Aarhus Zoologiske Have: Forskelle mellem versioner
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| Linje 18: | Linje 18: | ||
=== Åbning og udvidelse === | === Åbning og udvidelse === | ||
[[Fil:D0246.jpg|350px|thumb|right|Elefant i Aarhus Zoologiske Have i begyndelsen af 1950'erne. | [[Fil:D0246.jpg|350px|thumb|right|Elefant i Aarhus Zoologiske Have i begyndelsen af 1950'erne. Foto: [[Børge Venge]].]] | ||
Efter tilladelsen var i hus i februar, tog Hutzelsider og hans medhjælpere for alvor fat. Blandt hjælperne var Hutzelsiders egen søn [[Hubert Hutzelsider]], der senere blev cheffotograf ved [[Jyllands-Posten]]. Blot tre måneder senere kunne haven slå dørene op for publikum. | Efter tilladelsen var i hus i februar, tog Hutzelsider og hans medhjælpere for alvor fat. Blandt hjælperne var Hutzelsiders egen søn [[Hubert Hutzelsider]], der senere blev cheffotograf ved [[Jyllands-Posten]]. Blot tre måneder senere kunne haven slå dørene op for publikum. | ||
Ved Zoologisk Haves åbning i 1932 var entréen 50 øre for voksne, mens et årskort kostede fire kr. Haven blev en stor publikumssucces med 5- | Ved Zoologisk Haves åbning i 1932 var entréen 50 øre for voksne, mens et årskort kostede fire kr. Haven blev en stor publikumssucces med 5-6.000 besøgende på åbningsdagen og ca. 200.000 besøgende i løbet af den første sommer. Hutzelsider fik forlænget sin kontrakt med ti år, og oven i købet fik haven bevilliget en udvidelse. I 1934 fyldte haven således hele området mellem [[Stadion Allé]], [[Jyllands Allé]] og [[Skovbrynet]] – i alt ni tønder land. Udvidelsen betød at Haveforeningen Skovly, som lå i [[Havreballe Skov|Havreballeskoven]], blev flyttet til [[Forstbotanisk Have]]. Her skiftede haveforeningen navn til [[Haveforeningen Skovlunden]]. | ||
=== Vanilje-manden === | === Vanilje-manden === | ||
Med udvidelsen af Zoologisk Haves areal i 1934 blev også dyrebestanden udvidet med blandt andet tigre, søløver, isbjørne og elefanter. I 1935 ankom der fra Colombo på Sri Lanka to elefanter sammen med deres elefantpasser Jena Zena. Den mandlige elefantpasser blev karikeret af bladtegneren [[Henrik Laub]] og prydede i mange år 'Tørsleff Vanilas' dåser - dog under navnet '[[Elefantmanden eller vaniljepigen|Vanilje-pigen]]'. | Med udvidelsen af Zoologisk Haves areal i 1934 blev også dyrebestanden udvidet med blandt andet tigre, søløver, isbjørne og elefanter. I 1935 ankom der fra Colombo på Sri Lanka to elefanter sammen med deres elefantpasser Jena Zena. Den mandlige elefantpasser blev karikeret af bladtegneren [[Henrik Laub]] og prydede i mange år 'Tørsleff Vanilas' dåser - dog under navnet '[[Elefantmanden eller vaniljepigen|Vanilje-pigen]]'. | ||
I 1939 var havens dyrebestand på ca. | I 1939 var havens dyrebestand på ca. 2.000 dyr, fordelt på ca. 480 arter. | ||
1930’erne var udadtil gode år for Aarhus Zoologisk Have. Haven fik flere gange international opmærksomhed på grund af mange fødsler blandt dyrene. Der blev eksempelvis født en Malaj-bjørneunge og to gibbonunger. Men økonomisk gik det ikke godt for haven. | 1930’erne var udadtil gode år for Aarhus Zoologisk Have. Haven fik flere gange international opmærksomhed på grund af mange fødsler blandt dyrene. Der blev eksempelvis født en Malaj-bjørneunge og to gibbonunger. Men økonomisk gik det ikke godt for haven. | ||
=== Nedgang og lukning === | === Nedgang og lukning === | ||
I 1934 var haven blevet omdannet til et aktieselskab. De økonomiske problemer forværredes yderligere under 2. verdenskrig, hvor det var svært at skaffe ressourcer og mad nok til dyrene, | I 1934 var haven blevet omdannet til et aktieselskab. De økonomiske problemer forværredes yderligere under 2. verdenskrig, hvor det var svært at skaffe ressourcer og mad nok til dyrene, samtidig med at publikum begyndte at svigte. Flere dyr døde af sult, og haven fik efterhånden et dårligt omdømme. | ||
I 1943 blev der istandsat en indsamling af penge blandt borgerne og haven fik et kommunalt tilskud, men det var ikke nok. Axel Hutzelsider gav op i 1944 og slog sig ned som gartner og landmand i [[Mårslet]]. | I 1943 blev der istandsat en indsamling af penge blandt borgerne og haven fik et kommunalt tilskud, men det var ikke nok. Axel Hutzelsider gav op i 1944 og slog sig ned som gartner og landmand i [[Mårslet]]. | ||
| Linje 39: | Linje 39: | ||
[[Århus Stiftstidende]] havde gennem længere tid bragt artikler om dyrenes forhold, og folkestemningen var efterhånden vendt imod haven. Da Kay Bøgh opsagde sit lejemål i 1960, blev det besluttet at lukke haven. | [[Århus Stiftstidende]] havde gennem længere tid bragt artikler om dyrenes forhold, og folkestemningen var efterhånden vendt imod haven. Da Kay Bøgh opsagde sit lejemål i 1960, blev det besluttet at lukke haven. | ||
Den 31. august 1960 havde Zoologisk Have i Aarhus sidste åbningsdag. Bygningerne blev revet ned og dyrene solgt. | Den 31. august 1960 havde Zoologisk Have i Aarhus sin sidste åbningsdag. Bygningerne blev revet ned og dyrene solgt. | ||
=== Fra Zoo til | === Fra Zoo til skoleskov === | ||
[[Fil:B775100 CD0166 061055.jpg|300px|thumb|right|Skoleskoven i brug ved Zoologisk Haves tidligere bygninger i [[Havreballeskoven]]. | [[Fil:B775100 CD0166 061055.jpg|300px|thumb|right|Skoleskoven i brug ved Zoologisk Haves tidligere bygninger i [[Havreballeskoven]]. Foto: Børge Venge.]] | ||
Efter Zoologisk Have blev lukket, blev alle de gamle bure og indhegninger revet ned, så der til sidst kun var det gamle bindingsværkshus i skovens nordvestlige hjørne tilbage. Huset havde fungeret som 'bondegård' i haven og havde huset forskellige husdyr, men nu blev det indrettet til undervisningslokale, og skoven blev til skoleskov. Mange aarhusianske børn har således tilbragt deres biologitimer i | Efter Zoologisk Have blev lukket, blev alle de gamle bure og indhegninger revet ned, så der til sidst kun var det gamle bindingsværkshus i skovens nordvestlige hjørne tilbage. Huset havde fungeret som 'bondegård' i haven og havde huset forskellige husdyr, men nu blev det indrettet til undervisningslokale, og skoven blev til skoleskov. Mange aarhusianske børn har således tilbragt deres biologitimer i 1960’erne og 1970’erne i Havreballeskoven. Opbakningen til skoleskoven var dog ikke stor, og i offentligheden var der flere klager over, at den centralt beliggende skov var utilgængelig for offentligheden, hvorfor skoleskoven endte sine dage i 1980’erne. | ||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||