Godsbanegården: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Godsbanen 1921.jpg|400px|thumb|right|Godsbanegårdens hovedbygning fotograferet i september 1921.]] | |||
Da Aarhus' første jernbane blev indviet i 1862, placerede man godsbanen på det område, som i moderne tid og indtil videre huser [[Rutebilstationen]]. Men allerede i slutningen af 1800-tallet opstod der ønske hos Statsbanerne om at få en større godsbanegård og -terræn. Man havde kig på det store flade areal, som [[Mølleengen]] udgjorde syd for [[Aarhus Å]]. | Da Aarhus' første jernbane blev indviet i 1862, placerede man godsbanen på det område, som i moderne tid og indtil videre huser [[Rutebilstationen]]. Men allerede i slutningen af 1800-tallet opstod der ønske hos Statsbanerne om at få en større godsbanegård og -terræn. Man havde kig på det store flade areal, som [[Mølleengen]] udgjorde syd for [[Aarhus Å]]. | ||
I 1920 begyndte byggeriet af den nye godsbanegård, men da område var sumpet, tog byggeriet tre år. Først i 1923 kunne godsbanen tages i brug. | |||
I dag danner de gamle | I dag danner de gamle godsbanebygninger rammen om et stort kulturhus. | ||
==Eksterne links== | ==Eksterne links== |
Versionen fra 11. jul. 2013, 08:46
Da Aarhus' første jernbane blev indviet i 1862, placerede man godsbanen på det område, som i moderne tid og indtil videre huser Rutebilstationen. Men allerede i slutningen af 1800-tallet opstod der ønske hos Statsbanerne om at få en større godsbanegård og -terræn. Man havde kig på det store flade areal, som Mølleengen udgjorde syd for Aarhus Å. I 1920 begyndte byggeriet af den nye godsbanegård, men da område var sumpet, tog byggeriet tre år. Først i 1923 kunne godsbanen tages i brug.
I dag danner de gamle godsbanebygninger rammen om et stort kulturhus.
Eksterne links
- Godsbanens hjemmeside
- Torben Aastrup om godsbanegårdens historie og betydning for datidens byplanlægning: 1896-12-00 Ewaldsbroen – som aldrig blev til noget