Sluppen: Forskelle mellem versioner

(15 mellemliggende versioner af 8 andre brugere ikke vist)

Linje 1:

[[Fil:000415999 l.jpg|350px|thumb|right|[[Sluppen]] i [[Vestergade]]. Billedet er malet i slutningen af 1800-tallet, men forstiller et motiv fra kunsternes barndom omkring 1850. [[Hans Frederik Meyer Visby (1839-1926)]], ca. 1850, Aarhus Stadsarkiv. Original v. Den Gamle By.]]

Sluppen var et fastelavnsoptog, der blev opført i ~~Århus~~ fra 1830'erne indtil 1976, hvor det blev indstillet ~~pga.~~ manglende tilslutning. Formålet var velgørenhed, hvor man samlede penge ind til gamle sømænd og sømandsenker. Deltagerne var selv fortrinsvis sømænd.

'''Sluppen''' var et fastelavnsoptog, der blev opført i Aarhus fra ca. 1830'erne indtil 1976, hvor det blev indstillet på grund af manglende tilslutning. Formålet var velgørenhed, hvor man samlede penge ind til gamle sømænd og sømandsenker. Deltagerne var selv fortrinsvis sømænd.

~~Marinemaleren~~ Christian Blache (1838-1920) fortæller i Ude og Hjemme nr. 178 (1881) om Sluppen i hans barndom:

=== Indsamling til ældre og enker ===

Formålet med Sluppen var at indsamle penge til ældre sømænd – herunder fiskere - som ikke længere kunne klare det krævende job på havet, samt sømandsenker, som der desværre fandtes en del af, da sømandsjobbet kunne være farligt.

Sluppen bestod af en ca. fem meter lang robåd pyntet med kulørte bånd og grangrene anbragt på en vogn, der af heste blev trukket rundt i byen. Udover en kusk var der i den pyntede båd også fire roere med oprejste årer, et lille korps af spillemænd, samt ”Admiralen” i fuld galla og ”Bådsmanden” i styrmandsuniform. Den hestetrukne robåd var ydermere flankeret af flagbærere, dansere og indsamlere med raslebøsser. Til dagens lejlighed var søfolkene klædt fint på med sorte bukser, hvide busseronner, røde skærf og høje sorte hatte.

På sin tur rundt i byen gjorde Sluppen flere stop, og ved hvert stop blev der sunget og danset. Når raslebøsserne var gået rundt blandt tilskuerne, blev der råbt hurra og turen gik videre til næste stop. Når turen rundt i byen var overstået, stod den på en indendørs fest for de forfrosne deltagere.

=== Spændte børn ===

[[Fil:000139145 l.jpg|350px|thumb|right|[[Sluppen]] gør holdt ved [[Nørrebrogade]] ud for [[Vennelystparken]]. Ukendt fotograf, bragt i [[Århus Stiftstidende]] 20. februar 1939, Aarhus Stadsarkiv.]]

[[Fil:Sluppen, Ib Rahbek-Clausen, 1968.jpg|thumb|right|350px|Sluppen med sine sømænd før afgang i 1968. Foto: Ib Rahbek-Clausen, 26.02.1968, Århus Stiftstidendes billedsamling, Aarhus Stadsarkiv.]]

Fastelavnsmandag var indtil lørdagsundervisningen blev afskaffet i 1970 en skolefri dag, så de aarhusianske gader var altid fulde af børn, når Sluppen sejlede rundt. Og det var et festligt optog, der mødte de spændte børn.

At Sluppens optog rundt i byen var en længeventet årlig begivenhed for især byens børn vidner utallige beretninger om. En af disse var typograf Anders Andersen, der var født i Aarhus 1876, og som i 1955 blev interviewet om sine slup-minder af [[Aarhus Amtstidende]]. Andersen kunne berette om, hvordan han og hans kammerater hver fastelavnsmandag fulgte optoget rundt i byen og holdt maven fuld ved en kasketfuld rugpebernødder fra bager Holle i [[Vestergade]]. Om Vestergade fortalte Andersen blandt andet: ''”Omme hos Otto Mønsted i Vestergade var der f.eks. altid et langt Ophold, for der gav de jo godt, og saa svang Sømændene sig i Reels og Polkaer, saa vi var helt blaa i Hovedet af at raabe Hurra for dem”''.

Den aarhusianske marinemaler [[Christian Vigilius Blache (1838-1920)|Christian Blache]] fortæller i Ude og Hjemme nr. 178 (1881) om Sluppen i hans barndom:

::''En Baad er sat paa en Vogn og bemandet med Matroser, iførte hvide Skjorter og brede røde Livbælter, røde Sløjfer paa Armene og Lommetørklædet flot dinglende paa den ene Side. Agter i Baaden sidder, foruden Musikken, […] den høje Chef [slup-admiralen] med trekantet Hat samt en Baadsmand. Foran og bagved bærer en Skare, ligeledes paaklædte, Sømænd en Masse Flag. Ved Siden af Vognen udføres en højst snurrig ensformig Kontradans. To med Sparebøsser forsynede Mænd modtage, hvad Gadens Beboere yde, og i forhold til Kontingentets størrelse faar Vedkommende som Vederlag et vist Kvantum Hurraer, til hvilke Baadsmanden giver Signal med sin Pibe. Saaledes fortsættes fra Hus til Hus byen igjennem, og om Aftenen samles man til en fælles Sammenkomst, hvor man efter bedste Evne rekreerer sig efter den ofte meget kjølige Tur.''

=== Upassende betleri ===

Hvornår Sluppen første gang begyndte at ”sejle” gennem byen ved vi ikke, men det er formodentligt engang i 1830’erne – og måske endda før dette. Slup-traditionen var ikke unik for Aarhus og kunne også ses i flere af landets andre havnekøbstæder. Navnet Sluppen kommer i øvrigt fra det franske ord chalup; et mindre kutterlignende sejlskib med én mast.

Første gang vi ser sluppen nævnt på skrift er 31. januar 1839, hvor man i anledning af Frederik 6.s fødselsdag i [[Århus Stiftstidende]] kunne læse om festligklædte søfolks optog gennem byen med deres smukt dekorerede slup.

Det var dog ikke alle, der satte pris på den muntre underholdning. I 1840 – anmodede byens søfolk [[Eligerede borgere i Aarhus|De Eligerede Borgere]] om, ''”at kiøre omkring paa Gaderne med Slup og Flag som sædvanlig Fastelavns Mandag.”'' De Eligerede Borgere var en slags borgerråd, som udgjorde en del af bystyret i Aarhus. Søfolkene fik en noget modvillig anbefaling med besked om, at de i de efterfølgende år ikke skulle regne med at få anbefalingen.

Og afslået blev der – i 1843 med ordene, at Sluppen var ''”byrdefuldt og i det hele upassende betleri”''. Slup-pausen blev dog kort, og i 1844 kørte Sluppen atter rundt i byen.

Det var blandt andet søfolkenes alkoholindtog kombineret med betleriet, der faldt byens finere borgere for brystet. Det var Admiralens opgave at holde orden på optoget, hvilket ofte blev vanskeliggjort af byens restauratører, der var flinke til at byde på en skænk eller to. Fast stop på turen rundt i byen, var da også bryggeriet [[Bryggeriet Ceres|Ceres]], hvor den stod på gratis øl.

=== Lov om ædruelighed ===

I 1914 stoppede Slup-traditionen for en tid. Stoppet faldt sammen med 1. Verdenskrigs udbrud, men det var nu ikke dette, der var årsagen. I stedet var det en konflikt med politiet, der ønskede at få stoppet ”fastelavns-tiggeriet”, samt ”de udklædte og paatrængende” børns syngen. Sluppen måtte herefter kun ”sejle” i byens sidegader, hvilket gjorde det umuligt at få indsamlet tilstrækkeligt med penge til at retfærdiggøre, at sømændene tog en hel dag fri til formålet.

Det var først i 1930, da skibshandler og aarhuskoryfæer, [[Sophus Emil Johnsen (1869-1950)|Sophus E. Johnsens]] – også kaldet [[Christian Jacobsen Drakenberg|Drakenberg]]-Johnson – tog initiativ til at genoptage Sluppens sejlads rundt i byen, at Slup-traditionen blev genoptaget.

For at berolige politiet blev der lavet en såkaldt slup-lov på 14 paragraffer, hvor paragraf 4 lød: ''”Alle mand skal være sømmeligt klædt i hvid skjorte, rødt armbind, rødt livbælte og høj hat samt holde sig ædru så længe toget varer”''.

Der stod ikke nogen forening bag Sluppen. Initiativet kom fra søens folk selv, og sammen nedsatte de et slup-laug bestående af tre søfolk, der blandt andet stod for at klare alt det praktiske med tilladelser, lave lister over værdigt trængende og ikke mindst rekruttering til optoget.

To tredjedel af indtægterne gik til sømandsenker samt søfolk over 60 år, mens den sidste tredjedel blev fordelt blandt optogets deltagere.

:~~:''En Baad er sat paa en Vogn og bemandet~~ med ~~Matroser~~, ~~iførte hvide Skjorter og brede røde Livbælter~~, ~~røde Sløjfer paa Armene og Lommetørklædet flot dinglende paa den ene Side~~. ~~Agter~~ i ~~Baaden sidder~~, ~~foruden Musikken~~, ~~[…] den høje Chef [~~slup-~~admiralen] med trekantet Hat samt en Baadsmand. Foran og bagved bærer en Skare, ligeledes paaklædte~~, ~~Sømænd en Masse Flag. Ved Siden~~ af ~~Vognen udføres en højst snurrig ensformig Kontradans~~. ~~To med Sparebøsser forsynede Mænd modtage~~, ~~hvad Gadens Beboere yde~~, og i ~~forhold til Kontingentets størrelse faar Vedkommende som Vederlag et vist Kvantum Hurraer, til hvilke Baadsmanden giver Signal~~ med ~~sin Pibe~~. ~~Saaledes fortsættes fra Hus~~ til ~~Hus byen igjennem~~, og ~~om Aftenen samles man til en fælles Sammenkomst~~, ~~hvor man efter bedste Evne rekreerer sig efter den ofte meget kjølige Tur~~.''

=== Sluppen gik på grund ===

[[Fil:000508290 l.jpg|350px|thumb|right|[[Sluppen]] i sin genoplivede form i forbindelse med [[Aarhus Festuge]] i 1992. Fotograf Leif Thomsen, 1992, Aarhus Stadsarkiv.]]

Udover mandskabet i selve båden, var der oprindeligt også 16 flagbærere, 12 dansere og 16 indsamlere med raslebøsser i optoget, men i midten af 1970'erne gik det ikke længere: ''"Sluppen er gået på grund"'' skrev Århus Stiftstidende i februar 1977. Årsagen var mandskabsmangel. Ifølge slup-admiral Ustrup krævede det omkring 40 mand, hvis optoget skulle se ud af noget. I 1977 var der kun 10, som havde meldt sig til årets optog. Der var ikke længere nok søfolk, der ville tage fri og opgive deres dagløn for at gå med i optoget. Sluppen kørte således sidste gang gennem byen den 29. februar 1976.

Og så alligevel ikke. For i 1992 blev Sluppen genoplivet i forbindelse med indvielsen af [[Aarhus Festuge]]. Det var teaterværkstedet [[Den Blå Hest]], som var initiativtager til et stort optog bestående af noget så forskelligt som medlemmer af Anatolsk Forening, Aserbajdsjanske dansere og medlemmer af Brevdueforeningen og Jydsk Balletakademi – alle sammen ledt an af Sluppen. Denne gang var besætningen ikke lokal, men bestod af 23 mand fra Ebeltoft Marineforening.

Blache nævner også, at ''"den Tid vel desværre ikke er fjærn, da 'Sluppen' forsvinder"''. Sluppen holdt pause under første verdenskrig og derefter indtil 1930, hvor den blev taget op igen. Under anden verdenskrig var der igen et par års pause.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

~~Men ved midten af 70'erne gik det ikke længere: ''"Sluppen er gået på grund"'' skrev [~~[~~Århus Stiftstidende]] i februar 1977. Årsagen var mandskabsmangel~~: ~~I følge "slup-admiral" Ustrup krævede det omkring 40 mand, hvis optoget skulle se ud af noget, og der var ikke længere nok, der ville tage fri og opgive deres dagløn for at gå med i optoget~~. ~~1976 blev således Sluppens sidste optog~~.

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=122872 Sluppen]}}

==Litteratur og kilder==

* Aarhus Amtstidende, 08.02.1954, ”Fastelavns-Baaden i Aarhus”

* Aarhus Amtstidende, 22.02.1955, ”I Gamle Dage sad der Kinafarere i Sluppen”

* Aarhus Amtstidende, 25.02.1963, ”25 aar med Sluppen i de aarhusianske gader”

* Århus Stiftstidende, 31.01.1838

* Århus Stiftstidende, 03.03.1889, ”Jubilæum”

* Århus Stiftstidende, 08.02.1970, ”Sluppen skal sejle i skridtgang”

* Århus Stiftstidende, 18.02.1977, ” Sluppen er gået på grund”

* Århus Stiftstidende, 08.05.1992, ” Borgerne skal selv åbne festugen”

* Århus Stiftstidende, 30.08.1992, ” Sluppen slipper søen”

* Eligerede Borgere Protokol, 24.02.1840

* Kjeld Elkjær: "Byen i fest", Århus i 1930'erne (1984), side 100-101.

* Bernhardt Jensen, Som Aarhus morede sig,

* Emanuel Sejr, Aarhus-Profiler, 1974

* [https://www.aarhusarkivet.dk/records/000278321 Film om "Sluppen 1973"]

~~''Forfatter og ophav: HHM, Lokalhistorisk Samling 2009''~~

~~==Litteratur og kilder==~~

[[Kategori:Arrangementer & festtraditioner]]

*Kjeld Elkjær: ~~"Byen i fest", Århus i 1930erne (1984), om Sluppen s. 100-01.~~

[[Kategori:Folkekultur & dagligliv]]

*Århus Stiftstidende 18.2.1977.

[[Kategori:Det 19. århundrede‏]]

*Udklipssamlingen, Lokalhistorie, HB.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:Sluppen (Hans Andersen Ebbesen) 1909.jpg|400px|thumb|left|Sluppen ved Vesterbro Torv 1909.]] [[Fil:Sluppen (Ukendt) 1968.jpg|300px|thumb|right|Sluppen på Kirkegårdsvej 1968.]]
+[[Fil:000415999 l.jpg|350px|thumb|right|[[Sluppen]] i [[Vestergade]]. Billedet er malet i slutningen af 1800-tallet, men forstiller et motiv fra kunsternes barndom omkring 1850. [[Hans Frederik Meyer Visby (1839-1926)]], ca. 1850, Aarhus Stadsarkiv. Original v. Den Gamle By.]]
-Sluppen var et fastelavnsoptog, der blev opført i Århus fra 1830'erne indtil 1976, hvor det blev indstillet pga. manglende tilslutning. Formålet var velgørenhed, hvor man samlede penge ind til gamle sømænd og sømandsenker. Deltagerne var selv fortrinsvis sømænd.
+'''Sluppen''' var et fastelavnsoptog, der blev opført i Aarhus fra ca. 1830'erne indtil 1976, hvor det blev indstillet på grund af manglende tilslutning. Formålet var velgørenhed, hvor man samlede penge ind til gamle sømænd og sømandsenker. Deltagerne var selv fortrinsvis sømænd.
-Marinemaleren Christian Blache (1838-1920) fortæller i Ude og Hjemme nr. 178 (1881) om Sluppen i hans barndom:
+=== Indsamling til ældre og enker ===
+Formålet med Sluppen var at indsamle penge til ældre sømænd – herunder fiskere - som ikke længere kunne klare det krævende job på havet, samt sømandsenker, som der desværre fandtes en del af, da sømandsjobbet kunne være farligt.
+Sluppen bestod af en ca. fem meter lang robåd pyntet med kulørte bånd og grangrene anbragt på en vogn, der af heste blev trukket rundt i byen. Udover en kusk var der i den pyntede båd også fire roere med oprejste årer, et lille korps af spillemænd, samt ”Admiralen” i fuld galla og ”Bådsmanden” i styrmandsuniform. Den hestetrukne robåd var ydermere flankeret af flagbærere, dansere og indsamlere med raslebøsser. Til dagens lejlighed var søfolkene klædt fint på med sorte bukser, hvide busseronner, røde skærf og høje sorte hatte.
+På sin tur rundt i byen gjorde Sluppen flere stop, og ved hvert stop blev der sunget og danset. Når raslebøsserne var gået rundt blandt tilskuerne, blev der råbt hurra og turen gik videre til næste stop. Når turen rundt i byen var overstået, stod den på en indendørs fest for de forfrosne deltagere.
+=== Spændte børn ===
+[[Fil:000139145 l.jpg|350px|thumb|right|[[Sluppen]] gør holdt ved [[Nørrebrogade]] ud for [[Vennelystparken]]. Ukendt fotograf, bragt i [[Århus Stiftstidende]] 20. februar 1939, Aarhus Stadsarkiv.]]
+[[Fil:Sluppen, Ib Rahbek-Clausen, 1968.jpg|thumb|right|350px|Sluppen med sine sømænd før afgang i 1968. Foto: Ib Rahbek-Clausen, 26.02.1968, Århus Stiftstidendes billedsamling, Aarhus Stadsarkiv.]]
+Fastelavnsmandag var indtil lørdagsundervisningen blev afskaffet i 1970 en skolefri dag, så de aarhusianske gader var altid fulde af børn, når Sluppen sejlede rundt. Og det var et festligt optog, der mødte de spændte børn.
+At Sluppens optog rundt i byen var en længeventet årlig begivenhed for især byens børn vidner utallige beretninger om. En af disse var typograf Anders Andersen, der var født i Aarhus 1876, og som i 1955 blev interviewet om sine slup-minder af [[Aarhus Amtstidende]]. Andersen kunne berette om, hvordan han og hans kammerater hver fastelavnsmandag fulgte optoget rundt i byen og holdt maven fuld ved en kasketfuld rugpebernødder fra bager Holle i [[Vestergade]]. Om Vestergade fortalte Andersen blandt andet: ''”Omme hos Otto Mønsted i Vestergade var der f.eks. altid et langt Ophold, for der gav de jo godt, og saa svang Sømændene sig i Reels og Polkaer, saa vi var helt blaa i Hovedet af at raabe Hurra for dem”''.
+Den aarhusianske marinemaler [[Christian Vigilius Blache (1838-1920)|Christian Blache]] fortæller i Ude og Hjemme nr. 178 (1881) om Sluppen i hans barndom:
+::''En Baad er sat paa en Vogn og bemandet med Matroser, iførte hvide Skjorter og brede røde Livbælter, røde Sløjfer paa Armene og Lommetørklædet flot dinglende paa den ene Side. Agter i Baaden sidder, foruden Musikken, […] den høje Chef [slup-admiralen] med trekantet Hat samt en Baadsmand. Foran og bagved bærer en Skare, ligeledes paaklædte, Sømænd en Masse Flag. Ved Siden af Vognen udføres en højst snurrig ensformig Kontradans. To med Sparebøsser forsynede Mænd modtage, hvad Gadens Beboere yde, og i forhold til Kontingentets størrelse faar Vedkommende som Vederlag et vist Kvantum Hurraer, til hvilke Baadsmanden giver Signal med sin Pibe. Saaledes fortsættes fra Hus til Hus byen igjennem, og om Aftenen samles man til en fælles Sammenkomst, hvor man efter bedste Evne rekreerer sig efter den ofte meget kjølige Tur.''
+=== Upassende betleri ===
+Hvornår Sluppen første gang begyndte at ”sejle” gennem byen ved vi ikke, men det er formodentligt engang i 1830’erne – og måske endda før dette. Slup-traditionen var ikke unik for Aarhus og kunne også ses i flere af landets andre havnekøbstæder. Navnet Sluppen kommer i øvrigt fra det franske ord chalup; et mindre kutterlignende sejlskib med én mast.
+Første gang vi ser sluppen nævnt på skrift er 31. januar 1839, hvor man i anledning af Frederik 6.s fødselsdag i [[Århus Stiftstidende]] kunne læse om festligklædte søfolks optog gennem byen med deres smukt dekorerede slup.
+Det var dog ikke alle, der satte pris på den muntre underholdning. I 1840 – anmodede byens søfolk [[Eligerede borgere i Aarhus|De Eligerede Borgere]] om, ''”at kiøre omkring paa Gaderne med Slup og Flag som sædvanlig Fastelavns Mandag.”'' De Eligerede Borgere var en slags borgerråd, som udgjorde en del af bystyret i Aarhus. Søfolkene fik en noget modvillig anbefaling med besked om, at de i de efterfølgende år ikke skulle regne med at få anbefalingen.
+Og afslået blev der – i 1843 med ordene, at Sluppen var ''”byrdefuldt og i det hele upassende betleri”''. Slup-pausen blev dog kort, og i 1844 kørte Sluppen atter rundt i byen.
+Det var blandt andet søfolkenes alkoholindtog kombineret med betleriet, der faldt byens finere borgere for brystet. Det var Admiralens opgave at holde orden på optoget, hvilket ofte blev vanskeliggjort af byens restauratører, der var flinke til at byde på en skænk eller to. Fast stop på turen rundt i byen, var da også bryggeriet [[Bryggeriet Ceres|Ceres]], hvor den stod på gratis øl.
+=== Lov om ædruelighed ===
+I 1914 stoppede Slup-traditionen for en tid. Stoppet faldt sammen med 1. Verdenskrigs udbrud, men det var nu ikke dette, der var årsagen. I stedet var det en konflikt med politiet, der ønskede at få stoppet ”fastelavns-tiggeriet”, samt ”de udklædte og paatrængende” børns syngen. Sluppen måtte herefter kun ”sejle” i byens sidegader, hvilket gjorde det umuligt at få indsamlet tilstrækkeligt med penge til at retfærdiggøre, at sømændene tog en hel dag fri til formålet.
+Det var først i 1930, da skibshandler og aarhuskoryfæer, [[Sophus Emil Johnsen (1869-1950)|Sophus E. Johnsens]] – også kaldet [[Christian Jacobsen Drakenberg|Drakenberg]]-Johnson – tog initiativ til at genoptage Sluppens sejlads rundt i byen, at Slup-traditionen blev genoptaget.
+For at berolige politiet blev der lavet en såkaldt slup-lov på 14 paragraffer, hvor paragraf 4 lød: ''”Alle mand skal være sømmeligt klædt i hvid skjorte, rødt armbind, rødt livbælte og høj hat samt holde sig ædru så længe toget varer”''.
+Der stod ikke nogen forening bag Sluppen. Initiativet kom fra søens folk selv, og sammen nedsatte de et slup-laug bestående af tre søfolk, der blandt andet stod for at klare alt det praktiske med tilladelser, lave lister over værdigt trængende og ikke mindst rekruttering til optoget.
+To tredjedel af indtægterne gik til sømandsenker samt søfolk over 60 år, mens den sidste tredjedel blev fordelt blandt optogets deltagere.
-::''En Baad er sat paa en Vogn og bemandet med Matroser, iførte hvide Skjorter og brede røde Livbælter, røde Sløjfer paa Armene og Lommetørklædet flot dinglende paa den ene Side. Agter i Baaden sidder, foruden Musikken, […] den høje Chef [slup-admiralen] med trekantet Hat samt en Baadsmand. Foran og bagved bærer en Skare, ligeledes paaklædte, Sømænd en Masse Flag. Ved Siden af Vognen udføres en højst snurrig ensformig Kontradans. To med Sparebøsser forsynede Mænd modtage, hvad Gadens Beboere yde, og i forhold til Kontingentets størrelse faar Vedkommende som Vederlag et vist Kvantum Hurraer, til hvilke Baadsmanden giver Signal med sin Pibe. Saaledes fortsættes fra Hus til Hus byen igjennem, og om Aftenen samles man til en fælles Sammenkomst, hvor man efter bedste Evne rekreerer sig efter den ofte meget kjølige Tur.''
+=== Sluppen gik på grund ===
+[[Fil:000508290 l.jpg|350px|thumb|right|[[Sluppen]] i sin genoplivede form i forbindelse med [[Aarhus Festuge]] i 1992. Fotograf Leif Thomsen, 1992, Aarhus Stadsarkiv.]]
+Udover mandskabet i selve båden, var der oprindeligt også 16 flagbærere, 12 dansere og 16 indsamlere med raslebøsser i optoget, men i midten af 1970'erne gik det ikke længere: ''"Sluppen er gået på grund"'' skrev Århus Stiftstidende i februar 1977. Årsagen var mandskabsmangel. Ifølge slup-admiral Ustrup krævede det omkring 40 mand, hvis optoget skulle se ud af noget. I 1977 var der kun 10, som havde meldt sig til årets optog. Der var ikke længere nok søfolk, der ville tage fri og opgive deres dagløn for at gå med i optoget. Sluppen kørte således sidste gang gennem byen den 29. februar 1976.
+Og så alligevel ikke. For i 1992 blev Sluppen genoplivet i forbindelse med indvielsen af [[Aarhus Festuge]]. Det var teaterværkstedet [[Den Blå Hest]], som var initiativtager til et stort optog bestående af noget så forskelligt som medlemmer af Anatolsk Forening, Aserbajdsjanske dansere og medlemmer af Brevdueforeningen og Jydsk Balletakademi – alle sammen ledt an af Sluppen. Denne gang var besætningen ikke lokal, men bestod af 23 mand fra Ebeltoft Marineforening.
-Blache nævner også, at ''"den Tid vel desværre ikke er fjærn, da 'Sluppen' forsvinder"''. Sluppen holdt pause under første verdenskrig og derefter indtil 1930, hvor den blev taget op igen. Under anden verdenskrig var der igen et par års pause.
+== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==
-Men ved midten af 70'erne gik det ikke længere: ''"Sluppen er gået på grund"'' skrev [[Århus Stiftstidende]] i februar 1977. Årsagen var mandskabsmangel: I følge "slup-admiral" Ustrup krævede det omkring 40 mand, hvis optoget skulle se ud af noget, og der var ikke længere nok, der ville tage fri og opgive deres dagløn for at gå med i optoget. 1976 blev således Sluppens sidste optog.
+{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=122872 Sluppen]}}
+==Litteratur og kilder==
+* Aarhus Amtstidende, 08.02.1954, ”Fastelavns-Baaden i Aarhus”
+* Aarhus Amtstidende, 22.02.1955, ”I Gamle Dage sad der Kinafarere i Sluppen”
+* Aarhus Amtstidende, 25.02.1963, ”25 aar med Sluppen i de aarhusianske gader”
+* Århus Stiftstidende, 31.01.1838
+* Århus Stiftstidende, 03.03.1889, ”Jubilæum”
+* Århus Stiftstidende, 08.02.1970, ”Sluppen skal sejle i skridtgang”
+* Århus Stiftstidende, 18.02.1977, ” Sluppen er gået på grund”
+* Århus Stiftstidende, 08.05.1992, ” Borgerne skal selv åbne festugen”
+* Århus Stiftstidende, 30.08.1992, ” Sluppen slipper søen”
+* Eligerede Borgere Protokol, 24.02.1840
+* Kjeld Elkjær: "Byen i fest", Århus i 1930'erne (1984), side 100-101.
+* Bernhardt Jensen, Som Aarhus morede sig,
+* Emanuel Sejr, Aarhus-Profiler, 1974
+* [https://www.aarhusarkivet.dk/records/000278321 Film om "Sluppen 1973"]
-''Forfatter og ophav: HHM, Lokalhistorisk Samling 2009''
-==Litteratur og kilder==
+[[Kategori:Arrangementer & festtraditioner]]
-*Kjeld Elkjær: "Byen i fest", Århus i 1930erne (1984), om Sluppen s. 100-01.
+[[Kategori:Folkekultur & dagligliv]]
-*Århus Stiftstidende 18.2.1977.
+[[Kategori:Det 19. århundrede‏]]
-*Udklipssamlingen, Lokalhistorie, HB.