Se kilde til Theodor August Jes Regenburg (1815-1895)

[[Fil:B775100-CD0531-130490.jpg|350px|thumb|right|Portræt af Theodor August Jes Regenburg, stiftamtmand i Aarhus Amt i 1870-94. Foto af maleri fra 1890 af N.P Mols. Maleriet hænger på Frederiksborg, fotoet er fra Den Gamle Bys billedsamling.]]

'''Theodor August Jes Regenburg''' var [[Aarhus Stift|stiftamtmand i Aarhus]] i 1870-1894.

Født 20. april 1815 i Aabenraa, død 7. juni 1895 i København.

Søn af andenpræst Jakob Regenburg og hustru Anna Theodora Barbara Regenburg f. Wetche.

Theodor August Jes Regenburg blev aldrig gift og fik ingen børn.

[[Regenburgsgade]] og [[Regenburgs Plads]] er opkaldt efter Theodor August Jes Regenburg. Gaden var året forinden navngivet ''Holstebrovej'' i sammenhæng med det omkringliggende kvarters øvrige vestjyske bynavne.

===Karrierens start===
Theodor August Jes Regenburg blev cand. jur. i 1841 og ansattes i danske kancellis centraladministration, hvor han kom han til at varetage kancelliets store bogsamling. I blev han kancellist i Justitsministeriet, men i 1849 blev hans bane inden for kancelliet brudt, idet kammerherre F. Tillisch, der var medlem af Bestyrelseskommissionen for hertugdømmet Slesvig, udtrykkelig forlangte at tage Regenburg med til Flensborg som privatsekretær.

===Administrativ helt i Slesvig===
Som Tillischs privatsekretær i Flensborg fik Regenburg rig lejlighed til at sætte sig ind i sit områdets tilstand under de urolige forhold, der var i 1849-1850.

I 1850 blev han fuldmægtig i Justitsministeriet og tillige regeringskommissær for Slesvig, hvormed han blev sat i spidsen for de sønderjyske kirke-, skole- og undervisningssager indtil Sønderjyllands afståelse i 1864. I 1851 var han med til at udsende de berømte "sprogreskripter" for Mellemslesvig, og i 1852 eksploderede hans karriere. Dette år blev han både departementschef for Kirke- og Undervisningsvæsnet, justitsråd, etatsråd og ridder af Dannebrog. I 1859-1860 var han direktør for det samlede slesvigske ministerium og blev i 1860 kommandør af Dannebrog i 1. grad samt modtog en særlig tilkendegivelse af kongens tilfredshed med hans 
embedsførelse. Fra 1862 var han desuden medlem af det ''Kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog''.

Efter krigen i 1864 var han sammen med grev W.C.J. Moltke travlt beskæftiget med at udlevere de arkivsager, som efter fredstraktaten skulle afleveres til Tyskland.

Som følge af sit arbejde i Sønderjylland opbyggede han sig privat en meget stor bogsamling til belysning af det slesvigske spørgsmål. Dette omfattende bibliotek skænkede han 1895 til [[Aarhus Katedralskole]], som siden igen overdrog det til [[Statsbiblioteket]], da det blev oprettet i 1902.

===Sønderjyde i Aarhus===
Fra 1. april 1870 Regenburg stiftamtmand over [[Aarhus Stift]] og amtmand over Aarhus Amt og forblev på posten frem til 25. juli 1894.

Under sin tid som stiftamtmand i Aarhus var han i 1871-1894 desuden også direktør for Horsens Tugthus, som han selv havde været med til at grundlægge. Derudover var han formand for ''Selskabet for den historisk-antiqvariske Samling i Aarhuus'' - en post han i overtog fra den afdøde tidligere stiftamtmand, [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)]], i 1873, og i 1879 blev han uddannet Dr. phil. hon. causa. ved [[Aarhus Universitet]].

I 1892 blev han dannebrogsmand og i 1894 fik han storkors af Dannebrog.

I sit erindringsværk har [[Franz von Jessen (1870-1949)]], der var redaktør ved [[Aarhus Stiftstidende]] og skrev referater ved nogle amtsrådsmøder, beskrevet Regenburg som følgende:
: ''"Han var en lille Mand, hvis Unifformsfrakke hang løst om hans magre Skikkelse, som var den bleven ham for stor; han brugte et af den Slags Øjeglas, som ikke kan sættes fast, men holdes i Haanden paa et Skaft; ofte naar han hævede det for at fiksere en Taler, spillede Anelsen af et skælmsk Smil om hans Mund, og det var nok til at afkorte vidtløftige Udredninger og hidføre en Konklusion. Som Æventyrkongerne i Slaabrok og med Guldkrone var han paa een Gang værdig og nonchelant, myndig og godmodig, historisk patineret og hverdagslig nussende. Naar jeg fra min Referentplads iagttog hans Minespil, udøvede han en saadan Tiltrækning paa mig, at jeg kunde glemme at delagtiggøre Stiftstidendes Læsere i et æret Amtsraadsmedlems saglige Indvendinger mod Udgifterne til Vedligeholdelse af 6. Bivej til Hovedvej Nr. 4."''

Både af denne, men også af flere andre beskrivelser af ham, fornemmer man, at han har været en meget vellidt mand. Eksempelvis kunne man læse mange store og flotte ord om ham, da han i 1894 tog sin afsked som stiftamtmand grundet hans alder og helbred. Aarhus Stiftstidende skrev bl.a. at, ''"Stiftamtmanden forlader sit Embede med Alles og alle Partiers uskrømtede Høiagtelse. Han har været tilgængelig for Enhver, aaben og ærlig, trøstende og hjælpende, som han bedst kunde, og han har ikke staaet som den kolde Statsmagt overfor Befolkningen, men som en Mand, der var sat til at retlede sine Medmennesker."''

Regenburg døde året efter, den 7. juni 1895, under en tur til København. På hans ønske blev hans lig fragtet til Skanderborg, hvor han havde boet i sin tid som stiftamtmand, og blev begravet her.

===Se også===
*[[Aarhus Stift]]

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
*Palle Rosenkrantz: "Amtmandsbogen - Portrætter og biografier af stiftamtmænd og amtmænd i Danmark 1660-1935", Arthur Jensens Forlag, 1936. Scannet af Slægtforskernes Bibliotek, https://slaegtsbibliotek.dk/929042.pdf
*Sejrs sedler, 1873-01-06, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000017113
*Sejrs sedler, 1891 ~ 1980, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000081275
*Aarhus Stiftstidende, 5. juli 1894, Side 1

[[Kategori:Politikere]]
[[Kategori:Embedsmænd]]