Aarhus Politi: Forskelle mellem versioner

(4 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)

Linje 12:

Det danske politi opstod i 1682, da Christian 5. udnævnte en politimester for København til at håndhæve forordninger vedrørende samfundsordenen, i samtiden kaldet "politien". Fra 1683 fik han også myndighed over købstæderne, hvor byfogderne skulle fungere som hans fuldmægtige. I forordning om politiens administration af 1701 blev dette ændret til, at byfogderne fik tillagt embedet som politimestre under opsyn af stiftamtmændene.

I Aarhus klagede byfogden [[Oluf Andersen Løche]] i 1706 og 1709 over, at byens borgere overtrådte politiforordningen mod overdådighed ved begravelser, da han ikke havde mandskab til at assistere ham i sit embede som politimester. I 1730 blev byfogeden som politimester pålagt at håndhæve en ny sabbatforordning, men han kunne ikke få assistance af byens tre [[Vægtere i Aarhus|vægtere]], som ville have ekstra betaling, og bytjenerne, som kun ville adlyde magistraten, mens kirkebetjentene havde andre opgaver end at holde orden i og omkring kirkerne. I 1732 fik to bytjenere til opgave at assistere den ny byfoged Oluf Løche som politibetjente, men de var ofte var fulde og genstridige. Natvægterne havde han ingen myndighed over. I 1739 havde byfogden fået ansat to mere kompetente politibetjente fra København, som blandt andet fik til opgave at bekæmpe de forbudte julestuer. Da den ene døde, nægtede skrædderlavet at bære ham til graven, da man anså politibetjente for at være lige så "uærlige" som de forbrydere, de kom i berøring med.

I Aarhus klagede byfogden [[Oluf Andersen Løche]] i 1706 og 1709 over, at byens borgere overtrådte politiforordningen mod overdådighed ved begravelser, da han ikke havde mandskab til at assistere ham i sit embede som politimester. I 1730 blev byfogeden som politimester pålagt at håndhæve en ny sabbatforordning, men han kunne ikke få assistance af byens tre [[Vægtere i Aarhus|vægtere]], som ville have ekstra betaling, og bytjenerne, som kun ville adlyde magistraten, mens kirkebetjentene havde andre opgaver end at holde orden i og omkring kirkerne. I 1732 fik to bytjenere til opgave at assistere den ny byfoged [[Oluf Løche]] som politibetjente, men de var ofte var fulde og genstridige. Natvægterne havde han ingen myndighed over. I 1739 havde byfogden fået ansat to mere kompetente politibetjente fra København, som blandt andet fik til opgave at bekæmpe de forbudte julestuer. Da den ene døde, nægtede skrædderlavet at bære ham til graven, da man anså politibetjente for at være lige så "uærlige" som de forbrydere, de kom i berøring med.

I 1800-tallets midte var det ikke blevet meget bedre. De var kun tre politibetjente, hvoraf den ene også drev landbrug og var postkusk, mens de to andre var et par gamle, affældige skomagere. Deres arbejde bestod i at gå en runde fra [[Studsgades Port]] til [[Møllestien]], men det gik i et adstadigt tempo, og af og til holdt de pause på et værtshus. Det var et ordenspoliti, mens opklaringsarbejdet blev forestået af byfogden og hans fuldmægtig.

Linje 18:

=== Etablering af et moderne politikorps ===

I 1867 nedsatte byrådet efter anmodning fra nye byfoged og politimester [[Louis Hammerich]] en komité til at reformere byens politi. På det tidspunkt bestod politiet af fem politibetjente og 12 vægtere med en vagtmester som leder. Med forbillede i Odenses politi fyrede man i 1869 dette personale og ansatte i stedet en politiassistent, syv politibetjente og 12 patruljebetjente samt en tårnvægter. Omrokeringen gav en merudgift til [[Aarhus Kommune]] på 600 rigsdalere; til gengæld slap borgerne for at betale gaver til vægterne, som man tidligere havde gjort flere gange om året.

I 1867 nedsatte byrådet efter anmodning fra nye byfoged og politimester [[Louis Hammerich (1830-1916)|Louis Hammerich]] en komité til at reformere byens politi. På det tidspunkt bestod politiet af fem politibetjente og 12 vægtere med en vagtmester som leder. Med forbillede i Odenses politi fyrede man i 1869 dette personale og ansatte i stedet en politiassistent, syv politibetjente og 12 patruljebetjente samt en tårnvægter. Omrokeringen gav en merudgift til [[Aarhus Kommune]] på 600 rigsdalere; til gengæld slap borgerne for at betale gaver til vægterne, som man tidligere havde gjort flere gange om året.

Politiassistenten skulle ikke være en kontormand, men trænet i 'eksekutivt' politiarbejde og helst fra København. Der var otte ansøgere, hvoraf tre var jurister, en møller, en landbetjent og tre københavnske overbetjente. Af de sidstnævnte valgtes cand.pharm. og forhenværende sekondløjtnant [[August Adolf Abel]], som fik en løn på på 700 rigsdalere om året, men selv skulle betale sin uniform.

Linje 80:

I 1925 fik statsbetjent Laursen og politifuldmægtig [[Einar Hoeck (1891-)|Einar Hoeck]] etableret et Kriminalmuseum på loftet af politistationen i det gamle rådhus. Samlingen var påbegyndt af politiassistent Hauerbach og bestod blandt andet af mordvåben, tyveværktøj, falske penge og forbryderfotos. Under besættelsen forsvandt en stor del af samlingen, da Gestapo holdt til på politistationen. I 1955 begyndte den da pensionerede politiassistent [[Poul Ruggaard Porse]] at genopbygge samlingen, som i dag befinder sig i Politigårdens kælder og kun undtagelsesvis kan ses efter aftale.

=== ~~Byfogder~~ og politimestre i Aarhus 1701-1919 ===

=== Byfogeder og politimestre i Aarhus 1701-1919 ===

* '''[[Oluf Andersen Løche]]''' 1701-1732

* '''[[Oluf Løche]]''' 1732-1750

Linje 94:

* '''[[Hans Astrup Fleischer (1785–1847)|Hans Astrup Fleischer]]''' 1818-1847

* '''[[Jørgen Nielsen (1789-1853)|Jørgen Nielsen]]''' 1848-1853

* '''[[Hans Rudolph von Scholten]]''' – 1853-1866

* '''[[Hans Rudolph von Scholten]]''' 1853-1866

* '''[[Louis Hammerich]]''' 1867-1877

* '''[[Louis Hammerich (1830-1916)|Louis Hammerich]]''' 1867-1877

* '''[[Christian Julius Thorup]]''' 1878-1895

* '''[[Christian Magdalus Jespersen (1852-1914)|Christian Magdalus Jespersen]]''' 1895-1908

Linje 108:

=== Politidirektører for Østjyllands Politi 2007- ===

* '''[[Jørgen Illum]]''' 2007-2015

* '''[[Helle Kyndesen]]''' 2015-

* '''[[Helle Kyndesen]]''' 2015-2020

*'''[[Kirsten Dyrman]]''' 2020-

== Litteratur og kilder ==

Linje 124:

Linje 125:

* Aarhus Stiftstidende - 12.07.1867, 20.03.1869, 24.04.1869, 28.03.1870, 20.06.1870, 11.08.1875, 17.07.1886, 04.12.1889, 28.01.1911, 01.05.1919, 12.07.1925, 26.08.1926, 15.09.1930, 10.10.1931, 29.12.1930, 18.03.1936, 22.03.1936, 10.10.1937, 20.12.1937, 02.04.1938, 16.11.1939, 20.01.1940, 24.11.1940, 27.02.1941, 27.03.1941, 29.03.1941, 21.09.1941, 31.08.1945, 19.11.1946, 13.12.1946, 01.09.1948, 26.08.1955, 21.03.1961, 18.03.1962, 05.04.1962, 05.12.1962, 07.12.1962, 08.01.1964, 10.01.1964, 20.04.1969, 14.06.1970, 15.01.1971, 27.01.1971, 06.03.1971, 08.04.1971, 18.05.1971, 19.05.1971, 24.05.1971, 25.05.1971, 29.12.1971, 11.02.1072, 19.12.1972, 11.02.1973, 16.02.1973, 03.02.1973, 05.03.1973, 06.03.1973, 07.03.1973, 08.03.1973, 09.03.1973, 20.03.1973, 14.04.1973, 26.01.1974, 16.11.1974, 21.11.1974, 07.03.1975, 22.03.1975, 25.04.1975, 13.06.1976, 11.11.1976, 17.06.1977, 13.07.1977, 06.03.1978, 09.03.1978, 11.05.1978, 22.03.1979, 09.03.1980, 24.09.1980, 03.12.1980, 08.12.1980, 08.12,1980, 14.12.1980, 20.12.1980, 23.12.1980, 17.11.1981, 23.06.1982, 27.11.1982, 02.09.1983, 31.10.1983, 01.11.1983, 21.04.2004.

* Demokraten - 29.09.1929.

* ~~Jyllandsposten~~ - 20.10.1933, 21.05.1939.

* Jyllands-Posten - 20.10.1933, 21.05.1939.

[[Kategori: Politi, brand & redning]]

@@ Linje 12: / Linje 12: @@
 Det danske politi opstod i 1682, da Christian 5. udnævnte en politimester for København til at håndhæve forordninger vedrørende samfundsordenen, i samtiden kaldet "politien". Fra 1683 fik han også myndighed over købstæderne, hvor byfogderne skulle fungere som hans fuldmægtige. I forordning om politiens administration af 1701 blev dette ændret til, at byfogderne fik tillagt embedet som politimestre under opsyn af stiftamtmændene.
-I Aarhus klagede byfogden [[Oluf Andersen Løche]] i 1706 og 1709 over, at byens borgere overtrådte politiforordningen mod overdådighed ved begravelser, da han ikke havde mandskab til at assistere ham i sit embede som politimester. I 1730 blev byfogeden som politimester pålagt at håndhæve en ny sabbatforordning, men han kunne ikke få assistance af byens tre [[Vægtere i Aarhus|vægtere]], som ville have ekstra betaling, og bytjenerne, som kun ville adlyde magistraten, mens kirkebetjentene havde andre opgaver end at holde orden i og omkring kirkerne. I 1732 fik to bytjenere til opgave at assistere den ny byfoged Oluf Løche som politibetjente, men de var ofte var fulde og genstridige. Natvægterne havde han ingen myndighed over. I 1739 havde byfogden fået ansat to mere kompetente politibetjente fra København, som blandt andet fik til opgave at bekæmpe de forbudte julestuer. Da den ene døde, nægtede skrædderlavet at bære ham til graven, da man anså politibetjente for at være lige så "uærlige" som de forbrydere, de kom i berøring med.
+I Aarhus klagede byfogden [[Oluf Andersen Løche]] i 1706 og 1709 over, at byens borgere overtrådte politiforordningen mod overdådighed ved begravelser, da han ikke havde mandskab til at assistere ham i sit embede som politimester. I 1730 blev byfogeden som politimester pålagt at håndhæve en ny sabbatforordning, men han kunne ikke få assistance af byens tre [[Vægtere i Aarhus|vægtere]], som ville have ekstra betaling, og bytjenerne, som kun ville adlyde magistraten, mens kirkebetjentene havde andre opgaver end at holde orden i og omkring kirkerne. I 1732 fik to bytjenere til opgave at assistere den ny byfoged [[Oluf Løche]] som politibetjente, men de var ofte var fulde og genstridige. Natvægterne havde han ingen myndighed over. I 1739 havde byfogden fået ansat to mere kompetente politibetjente fra København, som blandt andet fik til opgave at bekæmpe de forbudte julestuer. Da den ene døde, nægtede skrædderlavet at bære ham til graven, da man anså politibetjente for at være lige så "uærlige" som de forbrydere, de kom i berøring med.
 I 1800-tallets midte var det ikke blevet meget bedre. De var kun tre politibetjente, hvoraf den ene også drev landbrug og var postkusk, mens de to andre var et par gamle, affældige skomagere. Deres arbejde bestod i at gå en runde fra [[Studsgades Port]] til [[Møllestien]], men det gik i et adstadigt tempo, og af og til holdt de pause på et værtshus. Det var et ordenspoliti, mens opklaringsarbejdet blev forestået af byfogden og hans fuldmægtig.
@@ Linje 18: / Linje 18: @@
 === Etablering af et moderne politikorps ===
-I 1867 nedsatte byrådet efter anmodning fra nye byfoged og politimester [[Louis Hammerich]] en komité til at reformere byens politi. På det tidspunkt bestod politiet af fem politibetjente og 12 vægtere med en vagtmester som leder. Med forbillede i Odenses politi fyrede man i 1869 dette personale og ansatte i stedet en politiassistent, syv politibetjente og 12 patruljebetjente samt en tårnvægter. Omrokeringen gav en merudgift til [[Aarhus Kommune]] på 600 rigsdalere; til gengæld slap borgerne for at betale gaver til vægterne, som man tidligere havde gjort flere gange om året.
+I 1867 nedsatte byrådet efter anmodning fra nye byfoged og politimester [[Louis Hammerich (1830-1916)|Louis Hammerich]] en komité til at reformere byens politi. På det tidspunkt bestod politiet af fem politibetjente og 12 vægtere med en vagtmester som leder. Med forbillede i Odenses politi fyrede man i 1869 dette personale og ansatte i stedet en politiassistent, syv politibetjente og 12 patruljebetjente samt en tårnvægter. Omrokeringen gav en merudgift til [[Aarhus Kommune]] på 600 rigsdalere; til gengæld slap borgerne for at betale gaver til vægterne, som man tidligere havde gjort flere gange om året.
 Politiassistenten skulle ikke være en kontormand, men trænet i 'eksekutivt' politiarbejde og helst fra København. Der var otte ansøgere, hvoraf tre var jurister, en møller, en landbetjent og tre københavnske overbetjente. Af de sidstnævnte valgtes cand.pharm. og forhenværende sekondløjtnant [[August Adolf Abel]], som fik en løn på på 700 rigsdalere om året, men selv skulle betale sin uniform.
@@ Linje 80: / Linje 80: @@
 I 1925 fik statsbetjent Laursen og politifuldmægtig [[Einar Hoeck (1891-)|Einar Hoeck]] etableret et Kriminalmuseum på loftet af politistationen i det gamle rådhus. Samlingen var påbegyndt af politiassistent Hauerbach og bestod blandt andet af mordvåben, tyveværktøj, falske penge og forbryderfotos. Under besættelsen forsvandt en stor del af samlingen, da Gestapo holdt til på politistationen. I 1955 begyndte den da pensionerede politiassistent [[Poul Ruggaard Porse]] at genopbygge samlingen, som i dag befinder sig i Politigårdens kælder og kun undtagelsesvis kan ses efter aftale.
-=== Byfogder og politimestre i Aarhus 1701-1919 ===
+=== Byfogeder og politimestre i Aarhus 1701-1919 ===
 * '''[[Oluf Andersen Løche]]''' 1701-1732
 * '''[[Oluf Løche]]''' 1732-1750
@@ Linje 94: / Linje 94: @@
 * '''[[Hans Astrup Fleischer (1785–1847)|Hans Astrup Fleischer]]''' 1818-1847
 * '''[[Jørgen Nielsen (1789-1853)|Jørgen Nielsen]]''' 1848-1853
-* '''[[Hans Rudolph von Scholten]]''' – 1853-1866
+* '''[[Hans Rudolph von Scholten]]''' 1853-1866
-* '''[[Louis Hammerich]]''' 1867-1877
+* '''[[Louis Hammerich (1830-1916)|Louis Hammerich]]''' 1867-1877
 * '''[[Christian Julius Thorup]]''' 1878-1895
 * '''[[Christian Magdalus Jespersen (1852-1914)|Christian Magdalus Jespersen]]''' 1895-1908
@@ Linje 108: / Linje 108: @@
 === Politidirektører for Østjyllands Politi 2007- ===
 * '''[[Jørgen Illum]]''' 2007-2015
-* '''[[Helle Kyndesen]]''' 2015-
+* '''[[Helle Kyndesen]]''' 2015-2020
+*'''[[Kirsten Dyrman]]''' 2020-
 == Litteratur og kilder ==
@@ Linje 124: / Linje 125: @@
 * Aarhus Stiftstidende - 12.07.1867, 20.03.1869, 24.04.1869, 28.03.1870, 20.06.1870, 11.08.1875, 17.07.1886, 04.12.1889, 28.01.1911, 01.05.1919, 12.07.1925, 26.08.1926, 15.09.1930, 10.10.1931, 29.12.1930, 18.03.1936, 22.03.1936, 10.10.1937, 20.12.1937, 02.04.1938, 16.11.1939, 20.01.1940, 24.11.1940, 27.02.1941, 27.03.1941, 29.03.1941, 21.09.1941, 31.08.1945, 19.11.1946, 13.12.1946, 01.09.1948, 26.08.1955, 21.03.1961, 18.03.1962, 05.04.1962, 05.12.1962, 07.12.1962, 08.01.1964, 10.01.1964, 20.04.1969, 14.06.1970, 15.01.1971, 27.01.1971, 06.03.1971, 08.04.1971, 18.05.1971, 19.05.1971, 24.05.1971, 25.05.1971, 29.12.1971, 11.02.1072, 19.12.1972, 11.02.1973, 16.02.1973, 03.02.1973, 05.03.1973, 06.03.1973, 07.03.1973, 08.03.1973, 09.03.1973, 20.03.1973, 14.04.1973, 26.01.1974, 16.11.1974, 21.11.1974, 07.03.1975, 22.03.1975, 25.04.1975, 13.06.1976, 11.11.1976, 17.06.1977, 13.07.1977, 06.03.1978, 09.03.1978, 11.05.1978, 22.03.1979, 09.03.1980, 24.09.1980, 03.12.1980, 08.12.1980, 08.12,1980, 14.12.1980, 20.12.1980, 23.12.1980, 17.11.1981, 23.06.1982, 27.11.1982, 02.09.1983, 31.10.1983, 01.11.1983, 21.04.2004.
 * Demokraten - 29.09.1929.
-* Jyllandsposten - 20.10.1933, 21.05.1939.
+* Jyllands-Posten - 20.10.1933, 21.05.1939.
 [[Kategori: Politi, brand & redning]]