Se kilde til Olaf Peder Christensen (1928-2012)

[[Fil:Olaf P. Christensen (1928-2012).jpg|350px|right|thumbnail|Olaf P. Christensen]]
'''Olaf Peder Christensen''' (født den 28. maj 1928 i Buenos Aires, død den 6. marts 2012 i [[Højbjerg]]) var prokurist, senere rådmand og medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] fra den 1. april 1962 til 1997. Rådmand (magistratens 2. afdeling) 1964. [[Det Konservative Folkeparti]].

Forældre: kontorchef Georg D. Christensen og hustru Anna B. Gift den 14. juli 1951 i Horsens med Else Marie Ahrons, født den 25. april 1928 i Horsens, datter af mejeriejer Christian Ahrons og hustru Karen Nielsen.

Christensen blev bortadopteret som barn og fandt senere i livet ud af, at den socialdemokratiske trafikminister Kjeld Olesen (1932-2024) var hans halvbror.
  
===Karriere===
Efter realeksamen fra Horsens Statsskole i 1944 kom Christensen fire år i lære i Fogs Jernhandel, Horsens. I 1947 tog han handelsmedhjælpereksamen fra Horsens Handelsskole. Efter aftjent værnepligt blev han 1949 ansat i Esbjerg Jernlager og 1950 hos Vestergaard Co A/S i Aarhus. I 1955 forfremmedes han til disponent og 1959 til prokurist, en stilling, han beholdt, til han i 1964 blev rådmand.  Christensen var medstifter af Junior Chamber, Aarhus, samt medlem af bestyrelsen for Atlantsammenslutningen og af det danske udvalg for Goteborg-Frederikshavn-Linjen.   

===Christensens arbejde i byrådet===
Christensen indvalgtes i byrådet i 1962 og ved [[Aage Hansen Marcher (1897-1962)|Aage Marchers]] død i december samme år blev han suppleant for den ny rådmand [[Alfred Mougaard (1905-1993)|Alf. Mougaard]], og ved dennes tilbagetræden i begyndelsen af 1964 overtog han posten som rådmand for [[Magistratsstyre|magistratens 2. afdeling]]. Efter valget 1966 udpegedes han endvidere til 2. viceborgmester. Christensens indsats på rådmandsposten er blevet anerkendt fra alle sider som energisk og præget af praktisk greb om problemerne og evne til loyalt samarbejde. Af de betydelige sager, han som rådmand har arbejdet med, kan nævnes bebyggelsen af Frydenlund- og Klostervang-arealerne, planlægningen i Aarhus Nord, fritlægning af Åen samt den indre bys parkerings- og byfornyelsesproblemer. 

=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===
*[[Havneudvalget]] 1962-
*Brandkommissionen 1962-
*Dispositionsplanskommissionen 1962- 
*[[Droscheudvalget]] 1962- 
*Repræsentantskabet for [[Aarhus Renholdningsselskab]] 1962- 
*Civilforsvarsforbundet 1962- 
*Civilforsvarskommissionen for det århusianske område 1962- 
*Repræsentantskabet for [[Midtkraft I/S|I/S Midtkraft]] 1962- 
*Repræsentantskabet for [[Mindeparken]] 1962- 
*Bestyrelsen for [https://da.wikipedia.org/wiki/Marselisborg_Seminarium Marselisborg Seminarium] 1962- 
*Repræsentantskabet for Købstadmuseum [[Den Gamle By]] 1962- 
*Byplansudvalget 1962-63 
*Udvalget for kommissionens værker 1962-63 
*Boligkommissionen 1966- 
*Byudviklingsudvalget 1966- 
*Egnsplankommissionen 1966- 
*Bygningsrådet 1966- 
*Vejkrydsningsudvalget for Århus amt 1966-
*Bestyrelsen for byggeselskabet Contact 1966- 
*Organisationen Europavej 3 
*Erhvervsrådet for StorAarhus-området 
*Bestyrelsen for [[Århus Turistforening]] 1966- 
*Boligfonden 1966 

=== Et langt liv i politik ===
Det blev en langt liv i politik for Olaf P. Christensen, der efterhånden blot på rådhuset og blandt medarbejderne blev kaldt ”OC”. I 1998 forlod han det politiske arbejde på rådhuset efter 34 år som rådmand. Heraf de 30 som rådmand for magistratens gamle 2. afdeling – teknik og miljø. Fra 1994-97 flyttede han til 5. afdeling med [[Aarhus Kommunale Værker|de kommunale værker]], da 2. afdeling var gået til Venstre og Hans Schiøtt. ”Forflyttelsen” opfattede han selv som en ”aftrapning”. Partikollegaen Poul B. Skou overtog i 2002 igen hans gamle 2. afdeling, som de konservative ønskede at fastholde på trods af vigende stemmetal.
 
Rådmanden havde stået over for betydelige udfordringer. Der var kommunalreformen, der bl.a. krævede af afdelingen, at der blev skabt et overblik over de gamle kommuners ”tekniske systemer”: kloakker, spildevand, veje, ledningsnet og meget mere. ”OC” huskes også for sin ”skepsis”, da den radikale [[Inger Lillelund]] som den første kvinde i 1974 blev udvalgsformand for Teknisk Udvalg. Hun var imidlertid altid velforberedt og opnåede respekt hos den rådmand, der kunne sagerne og kendte den besværlige administration til fingerspidserne. Det var under ”OC”'s ansvar, at beslutningerne blev truffet om åbning af Aarhus Å og vedtagelsen af den store frilægningsplan. Det var ikke uden politiske omkostninger, da modstanderne frygtede vigende handel og en død midtby. Det var også under ham, [[Marselisborgtunnelen]] blev opført med efterfølgende ballade, fordi den var opført for lavt. Det var også ham, der politisk havde haft ansvaret for modernisering af byens renseanlæg, og han havde været skydeskive for ”bugtrøret”, der ledte spildevand ud i Aarhusbugten. Ikke alt lykkedes for rådmanden, der bl.a. gerne havde set [[Stjernecenteret]] opført i nordbyen. Her blev kampen med universitet om pladsen dog for stærk, og projektet fra slutningen af 1980'erne blev ikke realiseret. Til gengæld blev det til [[Storcenter Nord]].

”OC” huskes på rådhuset som den velklædte herre i jakkesæt og vest, der med fornøjelse tillige varetog sit hverv gennem mange år som 1. viceborgmester. Det er sagt om ham, at han havde modet til at være politiker, samt at netop dette blev værdsat af embedsmændene. Gik noget galt, trådte han gerne frem for at tage ansvaret<ref>Forfatter: Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond, 2010.</ref>.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale]
<references/>
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]