Se kilde til Thorkild Simonsen (1926-2022)

[[Fil:Thorkild Simonsen (1926-).jpg|thumbnail|Thorkild Simonsen]]
'''Thorkild Simonsen''' (født den 7. juli 1926 i Øster Rubjerg, Vendsyssel, død den 4. september 2022 i Aarhus) var skoleinspektør, [[Borgmester i Aarhus|borgmester]], indenrigsminister og desuden medlem af [[Aarhus Byråd]] 1966-1997 for [[Socialdemokratiet]]. 

Thorkild Simonsen var det ældste barn af malermester Alfred Simonsen og hustru Anna Simonsen. Han var siden den 25. juli 1953 gift med Edny Simonsen (født Jensen), Frøken Læsø 1951. De fik sammen børnene Hanne og Helle.

=== Simonsens tidlige karriere ===
Efter endt læretid i faderens malerfirma og ophold på Hadsten Håndværkerskole, der blev okkuperet af tyskerne, kom han til Aarhus og blev dér udlært maler i marts 1945, men måtte senere ophøre med arbejdet på grund af overfølsomhed. Han blev elev på Haslev Udvidede Højskole 1947-48 og tog lærereksamen fra Ribe Statsseminarium i 1953, hvor han sikrede sin økonomi ved at arbejde i byen som malermester, hvorefter han samme år blev ansat på [[N.J. Fjordsgades Skole]]. Da han selv havde været usikker med hensyn til erhvervsvalg, faldt det ham naturligt at udnytte sine erfaringer som erhvervsvejleder af unge. Det fortsatte han med til 1961, da han blev udnævnt til først viceskoleinspektør, siden skoleinspektør ved [[Brobjergskolen]], en post han beklædte frem til 1970.

=== Aarhus Byråd ===
[[Fil:Thorkild Simonsen 1966.jpg|300px|thumb|right|Skoleinspektør Thorkild Simonsen for fuld udblæsning ved [[Brobjergskolen]]s sidste skoledag i 1966]]
I 1966 blev Thorkild Simonsen valgt til [[Aarhus Byråd]] for [[Socialdemokratiet]]. I 1970 fik han sin første rådmandspost, Magistratens 4. afd. (Undervisning og kultur), som han beholdt, indtil han ved årsskiftet 1981/1982 kunne overtage [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]]s borgmesterpost. Sideløbende bestred han en bestyrelsespost i Kommunernes Landsforening 1978-97, formand 1979-82 og 1986-92 samt næstformand 1994-97.

=== Borgmesterposten ===
Thorkild Simonsen havde som rådmand haft ansvaret for opførelsen af [[Musikhuset Aarhus|Musikhuset]], og som borgmester kunne han indvie det den 27. august 1982 for siden at overdrage det daglige, politiske ansvar til [[Socialistisk Folkeparti|SF]]-rådmanden [[Thorkild Ibsen (1948-)|Thorkild Ibsen]]. Det var sidstnævnte ikke udelt begejstret for, da partiet havde været stærke modstandere af projektet. 

Økonomien var vanskelig som følge af [[Kommunalreformen i 1970|kommunalreformen]]. Alle i kommunen krævede samme serviceniveau: børnehaver, vuggestuer, nye skoler, pasningsgaranti, hjemmepleje for ældre, nye ældreboliger foruden bedre veje, kollektiv transport, biblioteker og meget mere. Der skulle prioriteres, opkræves skatter og lånes penge for at få det hele til at nå sammen. Alt det krævede et samlet økonomisk overblik. Der ventede den nye borgmester en vanskelig opgave i det splittede byråd. SF søgte at udnytte situationen ved overbudspolitik, men partiet havde forregnet sig. Det var en stærk borgmester, der nu sad for bordenden, og samtidig havde han menneskelige egenskaber, der gjorde ham højt respekteret på tværs af partiskel. Ved de kommende valg styrkede han sin position. De personlige stemmetal steg kraftigt. Ved valget 16. november 1993 nåede han op på ca. 37.000 stemmer eller godt 55 procent af alle socialdemokratiske stemmer. Det var landets hidtil største personlige stemmetal. Partiet vandt tre mandater, til i alt 15, og var dermed kun et enkelt mandat fra det absolutte flertal. Stiftstidendes overskrift sagde det hele i én sætning: ”Thorkild Simonsen trak Socialdemokratiet frem til et kanonvalg”.

Thorkild Simonsen sad på borgmesterposten indtil 1. januar 1998, efter han den 20. oktober 1997 var blevet udnævnt til indenrigsminister i Poul Nyrup Rasmussens regering. I alt nåede Thorkild Simonsen at sidde 31 år i byrådet.
Thorkild Simonsen blev efterfulgt af [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]] på borgmesterposten.

=== Initiativer i borgmesterperioden ===
Der blev taget store og kostbare initiativer i Thorkild Simonsens borgmestertid: Her skal blot peges på opførelsen af det nye kunstmuseum [[Aros]], modernisering af [[Atletion]], og ikke mindst blev der investeret store summer i renseanlæg mange steder i den store kommune. Det var resultatet af det såkaldte ”Terningenotat”, en samlet plan, som stadsdirektør Poul Erik Jensen og Thorkild Simonsen stod bag. Det var alt eller intet. Der kunne ikke vælges til og fra i notatet.   

Det var ikke altid lige let at styre den store socialdemokratiske byrådsgruppe. Der blev talt om fløje, og flere benyttede da også borgmesterens hyppige fravær til at promovere sig selv. Lettere blev det ikke af, at [[Vagn Særkjær (1942-)|Vagn Særkjær]] i 1986 udgav en bog under titlen ”Politik bag dørene”, der karakteriserede byrådsgruppen og samarbejdet i denne. Som følge heraf måtte Vagn Særkjær 31. marts 1986 forlade byrådsgruppen.

=== Tiden i Indenrigsministeriet ===
Den 20. oktober 1997 blev Thorkild Simonsen anmodet af statsminister Poul Nyrup Rasmussen om at indtræde i regeringen som indenrigsminister. 
Som indenrigsminister i regeringen blev en af Simonsens hovedopgaver at gennemføre en ny strammere flygtninge- og indvandrerpolitik, et område, han havde god erfaring med fra Aarhus. Allerede i 1998 kunne han præsentere udkastet til Danmarks første egentlige integrationslov, som blev vedtaget i juli samme år. På den post fortsatte han frem til den 23. februar 2000. Efter at være fratrådt som minister, blev han i 2005 af den borgerlige regering bedt om at bistå med råd og mægling i forbindelse med den omfattende kommunalreform. Her betingede han sig, at han måtte hente bistand hos tidligere stadsdirektør Poul Erik Jensen. De to havde i Thorkild Simonsens borgmestertid udgjort et meget stærkt og fagligt solidt makkerpar.

Efter sin fratræden som minister den 23. februar 2000, forud for den kommunale strukturreforms ikrafttræden (den 1. januar 2007), blev han i 2005 indkaldt til forhandlingerne og fik titel af opmand. Her arbejdede han især ud fra en af sine gode gamle deviser: "Ikke alle med en anden holdning end din egen kan være idioter".

=== Tiden efter den politiske karriere ===
Efter et særdeles aktivt politisk liv og deltagelse i talrige foreninger og bestyrelser trappede Thorkild Simonsen lidt ned efter at have været på banen udover den sædvanlige pensionsalder. For Simonsen var der dog ikke en "tredje alder": Der var kun to aldre: barndommen og  arbejdslivet. Det blev således bl.a. til en hel del foredrag om året samt socialt arbejde for bl.a. Rotary. Thorkild Simonsen nød stor respekt i vide kredse – ikke mindst pga. sin store arbejdsevne og -iver, forhandlings- og samarbejdsevne, vilje og evne til at styre med både mild og fast hånd samt at kunne holde masser af bolde i luften på én gang. Dette var med til at skaffe ham forskellige tilnavne, f.eks. Bykongen, Thorkild Tusindben, Teflon-Thorkild.
Det blev engang sagt, at han havde en københavners dynamik, en jydes eftertænksomhed og en fynbos humor. Dette ville han muligvis, med et vendsysselsk glimt i øjet, erklære sig enig i.

Thorkild Simonsen døde den 4. september 2022.

=== Medlem af... === 
* Udvalg for hospitaler og sociale institutioner 1966-1970.  

== Litteratur og kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdahl: ''Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968''; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Borgmester & byråd]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]