. Bygninger bliver født, vokser, lever, bliver syge, repareres, bliver raske, og til sidst ældes de og dør. Hvis man kan se hvilken cyklus, som bygningen er i, så har man muligheden for at skabe en sammenhængende og spændende arkitektur (Århus Stiftstidende, 25. marts 2001, s. 8).
 
Generelt gik parret op i at få en forening mellem historie og fremtid. Derfor søgte de inspiration til deres arbejde ved at se på bygningsdetaljer i historiske bygninger (Århus Stiftstidende, 25. oktober 1997, s. 9). Listen over parrets arbejde er lang, men alligevel kunne de ikke fremhæve deres yndlingsprojekt. Projekterne sammenlignede de med børn, hvor man ikke kan vælge sin yndlings, men elsker dem alle (Århus Stiftstidende, 25. marts 2001, s. 8).
 
Inger har udtalt, at hun er med i alle faser af et kirkebyggeri undtagen det mere tekniske arbejde. Hun mente, at restaurering og nænsomhed skal gå hånd i hånd, hvor der skal tænkes på bygningens oprindelige udseende i processen (Århus Stiftstidende, 20. august 1976, s. 9).
 
Generelt gik de op i ikke at spolere bygningernes miljø, når de istandsatte. De var gamle funktionalister, der så problemer som noget positivt, hvor det gav dem muligheden for at få det løst via en kreativ og konstruktiv proces (Århus Stiftstidende, 24. marts 1986, s. 9).
 
I 1998 vandt de konkurrencen om fremtidens daginstitution med vuggestuen/børnehaven Stenhøjen i [[Egå]], der blev åbnet i 2001.
   
==== Kirker ====
[[Fil:000491504 l.jpg|350px|thumb|right|[[Skæring Kirke]] tegnet af [[Exners Tegnestue]]. Fotograf Ib Nicolajsen, 2018, Aarhus Stadsarkiv.]]
Parret er blandt andet kendt for deres opførelser af kirker rundt i landet. Af eksempler kan blandt andet nævnes Sankt Clemens Kirke (1963) i Randers, Præstebo Kirke (1969) i Herlev, Gug Kirke (1972) ved Aalborg og Opstandelseskirken (1984) i Albertslund. Exnerparret har kun opført en enkelt kirke i Aarhus; [[Skæring Kirke]] (1994).
 
De nød stor anerkendelse for deres arbejde med kirker, og da de vandt prisen for Træprisen fra Træbranchens Oplysningsråd i 1987 blev det fremhævet, hvordan de havde udført deres arbejde med en særlig forståelse for, hvordan kirken fungerer som et kultsted og en kulturbærende faktor (Århus Stiftstidende, 20. maj 1987, s. 4). Andre har også fremhævet, hvordan parret formåede at opføre kirker, der både formåede at være præget af nytænkning og tradition (Århus Stiftstidende, 16. august 1983, s. 4). I Århus Stiftstidende er deres arbejde også blevet fremhævet som frisk, simpelt og uden det pompøse, men på samme tid gennemarbejdet med en god æstetik (Århus Stiftstidende, 20. august 2006, s. 19).
 
==== Sct. Pauls Kirkes Sognehus ====
Arkitekterne har også stået for tilbygninger og opførelser af sognegårde. De har blandt andet stået for en tilbygning på [[Sct. Pauls Kirke]] i Aarhus i 1978, hvor kirken fik en ny sognegård. Den nye bygning har små tagforme/saddeltage og bliver forbundet med en krum glasgang til kirken (Jens Bertelsen, Birgit Jenvold og Jan Salomon (red.), Arkitekterne Inger og Johannes Exner (1996), s. 64). Bygningen blev indrettet med lokaler til konfirmanderne og til møder (Århus Stiftstidende, 23. november 1977, s. 1). 
 
==== Bispegården ====
I 1986 restaurerede de den nygotiske bygning [[Fredensgade 36|Bispegården]] på hjørnet af [[Fredensgade]] og [[Sønder Allé|Sønder Alle]]. Bygningen blev oprindeligt opført i 1858 af herredsfoged F.C. Willemoes i en samtid, hvor Aarhus var ramt af byggeboom og spredte sig hurtigt syd for [[Aarhus Å|åen]]. Arkitekten bag var [[Gustav Ludolf Martens (1818-1882)|Gustav Ludolf Martens]], der også har opført en avlsgård på [[Vilhelmsborg]] ved [[Mårslet]]. Bygningen havde tidligere fungeret som herredskontor frem til 1886, hvorefter den blev brugt til som bispeembede i Aarhus Stift fra 1886 til 1964.
 
Ikke alle var tilfredse med Exners restaurering. En af [[Århus Stiftstidende]]s læsere, Jørgen Holm, spurgte avisen, hvorfor der nu var kommet en “hæslig gevækst” på tagryggen. “gevæksten” var egentlig en Lanternin, der skulle sikre at Nykredit, der på det tidspunkt lejede bygningen, kunne have en mødesal i toppen med lysindfald. Det krævede, at der skulle findes en løsning, så der kom lys i lokalet, hvilket Lanterninen kunne sikre. Parret var blevet inspireret af barokarkitekturen fra 1700-tallet, hvor en Lanternin sikrede, at lyset kunne trækkes ind fra oven, så der kunne skabes kuppellys i rummet (Århus Stiftstidende, 4. august 1986, s. 11); (Århus Stiftstidende, 15. marts 1987, s. 35).
 
==== Koldinghus ====
Parret restaurerede Koldinghus over flere årtier fra 1972-1992. Resultatet er blevet rost for den æstetiske sans, der er gennemført i alle detaljer. (Århus Stiftstidende, 20. august 2011, s. 23). Resultatet af restaureringen er blevet belønnet med Europa Nostraprisen i 2011 (Århus Stiftstidende, 20. august 2006, s. 19). Prisen uddeles til kulturarvsprojekter eller personer, der har gjort en særlig indsats inden for kulturarven (https://www.europa-nostra.dk/priser-awards/ ) og er i det her tilfælde uddelt for “storslået restaurering og fantasifuld tilpasning” (Jens Bertelsen, Birgit Jenvold og Jan Salomon (red.), Arkitekterne Inger og Johannes Exner (1996), s. 6).
 
I forbindelse med restaureringen vandt Koldinghus The Glulam Award, der blev uddelt af Glulam, der er den europæiske forening af limtræfabrikanter. Prisen bliver uddelt til de mest bemærkelsesværdige byggerier, hvor limtræ er blevet brugt. Begrundelsen lød blandt andet på, at nyt og gammelt er blevet flot forenet under restaureringen, hvor 19 limtræsøjler nu bærer det nyopførte tag (Århus Stiftstidende, 13. marts 1994, s. 80). Inger Exner har selv udtalt, at det lå dem meget på sinde at renoveringen ikke skulle slette de historiske spor. Derudover forsøgte parret at inkorporere en funktionel indretning, så folks ve og vel var i centrum (Århus Stiftstidende, 19. august 2001, 9).
 
Da parret startede deres restaureringsarbejde, ville de gerne have beskyttet ruinmurværket med et projekt, der brugte stål og glas. Det var alle ikke begejstrede for, og projektet blev opgivet til fordel for et kompromisforslag, hvor ydersiden skulle have barokken som grundlag, men at interiøret ikke var bundet på samme måde og kunne udarbejdes mere frit (Jens Bertelsen, Birgit Jenvold og Jan Salomon (red.), Arkitekterne Inger og Johannes Exner (1996), s. 52).


===Medaljer og generationsskifte===
===Medaljer og generationsskifte===
Udover Europa Nostra Prisen har de også modtaget Eckersbergs Medaillen (1983) og C.F. Hansen Medaillen (1992). I 1985 blev Johannes Exner ridder af Dannebrog.
Udover Europa Nostra Prisen har de også modtaget Eckersbergs Medaillen (1983) og C.F. Hansen Medaillen (1992). I 1985 blev Johannes Exner ridder af Dannebrog.


Parrets tegnestue blev i 1991 omdannet til aktieselskabet Exners Tegnestue A/S med Inger og Johannes som ejerkredsen. I 1999 blev firmaet ført videre af datteren Karen Exner m.f. I 2012 skiftede firmaet navn til E+N Arkitektur – E’et står for Eksisterende, N’et for Ny.
Parrets tegnestue blev i 1991 omdannet til aktieselskabet Exners Tegnestue A/S med Inger og Johannes som ejerkredsen. I 1999 blev firmaet ført videre af datteren Karen Exner m.f. I 2012 skiftede firmaet navn til [[E+N Arkitektur]] – E’et står for Eksisterende, N’et for Ny.


==Oversigter==
Hovedkilde til nedenstående lister er https://ingerogjohannesexner.dk
===Johannes Exners medlemskaber, priser og ydelser===
===Johannes Exners medlemskaber, priser og ydelser===
{| class="wikitable sortable"
{| class="wikitable sortable"
Linje 272: Linje 338:
|}
|}


===Kilder===
== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==
*Johannes Exner i Den Store Danske, http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Danmark/Johannes_Exner
 
*Mindeord: Arkitekt Johannes Exner er død, 22. maj, 2015, http://stiften.dk/aarhus/mindeord-arkitekt-johannes-exner-er-doed
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=110183 Inger_Augusta_Exner_(1926-)]}}
*Exners murede excesser, fortid og fremtid i tegl, Allan de Waal, 16. maj, 2012, http://www.information.dk/300995
 
== Litteratur og kilder ==
* Kilder er desuden oplistet undervejs i artiklen
* Johannes Exner i Den Store Danske, http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Danmark/Johannes_Exner
* Mindeord: Arkitekt Johannes Exner er død, 22. maj, 2015, http://stiften.dk/aarhus/mindeord-arkitekt-johannes-exner-er-doed
* Exners murede excesser, fortid og fremtid i tegl, Allan de Waal, 16. maj, 2012, http://www.information.dk/300995
* https://ingerogjohannesexner.dk


[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Undervisere, professorer & forskere]]
[[Kategori: Undervisere, professorer & forskere]]
<!-- Koordinaterne er på Skt. Clemens Torv 8 -->