Se kilde til Karma Kadjy Skolen

Karma Kadjy Skolen blev oprettet af lama Ole og Hannah Nydahl (d. 2007) i Danmark i 1972, først som ”Buddhistisk Center” i København og senere med det officielle navn ”Karma Kadjy Skolen”. Karma Kadjy Skolen tilhører Kadjypa (eller Kagyupa, som er den mest gængse transskription), en af de fire tibetansk buddhistiske hovedretninger, der alle er en del af vajrayana-buddhismen. Kadjy (eller Kagyu) er tibetansk og betyder ”den mundtlige overføringslinje”. Dette understreger det særlige lærer-elev-forhold, hvor lamaen som den spirituelle mester videregiver buddhistiske belæringer og personligt erfarede indsigter til sine ”elever”. ”Karma” refererer både til det indiske begreb karma, som betegner alle handlingers årsag og virkning, og til retningens åndelige overhoved Karmapa (tibetansk for ”handlingens mand”). Retningerne indenfor tibetansk buddhisme er alle organiseret med et åndeligt overhoved, den ”højeste lama” eller rinpoche (”ærværdige mester”). Denne har siden det 12. århundrede reinkarneret sig ved eget valg (tulku, ”bevidst genfødt”) og har stor betydning og autoritet. Indenfor Karma Kadjy Skolen er den 17. genfødte Karmapa det nuværende overhoved. Når en Karmapa dør, fører udpegelsen af den ’nye’ Karmapa, ligesom udpegelsen af andre vigtige lamaer i Tibet, ofte til stridigheder. Da den 16. Karmapa (Rangjung Rigpe Dorje) i 1981 døde, var identifikationen af den 17. Karmapa i flere år et varmt politisk emne. I Danmark resulterede det i 1992 i et brud indenfor Karma Kadjy Skolen, og der blev dannet to organisationer; Karmapa Trust og Karma Kadjy Skolen. Karma Kadjy Skolen er en organisatorisk selvstændig enhed og den eneste fra Kadjy-linjen, der er repræsenteret i Aarhus. Ole Nydahl fik selv af den 16. Karmapa tildelt lamatitlen og har sammen med sin kone Hannah gennem mange års praksis og rejser til Himalaya opnået status og en vis anerkendelse i europæiske miljøer indenfor Kadjy-linjen.  

 
===Gruppens historie i lokalområdet===
 
Den aarhusianske afdeling af Karma Kadjy Skolen blev oprettet, da en gruppe på fem-ti buddhister med tilknytning til det københavnske Karma Kadjy-hovedcenter ønskede et permanent sted at praktisere i Aarhus. I 1987 lejede de sig ind i en villa på [[Ådalsvej]], og i 1989 købte gruppen en villa på [[Nattergalevej]]. Efter bruddet i 1992 blev gruppen splittet, og villaen solgt. Den tilbageværende del af Aarhus-gruppen holdt sammen med en anden afdeling i Gedsted, Himmerland, men denne forbindelse stoppede i 2004, da Gedsted-centret valgte at følge en anden lama indenfor Kadjy-linjen, kaldet Shamarpa, frem for Ole Nydahl. 

Gruppen i Aarhus lejede sig ind i [[Sølystgades]] Beboerhus ved arrangementer, indtil de i 2008 fik nye lejede lokaler i [[Peder Skrams Gade]] på [[Trøjborg]]. De har stadig brug for større lokaler til foredrag og lejer sig derfor lejlighedsvis ind i beboerhuset på Trøjborg eller andre steder i byen. 

Gruppens mødested er kælderlokalerne i en opgang, hvor fire af gruppens medlemmer bor. Her har de et lille køkken og et meditationsrum, gruppens ”gomba” (tibetansk for ”stedet, hvor man øver sig”). Meditationsrummet er enkelt indrettet med hvide vægge og thang ka (silkemalerier af buddhaer eller andre guddomme), andre buddhistiske symboler og figurer samt et billede af afdøde Hannah Nydahl. Midtpunktet for deres praksis er et alter med en buddhastatue og tre billeder af henholdsvis den 16. Karmapa, den 17. Karmapa og lama Ole.

===Organisation===
 
Den aarhusianske Karma Kadjy-skole har en flad struktur, hvor ansvarsområder udpeges. Gruppen fordeler praktiske opgaver imellem sig ad hoc på deres fællesmøder, der afholdes hver tirsdag. Deltagelse er frivillig, og beslutninger vedtages demokratisk. Den største organisatoriske opgave er inddragelse af husleje og planlægning af foredrag. Aarhus-gruppen hører under hovedcentrets ledelse i København. Øverst er Karmaparådet, der består af lama Ole Nydahl og to andre personer, hvoraf den ene er regnskabsfører. Under bestyrelsen sidder der forskellige udvalg, som har repræsentanter i bestyrelsen. Bestyrelsen har lavet retningslinjer for, hvordan de enkelte grupper skal organiseres, i form af vedtægter. Grupperne er selvstyrende økonomisk og spirituelt, men i tilfælde af tvivls- eller stridsspørgsmål er lama Ole Nydahl den øverste autoritet.  
 

===Medlemmer===
 
Generelt kalder Aarhusgruppens medlemmer sig for ”diamantvejsbuddhister” eller bare ”buddhister”. De skelner mellem bidragsydere og ikke-betalende medlemmer samt dem, der har ”taget tilflugt”, det vil sige deltaget i ”tilflugtsceremonien” (se nedenfor), og dem, der endnu ikke har. Desuden skelner de mellem deltagende og ikke-deltagende medlemmer. Officielt kræver de ikke, at man er medlem, og de har ikke nogen formaliseret indvielse. På grund af den løse struktur har gruppen heller ikke noget register over, hvor mange medlemmer de har. I 2012 er der ifølge hovedcentret på landsplan omkring 500 medlemmer, heraf 320 bidragsydere. I Aarhusgruppen estimerede de deres medlemstal til at være omkring 20-30 medlemmer, hvoraf 16 deles om husleje til centret. Der er en kerne af 12-13 regelmæssige medlemmer, hvoraf otte anses for de inderste og mest erfarne og aktive ”kernemedlemmer”. Medlemstallet har været nogenlunde stabilt de sidste 10 år, med en mindre udskiftning. Medlemmerne er alle bosat i Aarhus og opland med Horsens som den fjerneste bopæl. Medlemmerne er mellem 22 og 60 år og har en nogenlunde ligelig kønsfordeling. De fleste af disse er danskfødte, men enkelte af kernemedlemmerne har oprindelse i Tyskland.  
 

===Økonomiske forhold===

Karma Kadjy Skolen i Aarhus er selvfinansierende. Centret på Trøjborg finansieres af medlemmerne. Hovedorganisationen i København modtager dog støtte fra tipsmidlerne. Gruppen opnår hovedsageligt økonomisk indtægt igennem foredragsvirksomhed med lama Ole Nydahl eller andre rejselærere, hvor der kræves entre. Alle indtægterne går til en fælles rejsekasse til betaling af foredragsholdernes rejseudgifter. Da lama Ole Nydahl sjældent har været i Aarhus de sidste 10 år, har gruppen ikke tjent så mange penge på foredragsaktiviteterne herhjemme. Desuden har gruppen en begrænset indtægt ved salg af bøger og religiøse genstande. På grund af den lave indtægt er gruppen afhængig af sine medlemmers frivillige arbejdskraft, eksempelvis til afholdelse af foredragsarrangementer. Idet gruppen i Aarhus har fået deres eget center med en udgift til husleje, har de skabt fastere rammer omkring deres økonomi.  
 

===Religiøs/spirituel praksis===
 
Gruppens religiøse praksis har ændret sig i løbet af de sidste 10 år, på den måde at de har fået et forøget fokus på at afgrænse deres praksis fra andre grupper, samt de er blevet ”skarpere” i forhold til, hvad gruppen står for og praktiserer. Der er en række krav til medlemmernes praksis. De skal følge lama Ole Nydahls udlægning af læren og forventes på et tidspunkt at gennemføre ”tilflugtsceremonien”, hvor de rituelt bekender sig til buddhismen. De opfordres til at deltage på fællesrejser og i gruppens arrangementer. Karma Kadjy Skolen følger lama Ole Nydahls initiativ til oversættelse af de religiøse tekster til dansk samt en afritualisering og fordanskning af den religiøse praksis. De anser dermed også deres praksis for lægmandsbuddhisme og ikke traditionel asketisk buddhisme. De anvender stadig traditionelle rituelle redskaber såsom buddhafigurer, thang ka, mandalaer, mantraer, klokker og bedekranse. Det centrale i gruppens praksis er meditationspraksis, personlig udvikling og ritualer, som medlemmerne forventes at gennemgå. Gruppen har forskellige meditationer med forskellige trin, hvoraf kan nævnes ”den 16. Karmapa-meditation”, ”ngöndro-meditationen” og ”phowa-meditationen”, hvor man forberedes på i dødsøjeblikket at overføre bevidstheden til det næste liv. De fleste af gruppens aktiviteter er individuelle. Gruppen lægger stor vægt på individernes egen udvikling og eget tempo, dog har gruppen adskillige fællesaktiviteter hver uge, som annonceres på deres hjemmeside. Bl.a. har de fælles meditationsdage, og de spiser sammen hver tirsdag til ”Sanghamøder”, som er uformelle sammenkomster. De arrangerer desuden åbne foredrag om buddhisme og meditationer, som er relevante for medlemmerne. Aarhusgruppen rejser meget sammen nationalt og internationalt, både til kurser og ud på ture med andet lærerigt indhold. Rejserne har ofte til formål at følge lama Ole Nydahl på hans ture. Mange tager desuden tilflugt til lama Ole Nydahl eller en anden lama på rejserne.  
 

===Eksterne relationer===
 
Gruppen har ikke noget ønske om at ”missionere” og gør heller ikke noget aktivt for at skaffe nye medlemmer. De oplever, at nye medlemmer finder dem igennem deres hjemmeside eller i Århus Onsdag, hvor de reklamerer for deres foredrag. Gruppen har dog et ønske om at blive større, dels for at dele deres praksis med flere mennesker, dels for at få større økonomisk frirum. Aarhusgruppen tog tidligere ud på skoler og diverse steder for at fortælle om buddhisme, men det har ændret sig, efter at de har fået deres eget center. I stedet inviterer de nu studerende, forskere og journalister til at komme på besøg, eller de henviser medier til centret i København. Aarhusgruppen har ikke kontakt til andre buddhistiske grupper i Aarhus. Gruppen har mange internationale kontakter indenfor Kadjy-linjen, bl.a. i Nordtyskland, hvor nogle af kernemedlemmerne stammer fra. De holder især kontakt igennem deres fællesrejser i samarbejde med andre internationale centre, der ligeledes følger lama Ole Nydahl.  
  
 
===Forandringer=== 

Siden undersøgelsen i 2002 er der sket få ændringer. Hannah Nydahl døde i 2007. På det organisatoriske plan er der sket udskiftninger i bestyrelse og råd. På det praktiske niveau har gruppen fået deres eget center. Dette har gjort, at de ikke længere tager ud og holder foredrag, men inviterer interesserede til centret i stedet. Indenfor den religiøse praksis har skolen skærpet sin linje over for medlemmernes praksis og understreget deres tilslutning til lama Ole Nydahls lære. Lama Ole Nydahl har fået en profil på Facebook og Twitter. 


==Original kilde==

''Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet''. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015.

Link: [http://samtidsreligion.au.dk/fileadmin/Samtidsreligion/Religion_i_Aarhus_2013/online_med_forside.pdf Religion i Aarhus 2013 (online PDF-fil)] (hentet den 15. august 2017)

ISBN:  978-87-92829-45-0


{| style="border:1px solid black; background-color:#EEEEEE; width:100%;padding:0.5em;"
|'''NOTE:''' Artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører.

|}

[[Kategori: Foreninger]]
[[Kategori: Religion]]