Dybbølgade: Forskelle mellem versioner

Ingen redigeringsopsummering
Ingen redigeringsopsummering
 
(15 mellemliggende versioner af 8 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
<div class="tright">{{#display_map:lines=
56.148681961372105,10.200079090344788:56.148162012151374,10.200119323480012~Dybbølgade ~Fra Jægergårdsgade mod Hallssti~red~0.40~10
|width=378
|height=200
|zoom=15
|align=right
}}</div>


Anlagt omkring 1870 og navngivet i 1875.  
'''Dybbølgade''' er en vej, som ligger på [[Frederiksbjerg]]. Gaden er en sidegade til [[Jægergårdsgade]] i retning af [[Hallssti]]. Navnegruppe med krigsskuepladser under de slesvigske krige.


Gadens navn referer til tyskernes storm på Dybbøl i Sønderjylland i 1864.  
Anlagt omkring 1870 og navngivet i 1875 til minde om krigsskuepladsen ved Dybbøl i 1864, hvor den danske hær led nederlag til den langt bedre bevæbnede preussisk-østrigske hær. Gaden er som helhed præget af en 2½-etagers bebyggelse, dog med enkelte ejendomme i 3½ etager. Manglende husnumre viser, at omtrent halvdelen af gaden medgik til udvidelse af banegraven i 1918-26.


Dybbølgade er omkranset af følgende smågader: Istedgade, Helgolandsgade og Fredericiagade, der forbandt [[Jægergårdsgade]] med [[Hallsvej]], der vender ud mod jernbanegraven mellem Bruuns Bro og Frederiks Bro.  
Dybbølgade er omkranset af følgende smågader: [[Istedgade]], [[Helgolandsgade]] og [[Fredericiagade]], der forbandt [[Jægergårdsgade]] med [[Hallsvej]], der vender ud mod jernbanegraven mellem [[M.P. Bruuns Bro]] og [[Frederiks Bro]].  


I perioden 1918-1926 blev netop den jernbanegrav udvidet, hvilket kom til at betyde dels markante indgreb i bebyggelsen langs sydsiden og dels at cirka halvdelen af de tilstødende karreer blev indlemmet i baneterrænet.  
I perioden 1918-1926 blev netop den jernbanegrav udvidet, hvilket kom til at betyde dels markante indgreb i bebyggelsen langs sydsiden, og dels at ca. halvdelen af de tilstødende karréer blev indlemmet i baneterrænet.  


== Dybbølsgades bebyggelse ==
== Dybbølsgades bebyggelse ==
Bebyggelsen er - foruden en fin brostensbelægning - betydende præget af anonyme huse i 2½ etager, der er opført omkring 1880.


Bebyggelsen er - foruden en fin brostensbelægning - betydende præget af anonyme huse i 2,5 etager, der er opført omkring 1880.
== Indre Missions virke i Aarhus ==
Den såkaldte '[[Forening for den indre mission i Århus og omegn]]' blev stiftet i 1862.
 
Til at begynde med fandtes der ikke nogen umiddelbar forbindelse mellem ovenstående kirkelige forening og den landsdækkende 'Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark', som præsten Vilhelm Beck et år tidligere grundlagde.
 
Indre Mission havde heller ikke nogle lokaler i Aarhus. Først i 1864 lejede foreningen et forsamlingshus i den daværende gade [[Teglværksstræde]] ([[Nørre Allé]]) af nogle "venner af foreningen".
Dér kunne ca. 300-500 mennesker på ugentlig basis forsamles.  


== Indre Mission i Dybbølgade ==
== Indre Mission i Dybbølgade ==
Etatsraad [[M.P. Bruun]] skænkede den 5. september 1877 en grund til Indre Mission samt 1000 kr., som kunne bruges til et missionshus. Vejen var således banet for placeringen af 'Eben-Ezer' i Dybbølgade, nærmere bestemt ejendommen [[Dybbølgade 7]].
Forud for dette havde Indre Mission i 1874 lejet sig ind i [[Sjællandsgade]] (tidligere: Teglværksstræde]].
'Eben-Ezer' i Dybbølgade blev dog senere i 1920 revet ned. Det skete som en konsekvens af den føromtalte udvidelse af banegårdsterrænet.
Missionshuset blev - som kompensation - genopført i [[Brammersgade 4]] og indviet den 16. august 1921, og ligger der den dag i dag.


Etatsraad M.P. Bruun skænkede den 5. september 1877 en grund til Indre Mission og 1000 kr., som kunne bruges til et missionshus - vejen var således banet for placeringen af "Eben-Ezer" i Dybbølgade.
== Indre Mission og Aarhus´ arbejdsløse ==
Forud for dette havde Indre Missiob i 1874 lejet sig ind i [[Sjællandsgade]] (tidligere: Teglværksstræde]].  
Indre Mission begyndte at organisere sammenkomster for byens arbejdsløse i 1927.  
Foreningen afholdt i første omgang to månedlige fester i vinterhalvåret. Senere, i de kommende ti år, hvor arbejdsløsheden steg, udvidedes disse sammenkomster til hver onsdag mellem kl. 15 og 17.
Sammenkomsternes program bestod dels af underholdning dels af gratis kaffe.  


"Eben-Ezer" i Dybbølgade blev dog senere i 1920 revet ned. Det skete som en konsekvens af den førnomtalte udvidelse af banegårdsterrænet.  
Ind i den sammenhæng blev der taget initiativ til at starte 'Arbejdernes Bibelkreds' i 1934, hvor folk mødtes en tirsdag om måneden.  
Missionshuset blev, som kompensation, genopført i [[Brammersgade]] og indviet den 16. august 1921, og ligger der den dag i dag.  
I løbet af mødet gennemgik de fremmødte en bibeltekst, dog kun forbeholdt arbejdere.  
Samme arbejderkreds holdt ligeledes arbejderfester, eksempelvis med ca. 250 deltagere pr. gang i 1951-52.  


Politisk var disse arbejderkredse karakteriseret ved at være sammenknyttet med [[Socialdemokratiet]] i modsætning til Kristelig Fagforening og K.D.F.
Først i 1970 ophørte kredsen omkring 'Eben-Ezer' med sit virke.


Trods dette initiativ til at gå dialog med arbejderne har denne type kontakt af forskellige årsager været en udfordring for både Indre Mission og Folkekirken.
===Adresser på Dybbølgade ===
*[[Dybbølgade 16]]
== Dybbølgade på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Dybb%C3%B8lgade Dybbølgade]}}


== Kilder ==
== Kilder ==
* Frederiksbjerg Øst, 1979, 49
* Eben-Ezer gennem 110 år. v. P.E. Kammersgaard
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018


* Frederiksbjerg Øst, 1979, 49


[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Gader & veje]]