Nytår i Aarhus: Forskelle mellem versioner
| (8 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 18: | Linje 18: | ||
===Store Torv, optøjer og politistave=== | ===Store Torv, optøjer og politistave=== | ||
[[Fil:Nytårsløjer 1951.jpg| | [[Fil:Nytårsløjer 1951.jpg|350px|thumb|righ|Nytårsløjer på [[Strandvejen]] den 1. januar 1951.]] | ||
I midten af 1800-tallet samlede folk sig nytårsaften på [[Store Torv]] og [[Lille Torv]], og her kunne festlighederne gå ganske voldsomt for sig. | I midten af 1800-tallet samlede folk sig nytårsaften på [[Store Torv]] og [[Lille Torv]], og her kunne festlighederne gå ganske voldsomt for sig. | ||
| Linje 47: | Linje 47: | ||
== Nytårsfesterne flytter indendørs 1914-1945 == | == Nytårsfesterne flytter indendørs 1914-1945 == | ||
[[Fil:000139459 l.jpg|300px|thumb|right|Bordbombe fyres af ved privat nytårsfest i 1949. Fotograf: Ib Hansen, 1949, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
Nytåret, som vi kender det i dag, blev til mellem de to verdenskrige. Hvor nytåret tidligere havde været præget af gadeoptøjer, rykkede festen indendørs i byens natklubber og de private hjem. | Nytåret, som vi kender det i dag, blev til mellem de to verdenskrige. Hvor nytåret tidligere havde været præget af gadeoptøjer, rykkede festen indendørs i byens natklubber og de private hjem. | ||
=== Revolutionært nytår === | === Revolutionært nytår === | ||
Nytårsaften 1914 kom det i Aarhus til nogle usædvanligt voldsomme optøjer, hvor to politibetjente blev hårdt sårede af kanonslag, så den ene mistede sit øje. Som reaktion på optøjerne blev salg af fyrværkeri totalt forbudt indtil 1918. Det kommunale fyrværkeri på havnen blev også aflyst, da det stik imod hensigten havde forøget uroen. Debatten fik politiske undertoner, da den socialdemokratiske avis Demokraten anklagede [[André Grove Hauerbach|politiassistent Hauerbach]] for at have fremprovokeret uroen med sin iltre opførsel. Omvendt beskyldte Stiftstidende det socialdemokratiske byrådsmedlem [[Niels Jensen]], som stod for havnefyrværkeriet, for at have opildnet til optøjerne og endda deltaget i dem. | Nytårsaften 1914 kom det i Aarhus til nogle usædvanligt voldsomme optøjer, hvor to politibetjente blev hårdt sårede af kanonslag, så den ene mistede sit øje. Som reaktion på optøjerne blev salg af fyrværkeri totalt forbudt indtil 1918. Det kommunale fyrværkeri på havnen blev også aflyst, da det stik imod hensigten havde forøget uroen. Debatten fik politiske undertoner, da den socialdemokratiske avis Demokraten anklagede [[André Grove Hauerbach|politiassistent Hauerbach]] for at have fremprovokeret uroen med sin iltre opførsel. Omvendt beskyldte Stiftstidende det socialdemokratiske byrådsmedlem [[Niels Jensen]], som stod for havnefyrværkeriet, for at have opildnet til optøjerne og endda deltaget i dem. | ||
| Linje 68: | Linje 66: | ||
==Nytår 1915-1916== | ==Nytår 1915-1916== | ||
[[Fil:Clemens Torv, ca. 1915.jpg|thumb| | [[Fil:Clemens Torv, ca. 1915.jpg|thumb|400px|right|Meget har ændret sig på de mere end 100 år, der er gået, siden dette billede blev taget i 1915. Der er dog også ting, som ikke forgår så let. [[Aarhus Domkirke|Domkirken]], den ligger der endnu, og politikerne har stadig travlt med ''”at mistænkeliggøre og sværte hverandre efter bedste Evne”'', som professor Torm udtrykte det i [[Århus Stiftstidende]] den 31. december 1915.]] | ||
Ved nytårsskiftet mellem 1915-1916 rasede 1. verdenskrig. En krig, som Danmark som nation ikke var direkte involveret i, men som ikke desto mindre påvirkede folket. Lokalpressen havde gennem hele 1915 været fyldt med levende beskrivelser af krigens rædsler, og både [[Demokraten]]s og [[Århus Stiftstidende]]s opsamling på året var præget af krigens mørke skygger. | Ved nytårsskiftet mellem 1915-1916 rasede 1. verdenskrig. En krig, som Danmark som nation ikke var direkte involveret i, men som ikke desto mindre påvirkede folket. Lokalpressen havde gennem hele 1915 været fyldt med levende beskrivelser af krigens rædsler, og både [[Demokraten]]s og [[Århus Stiftstidende]]s opsamling på året var præget af krigens mørke skygger. | ||
| Linje 78: | Linje 76: | ||
===Kvindernes valgret=== | ===Kvindernes valgret=== | ||
1915 var også året, hvor kvinderne gennem den nye grundlov fik valgret. Et emne, som blev taget op i årets tilbageblik i Stiftstidende af den anonyme aarhusianerinde ”Ellen”: ''”Det gamle Aar bragte os den politiske Valgret, og den maa vi kunne bruge i Fredens Tjeneste – ja, det er kun en Tanke, men den ligger saa snublende nær. Den Verdensfred, vi alle sukker efter og længes efter, den maa komme gennem Kvinderne. Jeg tror det. Jeg ved det.”'' | 1915 var også året, hvor kvinderne gennem den nye grundlov fik valgret. Et emne, som blev taget op i årets tilbageblik i Stiftstidende af den anonyme aarhusianerinde ”Ellen”: ''”Det gamle Aar bragte os den politiske Valgret, og den maa vi kunne bruge i Fredens Tjeneste – ja, det er kun en Tanke, men den ligger saa snublende nær. Den Verdensfred, vi alle sukker efter og længes efter, den maa komme gennem Kvinderne. Jeg tror det. Jeg ved det.”'' | ||
===En nytårsaften i fred og ro=== | ===En nytårsaften i fred og ro=== | ||
[[Fil:Nikoline Kirkegaard 1915.jpg|thumb|right|400px|Også inden for kulturen satte 1. verdenskrig sig dybe spor. [[Århus Stiftstidende]] sluttede året af med at bringe digtet ''”Det Aar, der gik”'' af den aarhusianske forfatterinde [[Nicoline Kirstine Marie Kirkegaard (1859-1924)|Nicoline Kirstine Marie Kirkegaard]].]] | |||
Og så var der jo selve nytårsaften. Her var Demokraten og Stiftstidende for en gangs skyld enige. Nytårsaften skulle foregå i fred og ro uden farlig fyrværkeri og ballade. Det ellers traditionsrige offentlige fyrværkeri på havnen var i 1915 blevet aflyst. Det havde inspireret aarhusianerne til selv at skyde af, hvilket ikke just havde været den oprindelige intention. Også i dette indslag i Stiften blev læseren - af politiassistent [[André Grove Hauerbach]] - mindet om Den Store Krig: ''”ude i Verden skydes og knaldes tilstrækkeligt til usigelig Rædsel og Sorg for en Menneskeslægt, der ofrede alt for megen Tid og alt for store Værdier paa det forbandede Skyderi…”'' Samtidig medførte den store forsamling ofte ballade og konfrontationer med politiet. Ifølge Hauerbach var det netop en af publikums fornøjelser at blive drevet hjem af politiet efter midnat. Demokraten delte denne betragtning: ''”Man faar den allerhyggeligste Nytaarsaften ved at fejre ”Begivenheden” i sit Hjem”''. | Og så var der jo selve nytårsaften. Her var Demokraten og Stiftstidende for en gangs skyld enige. Nytårsaften skulle foregå i fred og ro uden farlig fyrværkeri og ballade. Det ellers traditionsrige offentlige fyrværkeri på havnen var i 1915 blevet aflyst. Det havde inspireret aarhusianerne til selv at skyde af, hvilket ikke just havde været den oprindelige intention. Også i dette indslag i Stiften blev læseren - af politiassistent [[André Grove Hauerbach]] - mindet om Den Store Krig: ''”ude i Verden skydes og knaldes tilstrækkeligt til usigelig Rædsel og Sorg for en Menneskeslægt, der ofrede alt for megen Tid og alt for store Værdier paa det forbandede Skyderi…”'' Samtidig medførte den store forsamling ofte ballade og konfrontationer med politiet. Ifølge Hauerbach var det netop en af publikums fornøjelser at blive drevet hjem af politiet efter midnat. Demokraten delte denne betragtning: ''”Man faar den allerhyggeligste Nytaarsaften ved at fejre ”Begivenheden” i sit Hjem”''. | ||
Hauerbach benyttede også lejligheden til at mindes de nytårsløjer, han som betjent havde oplevet gennem tiderne; lige fra jordemoderens skilt, der var blevet ombyttet med barberens, til den yndede sport med at køre vogne i åen. Ifølge Hauerbach havde sidstnævnte ”sport” engang medført, at en ældre kone med bolig i [[Harald Skovbys Gade]] fik besøg af både vogn og gavl i sengen. | Hauerbach benyttede også lejligheden til at mindes de nytårsløjer, han som betjent havde oplevet gennem tiderne; lige fra jordemoderens skilt, der var blevet ombyttet med barberens, til den yndede sport med at køre vogne i åen. Ifølge Hauerbach havde sidstnævnte ”sport” engang medført, at en ældre kone med bolig i [[Harald Skovbys Gade]] fik besøg af både vogn og gavl i sengen. | ||
==Nytår 1925-1926== | |||
[[Fil:Clipboard 12-17-2025 01.jpg|350px|thumb|right|Forsiden til den hedengangne Aarhus-avis [[Demokraten]] 31. december 1925.]] | |||
=== Kronen på himmelflugt === | |||
Første Verdenskrig var ved årsskiftet 1925 ikke blot frisk i erindringen, men havde stadig direkte konsekvens for hele Europa. Europa var i en økonomisk krise, og som følge heraf blev en ny valutalov vedtaget i Danmark i slutningen af 1924. Valutaloven fastslog blandt andet, at kronekursen indtil 1. januar 1927 skulle føres op mod 70 i et forsøg på at hæve og stabilisere værdien for den danske krone. | |||
Under titlen ”Verdensmarkedet og Danmark” udsendte Grosserer-Societetets Komité deres årlige handelsberetning, som blev gengivet i byens aviser, og ved årsskiftet 1926 kræsede beretningen om netop valutaloven. I [[Jyllands-Posten]] kunne man læse ''”at paa Aarsdagen for Valutalovens Vedtagelse var Kronens Værdi stegen med 40 pCt. … Imidlertid er Kronestigningen ikke blot enestaande i dansk økonomisk Historie, ogsaa maalt med Verdensmarkedets Alen er den højst mærkværdig.”'' | |||
Kronestigningen løste dog ikke Danmarks økonomiske krise, men medførte derimod blandt andet en for stor afstand mellem kronens indre og ydre købekraft. Og det ramte især industrien. Det var blandt andet blevet for dyrt at hyre mandskab ind, og ifølge Demokraten blev værksteder landet over affolket af arbejdere. Formanden for de samvirkende Fagforbund, landstingsmand C.F. Madsen, indrømmede i [[Demokraten]] desuden i avisen, at 12 ugers lang arbejdskamp i 1925 havde været skadende for det dansk erhvervsliv, da meget arbejde i stedet var gået til udlandet. | |||
I [[Århus Stiftstidende]] udtalte Grosserer-Societetet sig gennem dets formand Ernst Meyer, der blandt andet udtalte ''”Den hurtige Kronestigning kuldkastede alle fornuftige Betragtninger og tilføjede Handelen store tab.”'' Desuden påpegede Meyer, at handelsomsætning var gået stærkt tilbage og stabelartikler var faldet meget i pris. | |||
=== Året hvor der intet skete === | |||
Når det kom til avisernes politiske analyser, var de i høj grad præget af deres politiske tilhørsforhold – både indenrigs- og udenrigspolitisk. | |||
Jyllands-Posten nævnte i deres leder Frankrigs krig mod Marokko: ''”Disse kampe, der ikke er afsluttede ved Aarsskiftet, er skredet frem i de hvide Magters Favør; men de er Udtryk for en Bevægelse mod den hvide Race, som i de kommende Aar vil vokse i Styrke.”'' Om Frankrigs kaotiske indenrigspolitiske forhold skrev Jyllands-Posten videre: ''”Som den skarpeste Modsætning hertil har man Italien, et Land, der for nogle Aar siden var ligesaa politisk vanrøgtet og befandt sig på Randen af en bolshevikisk Revolution, men blev frelst af Diktatoren Mussolini … saaledes at det nu tjener som Mønster for andre europæiske Stater”''. Jyllands-Posten gik endog så vidt som til at skrive: ''”Danmark hører jo til de Lande der vilde have godt af en Omgang forstandigt Diktatur. Den almindelige Lede ved det parlamentariske Styre er her saa udbredt som noget Sted, og med den allerbedste Grund.”'' Jyllands-Posten underbyggede sin holdning med blandt andet at fremhæve de skiftende regeringers valutapolitik, der blandt andet var mundet ud i førnævnte valutalov, der ''”blev fumlet sammen af Politikere med mindst fem Tommelfingre paa hver Haand.”'' | |||
[[Fil:Søren wittrup.jpg|250px|thumb|right|Søren Wittrup Nielsen, der var redaktør ved Jyllands-Posten fra 1895 – 1927. Fotograf Michele Alessio Caprani, ca. 1918, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
Demokratens leder var ikke enige i Jyllands-Postens analyse og skrev modsat: ''”I Italien sidder den reaktionære Diktator og regerer ved Hjælp af Vold og Undtagelseslove … Det er et Folk i aandelige Lænker, Mussolini svinger Diktaturets Svøbe over”''. Og som direkte kommentar til Jyllands-Posten udtalelser skrev Demokraten dagen efter yderligere ''”Bladet [Jyllands-Posten] mener vel, at under saadanne Tilstande vilde der ogsaa være Mulighed for at ødelægge Arbejdernes Organisationer og dermed slaa dem ned i økonomisk Henseende, thi naturligvis skulde Diktatoren være en reaktionær Mand”.'' | |||
[[Aarhus Amtstidende]] brugte fire lange spalter på at kritisere den socialdemokratiske regerings politik. De fire spalter blev meget godt opsummeret med linjen: ''”Den [regeringen] har i den forløbne Tid ikke været i Stand til at indfri blot et eneste af alle de store Løfter, der blev givet Vælgerne forud for Valget.”'' Århus Stiftstidende var heller ikke imponerede, og startede deres politiske leder med ordlyden ''”Aaret 1925 kan i politisk Henseende betegnes som Aaret, hvor der intet skete”''. | |||
Året 1925 havde også budt på endnu en diskussion om kvinder i præsteembedet – en sag som Århus Stiftstidende så nærmere på. Denne gang havde emnet været til afstemning ved landets menighedsråd, hvor 2.271 menighedsrådsmedlemmer stemte for kvinder i præstekjolen, hvorimod 11.124 stemte imod. Ved en afstemning om hvorvidt kvinder skulle kunne bestride særlige præstestillinger ved eksempelvis straffeanstalter for kvinder, fødselsanstalter og lignende, lød afstemningen på 5.389 for og 7.847 imod. Det var i øvrigt først i 1947, at en lovændring muliggjorde kvindelige præster i den danske folkekirke. | |||
=== En rolig nytårsaften === | |||
Bortset fra Demokraten, der fejrede en ''”smuk Valgsejr”'' til Socialdemokratiet ved byrådsvalget i marts 1925, var der ikke meget Aarhus-indhold i avisernes tilbageblik på året, der gik. Det kan man til gengæld finde i avisernes annoncer, hvor restaurationer forsøgte at trække gæster til netop deres nytårsarrangement. | |||
[[Theater-Caféen]] på [[Bispetorvet]] bød for eksempel på en nytårsaften med souper og bal. Souperen bestod af hors d’oeuvre efterfulgt af consommé a la brunoise, fiskefilet a l’Orly, tournedos a la chasseur og til dessert parfait a la Prince Pückler. På [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]] blev der arrangeret Souper Dansant og Midnatskabaret. Her var menuen fiskefilet tatar, farseret kalkun og frugt naturel. | |||
Også byens foreninger afholdt forskellige nytårsarrangementer. [[Aarhus Amatør Cykelklub]] afholdt for eksempel stor nytårsfest i [[Pavillonen i Riis Skov|Pavillonen]] i [[Riis Skov]], som til lejligheden var pyntet med dekorationer og illuminationer. Til festen var desuden en bod med serpentiner, konfetti og tyrkerhuer, der – sammen med det store orkester – gjorde aftenen lidt festligere. | |||
Efter nytårsaften kunne byens aviser samlet rapportere om en stille og rolig nytårsaften. Roen skyldtes især, at det var forbudt at skyde fyrværkeri af, så fejringerne foregik indendørs på restaurationer og i private hjem. I løbet af aftenen og natten måtte ordensmagten kun gribe ind ganske få gange. Dagen efter kunne [[Aarhus Politi|politiet]] melde om en knust rude på [[Café Ny Rosenborg]] i [[Skolegade]] efter lidt værtshusuorden, seks-syv overstadige nytårsgæster i [[Mejlgade]], der havde været en tur i detentionen, samt en enkelt anden herre som måtte sendes til udpumpning på kommunehospitalet. | |||
== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet == | == {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet == | ||
| Linje 91: | Linje 118: | ||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
* Demokraten, 31.12.1925, ''”Ved Aarsskiftet”'' | * [[Demokraten]], 31.12.1925, ''”Ved Aarsskiftet”'' | ||
* Demokraten, 02.01.1926, ''”Nytaarsnat i Aarhus”'' | * Demokraten, 02.01.1926, ''”Nytaarsnat i Aarhus”'' | ||
* [[Jyllands-Posten]], 31.12.1925, ''”Aaret 1925 – Den foreløbig Handelsberetning”'' | * [[Jyllands-Posten]], 31.12.1925, ''”Aaret 1925 – Den foreløbig Handelsberetning”'' | ||