Banegårdsgade: Forskelle mellem versioner

[[Fil:banegaardsgade-1905-db.png|thumb|350px|right|Banegårdsgade 1905. Set fra Frederiks Allé mod Banegårdspladsen]]

Banegårdsgade har tæt tilknytning til [[Jernbaneforbindelser til Aarhus|jernbanens]] oprettelse samt opførelsen og indvielsen af den nye [[Aarhus Hovedbanegård|hovedbanegård]] den 2. september 1862. Gaden blev anlagt i slutningen af 1800-tallet som en forlængelse af [[Fredensgade]], der blev anlagt omkring 1850. Den hed først ''"Stationsvej"''.

Først i 1874 fik ''”Vejen fra Frederiks Allé til sammenstødet med Fredensgade”'' det officielle navn ''"Banegaardsvej"''.

I 1898 søgte beboerne på Banegaardsvej om, at træerne på gaden måtte blive fjernet. Byrådet ville dog kun tillade, at træerne i gadens ene side kunne fjernes, mens ''”de Træer ved den Have, der støder op til Kirkegaarden, skal blive staaende”''.

I 1899 fik vejen efter nogen polemik navneforandring til ''"Banegaardsgade"''. Først i 1920'erne fik området omkring banegården navnet, ''"Banegårdspladsen"''.

Gaden gik oprindeligt stejlt ned mod Banegårdspladsen. I forbindelse med opførelsen af den nuværende tredje banegård i slutningen af 1920'erne, blev området fyldt op, så det blev hævet med hvad, der svarer til en etage. Den stejle Banegårdsgade fik herefter et mere jævnt fald mod Banegårdspladsen.

Gennem årene har gadens beboere haft gode muligheder for at klare næsten alle indkøb lokalt i gaden. Selv om gaden kun er 200 meter lang, har den haft mange forskellige forretninger. Blandt andre disse forretninger fra udvalgte årgange:

* ''Nr. 13:'' Dette husnummer har aldrig eksisteret, hvilket det heller ikke gør i de fleste andre gamle gader. Formentlig på grund tallets uheldbringende omdømme.

* ''Nr. 35:'' - 1990’erne: Kelds Uhrmageri. - 1970: Antikvitetsforretning. Elec­tronica Radio- og Fjersyn. Opmaskningscentralen Speedomask. - 1960: Østergaards Skomagerværksted. Opmaskningscentralen Speedo­mask. - 1956: Østergaards Skomagerværksted. Opmaskningscentralen Speedomask. - 1948: Østergaards Skomagerværksted. Opmaskningscentralen Speedomask. - 1935: Sørensens Elektronikfabrik.

* ''Nr. 39:'' - 1970: Munks frisørsalon. Skjold Forsikring. - 1960: Munks frisørsalon. Skjold Forsikring. - 1956: Munks frisørsalon. Skjolds Forsikring. 1948: Lundskov Jensens frisørsalon. Skjolds Forsikring. Tandtekniker Milwertz. Aarhus Brugsforenings Møbellager. - 1935: Henriksens cigarforretning. Fyldepennecentralen. Tandtekniker Alexis Milwertz. Livsforsikringsselskabet  

* ''Nr. 41–57''  Disse ejendomme hørte oprindelige under Banegaardsvejen/  Banegårdsgade. De blev opført mellem 1879 og 1881 og lå på strækningen Banegårdsgade til Ryesgade. De blev nedrevet i begyndelsen af 1920’erne i forbindelse med omlægningen af Banegårdspladsen 1918-1926 og anlæggelsen af Park Allé fra 1921. De nyopførte ejendomme fra midten af 1930’erne kom herefter under den nyanlagte Banegårdspladsen med nye husnumre.Dannebroge. 1920: Frihandler M. Nørlev. Livsforsikringsselskabet Dannebroge. 1910: Høkerske M. Nørlev.

* ''Nr. 6-8:'' - 1980: VVS Comfort. - 1970: Eriksens Hotel Garni. Aarhus Radio- og Fjersynsmagasin værksted. Hovgaards Automobilhandel. Rohdes Papirhandel. - 1960: Hovgaard Jensens Automobilforretning. Rohdes Papirhandel. Eriksens Hotel (tidligere navne Højskolehotellet, Wilsons Hotel, Savoy Hotel, Hotel Garni, Hotel Astoria). - 1956: Hovgaards Jensens Automobilforhandling. Rohdes Papirhandel. - 1948: Papirhandler Rohde. - 1935: Papirhandler Rohde. - 1920: Wilsons Afholdsrestauration.

* ''Nr. 40-46''  Disse ejendomme var opført før 1875. Huse blev nedrevet i 1935-1936 i forbindelse med opførelsen af Demokratens bygning, hvormed det blev til adressen Banegårdsgade 36-38 og [[Banegårdspladsen]] 20.

===Nogle beboere===

I slutningen af 1800-årene havde mange af gadens beboere stillingsbetegnelser, der hørte banevæsenet til. Det hang sammen med, at de var ansat ved De jysk-fynske Statsbaner (DSB blev først oprettet i 1985) med arbejdsplads i tilknytning til banegården.

* ''Banegårdsgade 19'' var fra 1910-1921 ejet af [[Kvindehjælpen i Århus]]. Det var et hjem for piger i Århus, der strejfede rundt i byens gader og værtshuse, ofte som prostituerede. Kvindehjælpen blev startet af [[Ellen Rafn Schepelern|Ellen Schepelern]].

* I ''Banegårdsgade 22'' boede forfatteren [[Hans Hartvig Seedorff (1892-1986)|Hans Hartvig Seedorff]] som barn og voksede op i gaden. Hans farbror, kommunelærer Søren Hjerrild Pedersen, boede en tid i ''Banegårdsgade 17'', hvor han ofte fik besøg fra kunstnerverdenen, blandt andre af forfatteren Acton Friis og forfatteren Jeppe Aakjær.

* I ''Banegårdsgade 29'' boede i 1930'erne inkassator i Vaabenbrødreforeningen ''Henrik Søren Buckhøj'', der var far til skuespilleren Per Buckhøj.

*'''[[Banegårdsgade 4]]

*'''[[Banegårdsgade 6-8]]

*'''[[Banegårdsgade 18]]

*'''[[Banegårdsgade 19]]

*'''[[Banegårdsgade 22]]

*'''[[Banegårdsgade 25]]

*'''[[Banegårdsgade 34]]

*'''[[Banegårdsgade 37]]

*'''[[Banegårdsgade 39]]

*'''[[Banegårdsgade 41-43]]

*'''[[Banegårdsgade 44]]

*'''[[Banegårdsgade 46]]

*'''[[Ny Banegårdsgade 47]]

*'''[[Banegårdsgade 53]]

=Ny Banegårdsgade=

På det område, hvor rutebilstationen ligger i dag, anlagde byen i 1813 en kirkegård. Fem år senere måtte den dog opgives, da undergrunden var for vandfyldt. Området blev kaldt [[Amtmandstoften]] langt ind i 1900-tallet, selvom det kun havde tilhørt [[Aarhus Stift#stiftamtmand|stiftamtmand]] [[Jens Andreas Graah (1787-1873)|Jens Andreas Graah]] i nogle få år. Den første del af gaden over Amtmandstoften, det gamle rangerterræn for jernbanen, påbegyndtes i 1926. ''"Diagonalgaden"'', som den kaldtes i anlægsfasen, færdiggjordes frem til [[Dynkarken]] i 1930. Den blev herefter til Banegårdsgade.

Mellem [[Fredensgade]] og den nye gade etableredes i 1930 en ny rutebilstation. Der var i 1939 forslag fremme om, at gaden skulle hedde Fredensgade frem til Banegårdspladsen, men byrådet valgte, at strækningen fra Banegårdspladsen til Dynkarken fremover skulle benævnes Ny Banegårdsgade. I 1954 åbnede en nyopført [[Aarhus Rutebilstation]] med overdækkende perroner til 62 busser.

* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018