Frydenlund (gård): Forskelle mellem versioner
Ingen redigeringsopsummering |
Ingen redigeringsopsummering |
||
| (En mellemliggende version af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
'''Frydenlund''' var en gård beliggende nord for [[Viborgvej]] i den vestlige del af Aarhus. | '''Frydenlund''' var en gård beliggende nord for [[Viborgvej]] i den vestlige del af Aarhus. | ||
I 1846 købte [[Andreas Severin Weis (1815-1889)|Andreas Severin Weis]], der var en af byens førende borgere, den store [[Aarhus Mølle]] ved nuværende [[Mølleparken]] af [[Kjerstine Fogh (1780-1855)|enkefru Fogh]]. Med i handlen fulgte desuden enkefruens jordbesiddelser på Aarhus Mark. Mølleejer Andreas Weis sammenkøbte herefter flere jordlodder på Aarhus Mark, og i 1860 lod han en gård opføre i den vestligste udkant af [[Aarhus Købstadskommune|Aarhus Købstads]] markjorder op mod [[Hasle Kommune]]. Han afhændede gården i 1867, og da bar den navnet [[Frydenlund (gård)|Frydenlund]]. | |||
I starten af 1900-tallet var gården ejet af Heinrich Ludvig Adolph Ahlers, som havde | Senere ejedes den af [[Niels Rasmus Erichsen (1814-1900)|kammerråd Erichsen]], der i 1875 solgte den til Eckeberg. | ||
I starten af 1900-tallet | |||
Frydenlunds marker prægede længe det omkringliggende landskab, men i starten til midten af 1900-tallet ændrede området fuldstændigt karakter. Aarhus’ befolkningsvækst var konstant stigende og midtbyen var ved at løbe tør for plads. Frydenlunds eftertragtede beliggenhed nær byens centrum betød, at gårdens mange og store marker nu kom til at indgå i en fremtidig byudvikling. | |||
I starten af 1900-tallet var gården ejet af [[Heinrich Ludvig Adolph Ahlers]], som havde købt ejendommen af Eckeberg den 24. juni 1898 for 76.000 kr. Gården bestod på daværende tidspunkt af en grundmuret hovedbygning med tegltag. Ejendommen rummede en lejlighed på otte værelser foruden en økonomilejlighed. Avlsbygningerne bestod af fem længer. | |||
I 1950 købte [[Aarhus Købstadskommune]] gården Frydenlund. [[Stadsarkitektens Kontor]] udarbejdede i 1961 en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på [[Fuglebakkevej]] og [[Frydenlunds Allé]] og det omkringliggende område. Gården blev nedrevet og markjorden inddraget. | |||
Projektet bestod af store ensartede boligblokke opført som montagebyggeri i beton med store frie græsområder, hvilket var typisk for tidens byggetendens. Frydenlund-projektet indeholdt også opførelsen af indkøbscenteret [[Frydenlund Centret]] samt [[Frydenlundskolen]], der officielt blev indviet i 1966. På dette tidspunkt var projektet det største samlede bebyggelse i Aarhus. | |||
=== Se også === | === Se også === | ||
Nuværende version fra 28. jan. 2026, 09:59
| Frydenlund
|
 Luftfoto af gården Frydenlund. 1950.
Foto: Dana Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek. |
Oprindelig lokation for gården Frydenlund
|
Detaljeret information
|
Adresse
|
Matrikel nr. 50, 100, 102a, 110a | Bygning
|
Type Gårdejendom |
|
Frydenlund var en gård beliggende nord for Viborgvej i den vestlige del af Aarhus.
I 1846 købte Andreas Severin Weis, der var en af byens førende borgere, den store Aarhus Mølle ved nuværende Mølleparken af enkefru Fogh. Med i handlen fulgte desuden enkefruens jordbesiddelser på Aarhus Mark. Mølleejer Andreas Weis sammenkøbte herefter flere jordlodder på Aarhus Mark, og i 1860 lod han en gård opføre i den vestligste udkant af Aarhus Købstads markjorder op mod Hasle Kommune. Han afhændede gården i 1867, og da bar den navnet Frydenlund.
Senere ejedes den af kammerråd Erichsen, der i 1875 solgte den til Eckeberg.
I starten af 1900-tallet Frydenlunds marker prægede længe det omkringliggende landskab, men i starten til midten af 1900-tallet ændrede området fuldstændigt karakter. Aarhus’ befolkningsvækst var konstant stigende og midtbyen var ved at løbe tør for plads. Frydenlunds eftertragtede beliggenhed nær byens centrum betød, at gårdens mange og store marker nu kom til at indgå i en fremtidig byudvikling.
I starten af 1900-tallet var gården ejet af Heinrich Ludvig Adolph Ahlers, som havde købt ejendommen af Eckeberg den 24. juni 1898 for 76.000 kr. Gården bestod på daværende tidspunkt af en grundmuret hovedbygning med tegltag. Ejendommen rummede en lejlighed på otte værelser foruden en økonomilejlighed. Avlsbygningerne bestod af fem længer.
I 1950 købte Aarhus Købstadskommune gården Frydenlund. Stadsarkitektens Kontor udarbejdede i 1961 en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på Fuglebakkevej og Frydenlunds Allé og det omkringliggende område. Gården blev nedrevet og markjorden inddraget. Projektet bestod af store ensartede boligblokke opført som montagebyggeri i beton med store frie græsområder, hvilket var typisk for tidens byggetendens. Frydenlund-projektet indeholdt også opførelsen af indkøbscenteret Frydenlund Centret samt Frydenlundskolen, der officielt blev indviet i 1966. På dette tidspunkt var projektet det største samlede bebyggelse i Aarhus.
Se også
Frydenlund (gård) på Aarhusarkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Danske Gaarde. Bind I. J.C.B. la Cour. Aarhus. Danske Gaarde’s Forlag. 1906.
