Godsbanegården: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Godsbanen 1921.jpg|400px|thumb|right|Godsbanegårdens hovedbygning fotograferet i september 1921.]]
Da Aarhus' første jernbane blev indviet i 1862, placerede man godsbanen på det område, som i moderne tid og indtil videre huser [[Rutebilstationen]]. Men allerede i slutningen af 1800-tallet opstod der ønske hos Statsbanerne om at få en større godsbanegård og -terræn. Man havde kig på det store flade areal, som [[Mølleengen]] udgjorde syd for [[Aarhus Å]].
Da Aarhus' første jernbane blev indviet i 1862, placerede man godsbanen på det område, som i moderne tid og indtil videre huser [[Rutebilstationen]]. Men allerede i slutningen af 1800-tallet opstod der ønske hos Statsbanerne om at få en større godsbanegård og -terræn. Man havde kig på det store flade areal, som [[Mølleengen]] udgjorde syd for [[Aarhus Å]].
I 1920 begyndte byggeriet af den nye godsbanegård, men da område var sumpet, tog byggeriet tre år. Først i 1923 kunne godsbanen tages i brug.


I dag danner de gamle godsbane bygninger rammen om et stort kulturhus.
I dag danner de gamle godsbanebygninger rammen om et stort kulturhus.


==Eksterne links==
==Eksterne links==

Versionen fra 11. jul. 2013, 08:46

Fil:Godsbanen 1921.jpg
Godsbanegårdens hovedbygning fotograferet i september 1921.

Da Aarhus' første jernbane blev indviet i 1862, placerede man godsbanen på det område, som i moderne tid og indtil videre huser Rutebilstationen. Men allerede i slutningen af 1800-tallet opstod der ønske hos Statsbanerne om at få en større godsbanegård og -terræn. Man havde kig på det store flade areal, som Mølleengen udgjorde syd for Aarhus Å. I 1920 begyndte byggeriet af den nye godsbanegård, men da område var sumpet, tog byggeriet tre år. Først i 1923 kunne godsbanen tages i brug.

I dag danner de gamle godsbanebygninger rammen om et stort kulturhus.

Eksterne links