Se kilde til Kød- og konservesindustri i Århus

[[Fil:Århus Offentlige Slagterhus (Ukendt) 1910.jpg|350px|thumb|left|Slagtehallen i Århus Offentlige Slagtehus 1910.]]
Så længe der har boet mennesker i Aarhus, er der blevet slagtet dyr. Langt op i 1800-tallet var dyrehold i byen almindeligt og slagteindustrien var en stor kilde til forurening.

=== Slagtning i byen ===
Skattelisten fra 1672 er den første gang, at slagtning af dyr og forarbejdning af kødet bliver nævnt i skriftlige kilder som et erhverv med skattepligtig indtjening i Aarhus. Sandsynligvis er det kommercielle slagtererhverv opstået i løbet af middelalderen. Ved optællingen af håndværkere i Aarhus i 1840 var der 15 personer med ernæring som slagtere. De boede i slagtergårde, hvor de levende kreaturer til slagtning blev holdt i stald, og hvor hele processen med slagtning og forarbejdning til pølser, røget flæsk, mv. var samlet. Kødvarerne blev solgt på byens torvepladser eller direkte fra slagtegårdene. Indtil 1800-tallet var hygiejnen i byerne generelt dårlig, og slagtegårdene med deres dyrehold og affaldsproduktion var en af de største kilder til drikkevandsforurening, skadedyr, m.v. Ved sundhedsvedtægten af 1861 blev kreaturslagtningen for nyetablerede slagtere flyttet uden for byen, og der blev indført minimumskrav for hygiejnen hos de eksisterende slagtere i byen. Hygiejnekravene blev skærpet i den reviderede sundhedsvedtægt af 1887. 

=== Land- og byslagtere ===
Fra gammel tid var der et modsætningsforhold mellem købstadens stedboende slagtere og tilrejsende landsbyslagtere, som udbød deres varer på byens torve og handelspladser. Byslagterne forsøgte uden held at holde landsbyslagterne ude ved hjælp af offentlige restriktioner. Mens de første industrielle slagterier begyndte at opstå på landet sidst i 1800-tallet, kunne byslagterne ikke opnå sundhedsmyndighedernes tilladelse til at etablere private slagterier inde i byen. 

Som en alternativ løsning henvendte byslagterne sig i 1892 til [[Aarhus Byråd]] med et forslag om at etablere et [[Aarhus Offentlige Slagtehus|offentligt slagtehus]]. Formålet var at skabe en myndighedsgaranteret kvalitetsstandard i kødforsyningen, men byslagterne forventede også, at de selv ville få en stærkere stilling i konkurrencen med landsbyslagterne, fordi byslagterne bedre kunne opfylde kravene til hygiejne. Byrådet tilsluttede sig tanken, og efter samråd med justitsministeriet blev sundhedsvedtægten fra 1887 omformet sådan, at det kommende offentlige slagtehus fik en central stilling i kødbranchen i byen. 

=== [[Aarhus Offentlige Slagtehus|Det Offentlige Slagtehus]] ===
Det offentlige slagtehus i Aarhus for svine-, fåre- og kalveslagtninger blev oprettet i 1895, og det fik adresse den nuværende [[Strandvejen]]. Med denne placering fik slagtehuset en vis afstand til midtbyen af hensyn til lugtgener, men samtidig lå det ikke langt fra havnen. 

Den kommercielle slagtning af større dyr til bybefolkningen i Aarhus skulle foregå i slagtehuset og ingen andre steder, og dermed heller ikke på slagtegårde. Til gengæld kunne det offentlige slagtehus i princippet benyttes af alle slagtere. De skulle selv medbringe værktøj og arbejdskraft til slagtningen. Mod en afgift per slagtet dyr stillede slagtehuset lokaler til rådighed og sygdomskontrollerede kødet. Såfremt kødet var sygdomsfrit, fik det slagtehusets officielle stempel. Der var to udgaver af stemplet, gradueret efter kødets kvalitet. Fersk kød fra landet måtte ikke sælges, før det havde undergået veterinær kontrol i slagtehuset. 

=== Kvægtorvet ===
På grunden øst for det offentlige slagtehus blev der i 1907 oprettet et nyt kvægtorv, som erstattede det gamle kvægtorv på [[Vesterbro Torv]]. Kreaturernes sundhedstilstand blev kontrolleret af en dyrlæge, inden de blev godkendt til handel. 

Der blev stadig handlet med kreaturer, især heste, på markeder på steder som Store Torv og Bispetorvet, men i 1911 besluttede byrådet, at al handel med større dyr skulle foregå fra kvægtorvet ved det offentlige slagtehus. Samme år blev slagtehuset og kvægtorvet udvidet, og i den sammenhæng blev der oprettet et eksportslagteri. Via anlægningen af et særligt jernbanespor var slagtehuset blevet knyttet til det almindelige jernbanenet i 1907, og gennem dette spor fik eksportslagteriet forbindelse med havnen og jernbanenettet.

=== Et kommercielt erhverv ===
I 1880’erne begyndte slagterbutikken at blive et kommercielt erhverv i Aarhus, og udviklingen tog fart efter etableringen af det offentlige slagtehus. Under den gamle sundhedsvedtægt kunne slagtermestrene i Aarhus i mange tilfælde ikke få tilladelse til at slagte dyr. Oprettelsen af det offentlige slagtehus gav dem mulighed for at slagte egne kreaturer med henblik på butikssalg, og den offentlige kontrol fjernede konkurrencen fra underlødigt kød fra landet. 

I 1930'erne begyndte slagterbutikkerne imidlertid at erstatte deres egne slagtninger med kød fra andels- og privatslagterier på landet. Som et resultat af denne konkurrence mistede det offentlige slagtehus fra 1928 til 1938 næsten en tredjedel af sin samlede fra indenbys slagtning. 

Tabet blev i nogen grad opvejet ved, at slagtehuset i større omfang end før udlejede plads på dets areal til forskellige erhvervskunder: handlende med kødvarer en gros, talgsmelteri, fedtraffinaderi, tarmhandel og flere virksomheder med tilknytning til slagterbranchen, foruden bankkontorer og andre kontorer. 
Pølser og gullasch
Sidst i 1800-tallet blev der etableret pølsefabrikker i Aarhus, og byrådet besluttede, at det offentlige slagtehus skulle stille billige lokalefaciliteter til rådighed for pølsefabrikation. Alle pølser produceret på slagtehuset skulle forsynes med en plombe, der angav slagtehusets navn og virkede som kvalitetsstempel. Den offentligt styrede pølsefabrikation forblev under kommunens tilsyn, indtil den blev bortforpagtet i 1928. 

Under den Første Verdenskrig 1914-18 foregik der en omfattende eksport af kødkonserves til Tyskland og andre krigsførende lande. De såkaldte [[Aarhus og gullaschbaronerne|gullaschbaroner]] opdagede, at mere eller mindre forarbejdet kød på dåse solgte ubesværet. Efter trussel fra englænderne om at standse kulforsyningen lukkede det offentlige slagtehus for kødkonservesproduktionen, men gullaschbaronerne fik deres produkter puttet på dåse ad anden vej, indtil fredsslutningen i 1918 fjernede afsætningsgrundlaget. 

=== Private firmaer ===
Udlejningen af plads hos det offentlige slagtehus i 1930’erne gav rum til en række private firmaer. En af dem var [[Aarhus Flæskehal]], som blev oprettet i 1934, og en anden var [[Viggo Østergaard|Viggo Østergaards]] handelsfirma i slagteriprodukter og beslægtede varer. Østergaard oprettede sit firma i 1927 og indrettede det med kontor på [[Kystvejen]] 37. Firmaet oparbejdede blandt andet en betydelig eksport af grisetæer til Ghana, og i 1934 oprettede det et anlæg til raffinering og blegning af teknisk fedt og talg på grunden hos det offentlige slagtehus. Under den Anden Verdenskrig 1939-45 oprettede firmaet et pølsemageri i [[Jægergårdsgade]], og efter krigen gik det ind i den voksende internationale handel med frossent kød, inden det selv begyndte at producere skinker til eksport til især USA. 

=== Tilbagegang for slagteriforretningerne ===
En af de største ændringer i kødbranchen i Aarhus efter 1945 var nedgangen i antallet af slagteriforretninger. Tilbagegangen i detailledet slog især igennem i 1970’erne i sammenhæng med supermarkedernes fremvækst og den almindelige såkaldte butiksdød.

Da kødbranchen i Aarhus hentede mange af sine forsyninger fra slagterier i landlige områder, blev dens rammebetingelser påvirket af den landsdækkende tendens til slagterifusioner fra 1960’erne og fremefter. Det offentlige slagtehus havde en dårlig økonomi efter krigen, men i 1954 blev det reorganiseret på en måde som gav brugerne forøget medindflydelse, og siden fik det atter fremgang. I 1960’erne ophørte slagtehuset med at slagte svin og heste m.v., og i stedet koncentrerede det sig om kreatur- og kalveslagtning. 

Princippet om at stille slagtefaciliteter til rådighed for byens slagtermestre bortfaldt, slagtehuset overtog det fulde ansvar for hele slagteprocessen, og det ansatte selv slagtesvende. I 1999 blev det omdannet til et aktieselskab under navnet Aarhus Slagtehus A/S. 

=== Jaka og Plumrose ===
Inden for det storaarhusianske område blev der skabt en ny konservesindustri efter 1945. En række jyske slagterier oprettede i fællesskab konservesfabrikken [[Jaka]] i [[Brabrand]], som hurtigt nåede op på at beskæftige flere hundrede ansatte. Flæskehallen blev i 1942 købt af selskabet Plumrose, som senere nedlagde den. I [[Viby]] opførte Plumrose i 1964 en fabrik, der som en af de første i Danmark producerede såkaldt sliced pålæg. I 1965 blev Plumrose købt af Østasiatisk Kompagni (ØK). Viggo Østergaards pølsemageri, der i mellemtiden var vokset ud til en betydelig konservesfabrik med omkring 250 ansatte, blev i 1966 opkøbt af ØK, som videreførte den indtil 1977. 

Jaka fabrikken i Brabrand købte i 1988 Plumroses fabrik i Viby, og i 1990 blev Jaka fabrikken selv en del af det nye selskab Tulip International A/S. 

=== De store virksomheder ===
Siden 1951 var en stor del af Jaka fabrikkens oprindelige stifterkreds enten blevet nedlagt eller var gået op i andelsselskabet Danish Crown, og i 1998 fik dette selskab fuldt ejerskab over Tulip International. Efter en fusion med selskabet Danish Prime skiftede Tulip International i 2002 navn til Tulip Food Company, og samme år samlede Tulip sin administration i et nyt kontoranlæg ved Randers. I 1991 nedlagde Tulip fabrikken i Viby, som på det tidspunkt havde 275 medarbejdere. I 1999 fik Viby fabrikken fornyet liv, da Tulip flyttede lidt over 100 stillinger til den fra andre af selskabets anlæg i Jylland. Men i 2005 lukkede Tulip atter fabrikken i Viby, og i 2007 lukkede Tulip ligeledes Jaka fabrikken. Udover slagtehuset på havnen er der kun én kødfabrik tilbage i Aarhus, nemlig Defco fabrikken ([[Delicious Food Company]]), som blev grundlagt i 1982. Defco fabrikken har i nutiden ca. 175 medarbejdere, og den holder til i Julius A. Jørgensens tidligere kiksekagefabrik i Helsingsforsgade på [[Katrinebjerg]]. 



==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
*Jens Clausen og Johan Richter (red.), Aarhus gennem tiderne, bd. 4, København 1941, s. 91-93. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D08035539 Bestil materiale]
*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 200. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22312294 Bestil materiale]
*Erik Korr Johansen, "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 128-130 og s. 161. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21139580 Bestil materiale]
*Viggo Østergaard, Århus Offentlige Slagtehus, 15 års jubilæumsskrift, Århus 1942. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91208342 Bestil materiale]
*Århus Bymuseum, Slagtehuset: En offentlig servicevirksomhed i 100 år. Århus Offentlige Slagtehus 1895-1995 – et jubilæumsskrift, Århus 1995. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D41189568 Bestil materiale]
*Jørgen Mielche, "Kontakt og tillid afgør verdenshandeler", Århus Stiftstidende 10.11.1962. 
*"ØK køber Viggo Østergaard", Demokraten 31.8.1966. 
*"Århus-virksomhed genåbner stor arbejdsplads i Ebeltoft", Århus Stiftstidende 16.7.1970. 
*Jørgen Hejlsvig, "275 fyres eller flyttes: Tulip International nedlægger fabrik i Viby", Århus Stiftstidende 13.3.1991. 
*Jørgen Hejlsvig, "200 nye arbejdspladser i Brabrand og Viby", Århus Stiftstidende 11.6.1999. 
*Jørgen Bollerup Hansen, "Tulip lukker i Århus og flytter 110 job nordpå", Århus Stiftstidende 14.3.2002. 
*Bjarne Jensen, "Mange fyrede fra Viby forlod branchen", Århus Stiftstidende 20.11.2006. 
*Bjarne Jensen, "Den sidste Jaka-bov forlader Brabrand til næste år", Århus Stiftstidende 20.11.2006. 
*Bjarne Jensen, "Defco bygger ny fabrik i Århus", Århus Stiftstidende 23.11.2006.

==Henvisninger==
*[http://www.plumrose.dk/ Plumrose Skandinavien A/S hjemmeside] 
*[http://www.danishcrown.dk Danish Crowns hjemmeside]
*[http://www.tulip.dk Tulip Food Company A/S hjemmeside]
*[http://www.defco.dk DEFCO A/S hjemmeside]

[[Kategori:Håndværk & industri]]
[[Kategori: 1660-1814]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 21. århundrede]]

{{#coordinates:56.148061,10.209659}}
{{#coordinates:56.170972,10.194229}}
<!-- Koordinaterne er på det offentlige slagtehus og på Defco i Helsingforsgade -->