Se kilde til Søndre Kirkegård

<div class="tright">{{#display_map:
56.15158083934455, 10.201843698825916~[[Søndre Kirkegård]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.15158083934455, 10.201843698825916
|align=right
}}</div>

'''Søndre Kirkegård''', '''Assistents- eller almen Kirkegård''' eller '''Den Gamle Kirkegård''' blev anlagt i 1818 langs landevejen til Skanderborg og Horsens - i dag [[Frederiks Allé]] - lige uden for [[Brobjerg Port]]. Første begravelse fandt sted den 2. november 1818, mens sidste begravelse på kirkegården fandt sted den 21. november 1926. Fra starten af 1920’erne til 1940'erne blev kirkegården gradvist sløjfet for at give plads til [[Park Allé]], [[Aarhus Rådhus|byens nye rådhus]] og [[Rådhusparken]].

[[Fil:Søndre Kirkegård, Thomas Pedersen, 1925.jpg|350px|thumb|right|Søndre Kirkegård fotograferet i 1925. Til venstre i billedet ses [[Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus]] fra 1837, der i dag er udstillet i [[Den Gamle By]], som [[Sprøjtehuset|sprøjtehus]].]]

===Jomfru Ane Schmidt indviede Søndre Kirkegård===
Den 3. november 1818 kunne man læse følgende i [[Århus Stiftstidende]]:'' ”Byens nye Kirkegaard udenfor Brobjergporten blev i Gaar, da det første Liig, en ungmøe i sin favreste Rosenalder, begravedes derpaa, høitideligen indviet af [[Andreas Birch (1758-1829)|Hs. Høiærværdighed Biskoppen]].”''

Ungmøen var den 16-årige købmandsdatter [[Ane Schmidt (1802-1818)]], og byens nye kirkegård var Søndre Kirkegård.

I starten af 1800-tallet var byens små kirkegårde omkring [[Aarhus Domkirke|Domkirken]], [[Vor Frue Kirke]] og [[Skt. Olufs Kirke]] ved at være fyldt op, og det var ligeledes netop blevet forbudt at begrave folk inde i selve kirkerne. Sognerådene måtte derfor søge uden for byen, da den næste kirkegård skulle anlægges. 

Den første Assistens Kirkegård blev indviet den 1. september 1813, hvor [[Aarhus Rutebilstation|rutebilstationen]] i dag ligger. Området havde tidligere været ejet af købmand [[Jens Nors]], men det viste sig hurtigt, at det ikke var egnet til kirkegårdsjord. Grundvandet stod højt, og fra 1814 blev der brugt store beløb på at dræne det vandholdige område for at undgå, at ligene ’druknede’. Projektet blev opgivet i 1816.

[[Fil:Indgang til Søndre kirkegård 1938, Aage Fredslund Andersen.jpg|350px|thumb|left|Søndre Kirkegårds indgangsparti på hjørnet af [[Frederiks Allé]] og [[Sønder Allé]] nedbrydes i 1938.]]

===Kirkegård på Bispetoften===
Efter den første Assistens Kirkegård blev opgivet, faldt valget på den højtbeliggende [[Bispetoften]] lige udenfor Brobjerg Port ved landevejen mod Horsens og Skanderborg. Den nye kirkegård fik også navnet Assistens Kirkegård, da den skulle assistere de allerede eksisterende kirkegårde. I årene umiddelbart efter kirkegårdens indvielse i 1818 lukkede byens andre kirkegårde, og fra 1828 til 1876, hvor [[Nordre Kirkegård|en ny kirkegård]] i nordbyen blev indviet, var Assistens Kirkegård byens eneste kirkegård. Herefter blev kirkegården primært omtalt som Den Gamle Kirkegård eller Søndre Kirkegård.

Muren om den kommende kirkegård blev påbegyndt i 1817, og i 1818 modtog murermestrene Lisberg, Dahl og Monrad betaling for opførelse af kirkegårdens mur og port, mens snedkermester [[Johan Mejer]] fik betaling for stakitværkslågerne. I 1837 blev[[Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus]] opført i muren. Vognhuset blev senere overtaget af [[Aarhus Brandvæsen]] og fik funktion som [[Sprøjtehuset|sprøjtehus]]. I dag er det udstillet i [[Den Gamle By]].

===Uvorne børn og blomstertyveri===
Kirkegården var en idyllisk oase med monumentale gravsten, lindealléer og små stier. Til tider blev gravfreden dog forstyrret, hvilket utallige misfornøjede annoncer i Stiftstidende vidner om. Der var klager over alt fra løse hunde og deres urenheder til uvorne børn. 

Klagerne førte til, at hunde blev forment adgang på kirkegården, og i 1867 kunne man i avisen læse at: ''”Ingen Børn maa tilstedes Adgang til Kirkegaarden uden i Følge med deres Forældre eller Værger, navnlig bliver der herved forbudt Børn besøge Kirkegaarden blot under Ledsagelse af Barnepiger eller andet Tyende.”''

Den helt store trussel mod gravfreden var dog blomstertyveri. Igen og igen rasede aarhusianerne over tyveriet, og et indlæg fra 1877 vurderer, ''”... at der blandt Almuestanden, hersker en mangelfuld opfattelse af det Forbryderiske ved slige Tyverier, der ikke maae bedømmes som almindelige Blomstertyverier, men som en skjændig Forstyrrelse af Gravfreden.”'' Igen i 1894 kunne man læse: ''”Atter og atter begaaes der de frækkeste Tyverier paa vore Kirkegaarde. Ikke blot bortskjæres de udsprungne Blomster, men hele Buske og Træer graves op”.''

===Udvidelser og kapel===
[[Fil:Kapellet på Søndre Kirkegård.jpg|350px|thumb|right|Tømrermester [[Carl Steinbrenner]]s kapel fra 1861 på Søndre Kirkegård. Kapellet blev nedrevet i 1945 efter at være blevet beskadiget under bombningen af [[Aarhus Rådhus|rådhuset]].]]

Aarhus var i rivende udvikling i 1800-tallet, og kirkegården blev hurtigt for trang. Den første udvidelse kom omkring 1840. Igen i starten af 1860’erne blev kirkegården udvidet med fire tønder land mod syd. Kirkegårdsjorden blev først indviet den 15. januar 1864, da købmand [[Hans Jørgen Kaas]]’ datter [[Karen Petra Kaas]] blev begravet.

Samtidig med kirkegårdens udvidelse kunne tømrermester [[Carl Steinbrenner]] opføre et kapel på den nye del af kirkegården. Den 21. november 1861 indviede [[stiftsprovst Boesen]] kapellet, der først blev nedrevet i 1945 – altså fire år efter rådhusets indvielse. Kapellet var blevet stærkt beskadiget under [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtageangrebet]] på rådhuset den 13. marts 1945. I sin tid havde kapellet kostet omkring 3000 rdlr., hvoraf 1038 var indsamlet blandt byens borgere og resten var doneret af [[Spare- og Laanekassen]] på [[Store Torv]].

===Kommunens ejendom===
Den 1. januar 1885 var Søndre Kirkegård blevet lagt ind under kommunens administration, forudsat at kirkegården fortsat skulle være i brug de næste 42 år, altså til den 1. januar 1927. Kommunen opfyldte forpligtigelsen, og sidste begravelse på Søndre Kirkegård fandt sted den 21. november 1926, da 77-årige Johanne Nielsine Petersen (født Christiansen) - enke efter slagtermester [[Johan Petersen]] - blev begravet fra [[Skt. Pauls Kirke]]. I alt nåede omkring 13.000 mennesker at blive begravet på kirkegården – høj som lav. 

En stor del af kirkegården var dog allerede blevet sløjfet i starten af 1920’erne til fordel for anlæggelsen af Park Allé (1919-1920) og udvidelsen af [[Sønder Allé]] (1924-1925). Formindskningen af kirkegården gjorde, at gravsteder enten måtte flyttes eller sløjfes. 

Efter sidste begravelse havde fundet sted på kirkegården, var planen at omdanne området til park. I 1930’erne blev det dog besluttet, at den gamle kirkegård skulle lægge jord til byens nye rådhus og rådhuspark.

Det nye rådhus kunne indvies i 1941, men vi skal helt op til den 1. januar 1947, før Søndre Kirkegård blev endeligt nedlagt som kirkegård. I de foregående år var der brugt mange ressourcer på at kortlægge alle gravsteder og hente tilladelser fra de efterladte til enten at flytte gravstederne til andre kirkegårde eller helt sløjfe dem. I slutningen af 1930'erne var det stadig hensigten at bevare en del af Søndre Kirkegård.

I dag er kirkegården – ligesom salig jomfru Ane Schmidt – borte, og historien om dem begge er for de fleste blevet glemt. Man kan dog stadig finde levn fra kirkegården i rådhusparkens sydlige hjørne, hvor en række gravsten er bevaret. Oprindeligt blev 35 gravsten bevaret i rådhusparken, men med tiden er nogle af dem blevet taget ned igen.

====Oprindelige opstillede grav- og mindesten i Rådhusparken====
[[Fil:Rådhusparken gravsten 2005.jpg|350px|thumb|right|Grav- og mindestenene i Rådhusparken, som de står i dag.]]

[[Fil:Søndre Kirkegård, 1954.jpg|350px|thumb|right|De bevarede gravsten i [[Rådhusparken]] er flere gange blevet udsat for hærværk. På billedet er vi i 1954, hvor syv gravsten blev væltet. I baggrunden ses [[Brobjergskolen]].]]

Ved rådhusparkens anlæggelse blev nogle af Søndre Kirkegårds grav- og mindesten bevaret og opstillet i kirkegårdens sydlige del. I 1946 var 81 gravsten stadig bevaret i en mindelund på, hvad der var tilbage af Søndre Kirkegård. I dag er omkring 30 sten bevaret i parken.

* 1. Biskop '''[[Peter Hans Mønster (1773-1830)|Peter Hans Mønster]]''' (1773-1830).
* 2. Bogbindersvend '''[[Adolph Theodor Svendsen (1840-1864)|Adolph Theodor Svendsen]]''' (1840-1864).
* 3. Familiegravsted for købmand og justitsråd '''[[Harboe Meulengracht (1767-1853)|Harboe Meulengracht]]''' (1767-1853).
* 4. Familiegravsted for købmand '''[[Rasmus Nielsen Malling (1767-1826)|Rasmus Nielsen Malling]]''' (1767-1826).
* 5. Hustru til politimester Jørgen Nielsen '''[[Anne Kirstine Mørch (1788-1833)|Anne Kirstine Mørch]]''' (1788-1833).
* 6. Købmand '''[[Johan Frederik Kuur (1797-1857)|Johan Frederik Kuur]]''' (1797-1857).
* 7. Oliemøller og justitsråd '''[[Christian Bang (1794-1870)|Christian Bang]]''' (1794-1870) og hustru '''[[Pouline Bang (1802-1875)|Pouline Bang]]''' (1802-1875).
* 8. Dyremaler '''[[Christian David Gebauer (1777-1831)|Christian David Gebauer]]''' (1777-1831).
* 9. Birkedommer og hospitalsforstander '''[[Christen Rasmussen (1787-1862)|Christen Rasmussen]]''' (1787-1862) og hustru '''[[Erasmine Bothilde Winther (1809-1877)|Erasmine Bothilde Winther]]''' (1809-1877) samt datter '''[[Emilie Rasmussen (1833-1906)|Emilie Rasmussen]]''' (1833-1906).
* 10. Proprietær '''[[Otto August la Cour (1796-1860)|Otto August la Cour]]''' (1796-1860) og hustru '''[[Ane Cathrine la Cour (1796-1879)|Ane Cathrine la Cour]]''' f. Strandbygaard (1796-1879).
* 11. '''[[Kochs Familiegravsted]]'''.
* 12. Generalmajor '''[[Frederik Gotthold von Müller (1795-1882)|Frederik Gotthold von Müller]]''' (1795-1882) og hustru '''[[Maria von Gæhler (1791-1861)|Maria von Gæhler]]''' (1793-1861).
* 13. Familiegravsted for kæmner og rådmand '''[[Søren Jensen Søegaard (1779-1843)|Søren Jensen Søegaard]]''' (1779-1843).
* 14. Kancelliråd '''[[Otto Henrik Nors (1821-1875)|Otto Henrik Nors]]''' (1821-1875) og hustru '''[[Marie Frandsine Nors (1827-1887)|Marie Frandsine Nors]]''' f. Møller (1827-1887).
* 15. Købmand '''[[Peter Christian Schouby (1806-1876)|Christian Schouby]]''' (1806-1876) og hustru '''[[Anna Emilie Schouby (1806-1862)|Anna Emilie Schouby]]''' f. Køpke (1806-1862) samt deres sønner, bankdirektør ved Privatbanken '''[[Harald Martin Peter Skovby (1832-1896)|Harald Skovby]]''' (1832-1896) og '''[[Hans Christian Axel Skovby (1877-1879)|Hans Christian Axel Skovby]]''' (1877-1879).
* 16. Kancelliråd og prokurator '''[[Hans Gundorph Jensen (1807-1871)|Hans Gundorph Jensen]]''' (1807-1871) og hustru '''[[Ane Kirstine Jensen (1812-1890)|Ane Kirstine Jensen]]''' f. Møller (1812-1890) samt deres søn, student '''[[Theodor Emanuel Jensen (1840-1862)|Theodor Emanuel Jensen]]''' (1840-1862).
* 17. Familiegravsted for købmand '''[[Peder Larsen Schmidt (1758-1823)|Peder Larsen Schmidt]]''' (1758-1823) og  datteren, '''[[Ane Schmidt (1802-1818)|Ane Schmidt]]''' (1802-1818), der var den første begravede på kirkegården.
* 18. Kvindesagsforkæmper '''[[Mathilde Lucie Fibiger (1830-1872)|Mathilde Fibiger]]''' (1830-1872).
* 19. Generalløjtnant og kammerherre '''[[Johan Johnsen Honnens (1797-1876)|Johan Johnsen Honnens]]''' (1797-1876) og hustru '''[[Juliane Marie Honnens (1798-1859)|Juliane Marie Honnens]]''' f. von Arensdorff (1798-1859).
* 20. Købmand '''[[Christian Albert Bünger (1798-1884)|Christian Albert Bünger]]''' (1798-1884) og hustru '''[[Jacobine Bünger (1811-1885)|Jacobine Bünger]]''' f. Schmidt (1811-1885).
* 21. Premierløjtnant '''[[Frederik Wilhelm Meulengracht (1830-1864)|Frederik Wilhelm Meulengracht]]''' (1830-1864).
* 22. Garver '''[[Carl Vilhelm Theodor Flach (1830-1897)|Carl Flach]]''' (1830-1897) og hustru '''[[Marie Flach (1839-1878)|Marie Flach]]''' (1839-1878).
* 23. Købmand '''[[Malthe Conrad Lottrup (1815-1870)|Malthe Conrad Lottrup]]''' (1815-1870) og hustru '''[[Maren Wissing Lottrup (1801-1872)|Maren Wissing Lottrup]]''' f. Bech (1801-1872).
* 24. Biskop '''[[Jens Paludan-Müller (1771-1845)|Jens Paludan-Müller]]''' (1771-1845) og hustru '''[[Marie Benedicte Rosenstand-Goiske (1775-1820)|Marie Benedicte Rosenstand-Goiske]]''' (1775-1820).
* 25. Overkrigskommisær og redaktør '''[[Adolph Frederik Elmquist (1788-1868)|Adolph Frederik Elmquist]]''' (1788-1868) og hustru '''[[Helene Ambrosia Elmquist (1790-1862)|Helene Ambrosia Elmquist]]''' (1790-1862).
* 26. Købmand '''[[Lars Ammitsbøll Marcussen (1819-1872)|Lars Ammitsbøll Marcussen]]''' (1819-1878) og hustru '''[[Frederikke Christiane Marie Marcussen (1826-1892)|Frederikke Christiane Marie Marcussen]]''' f. Hee (1826-1892).
* 27. Familiegravsted for garver '''[[Christian Frederik Wissing (1809-1870)]]''' (1809-1870), hans første hustru '''[[Laurine Ane Cathrine Kjerstine Wissing (1809-1846)|Laurine Ane Cathrine Kjerstine Wissing]]''' f. Nielsen (1809-1846) og hans anden hustru '''[[Walborg Jørgine Christiane Wissing (1823-1863)|Walborg Jørgine Christiane Wissing]]''' f. Wichmann (1823-1863).
* 28. Overlærer '''[[Harald Regnar Nielsen (1825-1899)|Harald Regner Nielsen]]''' (1825-1899).
* 29. Byfoged '''[[Jørgen Nielsen (1789-1853)|Jørgen Nielsen]]''' (1789-1853).
* 30. Organist og kantor '''[[Johannes Kabell (1783-1855)|Johannes Kabell]]''' (1783-1855).
* 31. Købmand og eligeret borger '''[[Peder Thomasen Funder (1773-1829)|Peder Funder]]''' (1772-1829).
* 32. Skibskaptajn '''[[John Gaarn (1786-1856)|John Gaarn]]''' (1786-1856).
* 33. Familiegravsted for familien til '''[[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)|Julius Høegh-Guldberg]]''' (1779-1861) og '''[[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)|Ove Høegh-Guldberg]]''' (1731-1808). 
* 34. Bankdirektør '''[[Jens Christian Seidelin (1827-1888)|Jens Christian Seidelin]]''' (1827-1888) og hustru '''[[Christiane Seidelin (1838-1908)|Christiane Seidelin]]''' f. Rosenstand (1838-1908).

Sten nr. 11 over Kochs familiegravsted blev fjernet i 1949 på grund af forvitret marmorplade. 

Sten nr. 8, 17, 31 over henholdsvis dyremaler Christian David Gebauer, købmand Peder Larsen Schmidts familiegravsted og købmand Peder Funder findes i dag i Den Gamle By. En ny gravsten for Peder Larsen Schmidts familiegravsted er imidlertid blevet rejst i Rådhusparken.

Af ''ikke'' bevarede gravsteder fra Søndre Kirkegård er blandt andet biskop [[Gerhard Peter Brammer (1801-1884)]]s familiegravsted.

====Mindessten for faldne soldater====

Endvidere findes der i rådhusparken en mindesten over 40 Krigere fra Felttoget:
[[Monument for faldne krigere i de slesvigske krige 1848-1850 og 1864]].

Stenen blev opsat den 18. juli 1909 af [[Våbenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn|Våbenbrødreforeningen]].

=====Faldet i 1864=====
* Preusisk menig Poul Wicher af 3. garde regiment d. 18.05.1864
* Preusisk gefreider August Pech af 4. garde regiment d. 20.05.1864
* Preusisk menig Hermand Gotlieb Wetzel af 4. garde regiment r. d. 25.05.1864
* Preusisk grenader Wilhelm Deutschbein d. 26.05.1864
* Preusisk grenader Carl Schultz af 4. garde regiment d. 29.05.1864
* Preusisk grenader Frederik Buchardt (Bachert) d. 01.06.1864
* Preusisk underofficer Henning (Hennii) d. 01.06.1864
* Preusisk kannoner Theodor Klostermann af Westphalske artilleri d. 11.06.1864
* Preusisk underofficer Gustav Bergmeirr (Büngmeier eller Ringmeiger) af 1. Posenske infanteri regiment d. 19.06.1864
* Preusisk gefreider Eduvar Jenritz af 11. Posenske infanteri regiment 27.06.1864
* Preusisk grenader August Grelle af 4. garde regiment 01.07.1864
* Preusisk grenader Bøchinchen (Bøchmen) 07.07.1864
* Preusisk grenader Baunvitz af 4. garde regiment 10.07.1864
* Preusisk grenader Müth 16.07.1864
* Preusisk musikanter Joseph Mauebak (Mauratz] af 1. Posenske infanteri regiment 25.07.1864
* Preusisk grenader Gjemsjøgen 08.08.1864
* Preusisk füsilieer Weneer (Wentür) af 1. Posenske infanteri regiment 22.08.1864
* Preusisk soldat Ignats Danæck (Danesch) af 10. regiment 22.09.1964
* Preusisk sergent Mellenthin 12.10.1864
* Preusisk soldat August Kirch 18.11.1864
* Preusisk sygevogter Jacob Fischer 29.11.1864
* Preusisk soldat (tambor Buchwalt) 05.12.1864
* Tre unavngivne preusiske soldater<br><br>
* Soldat Niels Olesen af 1. regiment 13.05.1864
* Premierløjtnant [[Frederik Wilhelm Meulengracht (1830-1864)]] 15.02.1864
* Menig [[Adolph Theodor Svendsen (1840-1864)]] af 20. regiment 24.05.1864

=====Faldet i 1849=====
* Underkorporal Lund begravet 07.02.1849
* Trompeter Petersen begravet 07.04.1849
* Dragon N.M. Erritsøe begravet 10.04.1849
* Løjtnant V. Lassen begravet 11.08.1849
* Soldat Lars Christiansen begravet 28.08.1849
* Soldat Søren Sørensen begravet 03.10.1849
* Soldat Poul Nielsen Hjerrild begravet 16.10.1849
* Oberstløjtnant V. Petersen begravet 30.11.1849
* Soldat Joh. Chr. Lorentzen Dahl begravet 23.05.1850
* Dragon N.N. Gammelstrup begravet 04.09.1850
* Ritmester Johannes V. Holler begravet 12.12.1850

====Gravsten i Den Gamle By====
[[Fil:Marcus Galthen Bech, ca. 1860.jpg|250px|thumb|right|[[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)|Marcus Gottlieb Galthen Bechs]] gravsten fra Søndre Kirkegård ligger i dag i [[Den Gamle By]]s magasiner.]]

Af de oprindeligt 35 opstillede gravsten i Rådhusparken er flere med tiden blevet nedtaget og lagt i Den Gamle Bys magasiner. 

Ifølge Nationalmuseets 'Vore Kirker' skulle følgende gravsten også være opbevaret i Den Gamle Bys magasiner.

* Gravsten for biskop [[Andreas Birch (1758-1829)]] og hustru [[Charlotte Marie Birch]] (1780-04.07.1839)
* Gravsten for kancelliråd og branddirektør [[Mathias Gerhard Georg Kray]] (02.05.1766-01.07.1831) og hustru [[Johanne Caroline Marie Bondy]] (14.04.1872-22.05.1836)
* Fru justitsrådinde [[D.O. Lang]] født Rosenørn (02.08.1777-30.01.1840)
* Vinhandler [[Frants Fulling]] (26.08.1781-07.03.1840) og hustru [[Cecilie Elisabeth Müller]] (1784-17.04.1847)
* Enke efter købmand [[Jens Moss]] og skipper [[Willum Thomsen]] [[Maren Thomsen]] - født Svejstrup (16.02.1777-21.02.1840)
* [[Christen Bagge Frausing]] (29.07.1782-10.03.1840) og [[Ulrikke Sophie Frausing]] ( 25.08.1782-22.03.1856)
* Enkemadamme [[Johanne Kielsen]] - født Svejstrup (ca. 1777-26.02.1841)
* Oberstløjtnant [[Carl Frederik Wilhelm v. Lewerkhusen]] (02.10.1747-21.02.1841) og hustru [[Mette Pouline]] - født Boserup (25.09.1768-14.06.1843)
* [[Inger Tommerup]] født Overgaard (04.05.1808-23.07.1842)
* Pastor og kapellan [[Michael Frederik Jahnsen (1760-1845)|Michael Frederik Jahnsen]] (03.07.1760-07.04.1845) og hustru [[Else Chatrine Jahnsen]] (07.04.1759-03.08.1832)
* Stiftsprovst [[Mogens Lindhardt]] (25.09.1769-13.08.1845) og hustru [[Dorthea Sophie Sommer]] (26.10.1774-02.01.1832)
* Apoteker [[Jacob Jonas Køster]] (12.01.177?-09.09.1846)
* Købmand [[Jens Simmelkier]] (24.11.1783-07.11.1848)
* Sadelmager [[Anna Baes]] - født Bertzig (08.12.1788-30.05.1850)
* Kancelliråd og Rådmand [[Jacob Villads Engelsted]] (02.08.1786-19.02.1854)
* Kaptajn og Købmand [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)|Marcus G]]
* Købmand [[Jens Peter Hammeshøj]] (????-1868)
* Fabriksejer [[Christen Christensen]] (????-1872)
* Byskriver og Kancelliråd [[Niels Nellemann]] (????-1867)

===Flytning af gravsteder===
I forbindelse med Søndre Kirkegårds nedlæggelse i 1926 blev enkelte gravsteder omlagt til [[Nordre Kirkegård]], [[Vestre Kirkegård]] og [[Dahls familiegravsted]] ved [[Moesgaard]]. Sten og støbejernsarrangement for [[Søren Frich (1827-1901)|Søren Frich]] blev flyttet til kirkegården ved [[Åbyhøj Kirke]] sammen med de jordiske rester af ham, hans to koner og en afdød, mindreårig søn. Støbejernsrækværket var produceret af [[Frichs fabrikken]], der også betalte for gravflytningen.

====Gravsteder overflyttet til Nordre Kirkegård====

[[Fil:Hans Broge ca 1890.jpg|250px|thumb|right|Købmanden [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]]s gravsted er i dag overflyttet fra Søndre Kirkegård til [[Nordre Kirkegård]].]]

* Købmand [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] (1822-1908)
* Værkmester [[Niels Hammer Hansen]] (????-1910)
* Købmand og vicebrandinspektør [[Anton Herskind (1841-1915)]]  (????-1915)
* Sten- og billedhugger [[Julius Herskind]] (????-1884)
* Købmand [[Christian Carl Langballe (1805-1885)|Christian Carl Langballe]]
* Købmand [[Otto Langballe (1843-1910)|Otto Langballe]] (1843-1910)
* Bagermester [[Hans Petersen]] (????-1911)
* Bagermester [[Johan Frederik Petersen]] (????-1867)
* [[Carl Edvard Weis]] (????-1855)
* Distriktskirurg [[Ernst Peter Weis (1776-1845)]]
* [[Johannes Andreas Weis]] (????-1865)
* Husbestyrerinde [[Maren Pernille Witt]] (????-1890)

====Gravsteder overflyttet til Vestre Kirkegård====

* Skræddermester [[Niels Christensen 1847-1911|Niels Christensen]] (1847-1911)
* Købmand [[Hans Madselius Ellermann (1824-1893)|Hans Madselius Ellermann]] (1824-1893)
* [[Christiane Kjærtinge (1839-1864)]] (1839-1864)
* Læge [[Ingvar Andreas Kjærtinge]] (1863-1921)
* [[Marie Davida Kjærtinge]] (1861-1863)
* Pakhusformand [[Søren Rasmussen Mørk]] (????-1872)

====Gravsteder overflyttet til Dahls familiegravsted ved Moesgård====
* Landinspektør [[Johannes Dahl (1775-1815)|Johannes Dahl]] (07.08.1775-29.08.18.1815)
* Købmand [[Therchild Fogh]] (01.11.1748-19.04.1816)
* [[Johanne Kierstine Elisabeth Dahl]] (datter af Johannes Dahl) (10.03.1813-02.07.1822)
* Mølleejer [[Frederik Christian Dahl (1741-1822)|Frederik Christian Dahl]] (13.07.1741-17.07.1822)
* [[Christian Thansen Guldager]] (30.06.1789-16.05.1834)
* [[Caroline Margrethe Wagtmann]] (04.07.1810-28.09.1839) - (forlovet med [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)|Thorkild Christian Dahl]]) 
* Oberstløjtnant [[Frederik Christian Sigismund v. Suckow]] (11.06.1766-28.12.1843)
* [[Ane Kirstine Suckow]] – født Fogh (enke efter oberst Suckow) (11.05.1776-19.03.1851)
* [[Engelke Thomasine Wagtmann]] – født Jürgensen (enke efter major wagtmann), [[Frederiksgade]] (16.04.1784-13.09.1852)
* Enkefru [[Kjerstine Fogh (1780-1855)|Kierstine Guldager]] - født Fogh (21.04.1780-04.07.1855)
* [[Julius Joachim Dahl]] (17.07.1814-21.05.1837)
* Frøken [[Dorthea Caroline v. Suckow]] (datter af oberst Suckow) (03.12.1809-07.12.1858) – død i Horsens af lungesot
* [[Gjertrud Marie Hertz]] (????-1865)
* [[Justitsråd C.P. Hertz]] (????-1875)

===Kort over Søndre Kirkegård i 1909===
I Begravelsesvæsenets arkivalier ligger et kort over kirkegården, som den så ud i 1909, og hvor den havde sin maksimale udstrækning. Den stiplede streg nederst på kortet viser et cirkaforløb af den nuværende Park Allè.

[[Fil:1909-09-23_Soendre_Kirkegaard 01.jpg|600px|thumb|center|Søndre Kirkegård 1909]]

===Se også===
*Andre historiske, kristne bygninger og kirkegårde under [[Kirker i Aarhus Kommune]]

==Litteratur og kilder==
* Danmarks Kirker XVI, bind 3 (1976) Side: 1318 - 1328
* Registrering af gravminder på de 4 kommunale kirkegårde i Århus i 1993, Aarhus Kommune
* [http://danmarkskirker.natmus.dk/aarhus/aarhus-soendre-kirkegaard/ Om Søndre Kirkegård i Danmarks Kirker]
* [http://www.sa.dk/content/dk/daisy/arkivskabers_arkivserier?a=&b=&c=S%C3%B8ndre+Kirkeg%C3%A5rd&d=1&e=2014&f=&g=&h=&ngid=13521365&ngnid=&heid=13567589&henid=13567589&epid=&faid=&meid=&m2rid=&side=&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed= Aarhus Kommune, Begravelsesvæsenets arkiv, Erhvervsarkivet - bestil arkivalier]
* [[Århus Stiftstidende]] gennem [[Sejrs Sedler]] - 26.09.1817, 27.03.1818, 03.11.1818, 14.11.1818, 13.07.1819, 30.04.1824, 23.04.1830, 17.07.1832, 17.05.1839, 29.08.1851, 20.08.1855, 12.10.1855, 28.06.1856, 28.06.1856, 11.05.1858, 13.07.1859, 12.04.1862, 19.04.1862, 14.01.1864, 15.06.1866, 26.07.1867, 27.04.1872, 11.09.1875, 20.07.1877, 11.06.1881, 27.11.1892, 25.03.1894, 21.08.1895, 11.12.1896, 12.04.1906, 26.05.1908, 10.03.1911,  23.01.1927, 13.09,1931
* Aarhus Vejviser 1869, #23

[[Kategori: Kirker]]
[[Kategori: Parker & anlæg]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]