Se kilde til Hans Madselius Ellermann (1824-1893)

[[Fil:Hans Madselius Ellermann (1824-1893).jpg|thumbnail|Hans Madselius Ellermann]]

'''Hans Madssiliuis Ellermann''' (født den 22. november 1824 i Aalborg, død den 21. marts 1893 i Aarhus) var købmand og medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] fra den 11. januar 1861 til den 31. december 1863.

Han blev begravet på [[Søndre Kirkegård]], og da kirkegården blev nedlagt i 1926, blev gravstedet flyttet til [[Vestre Kirkegård]].

Hans Madssiliuis Ellermann var søn af købmand Andreas Vilhelm Ellermann og hustru Ane Catharine Rørbek.

Gift den 16. juni 1859 i [[Vor Frue Kirke]] i Aarhus med Ibine Anine Marie Madsen, født ca. 1831 i Horsens, død den 8. juli 1913 i Aarhus.

===Forretningen i Aarhus===
Ellermann blev født i Aalborg, men var før 1843, som en fattig dreng, kommet til København, hvor han lærte kolonialhandelen hos en urtekræmmer og blev handelsbetjent hos denne. I 1847 kom han til Aarhus som handelsbetjent hos købmand [[Peter Christian Schouby (1806-1876)]] på [[Clemens Torv]]. Den 1. maj 1850 tog han selv borgerskab som købmand og åbnede en ny urtekramhandel på [[Lille Torv]]. Tre uger senere føjedes hertil en ny vinhandel. Igennem årene handlede han også en del med ejendomme, grundstykker og desuden med skibe, og han erhvervede efterhånden en betydelig formue.

===Velgørenhed i Aarhus===
Ellermann var stærkt socialt og nationalt interesseret, og han interesserede sig for undervisning, oplysning og kirke. På det sociale område lå de ugunstigst stillede klassers vel ham i høj grad på sinde. Fra 1856 og til sin død var han medlem af bestyrelsen for [[Velgørenhedsselskabet]], fra 1860 som kasserer og regnskabsfører. Også privat var han velgører og hjalp fattige. I 1862 var han medlem af den kommission, hvis arbejde i 1863 resulterede i dannelsen af [[Sygekassen i Aarhus]], af hvis bestyrelse han var medlem 1863-64. I hvert fald fra 1869 var han medlem af bestyrelsen for [[Arbejdernes Sygeforening]], i 1890 formand. I 1868 indvalgtes han i bestyrelsen for [[Foreningen til Arbejderboligers Opførelse]] og virkede så ivrigt for at fremme dens mål, at en gruppe arbejdere ved et indrykket stykke i avisen ønskede at fremhæve hans indsats. I 1875 skænkede han 500 kr. til Velgørenhedsselskabet og 500 kr. til [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl]], men viste i øvrigt ved mange lejligheder sin godgørenhed.

===Andre poster===
I 1893 betegnedes Ellermann som en god patriot, brav og varmtfølende, og han var da også stærkt nationalt interesseret. I 1862 og 1863 holdt han grundlovstalerne ved fester i [[Risskov]]. For den sønderjyske sag interesserede han sig stærkt, stod i venskabsforbindelse med de ældste af sønderjydernes fremtrædende talsmænd og aflagde ikke så få besøg i Sønderjylland; han støttede »Fædrelandet« og sønderjyder, der flyttede nord for grænsen.

For undervisning, oplysning og kirke arbejdede Ellermann på flere måder. Han udsatte flidspræmier for [[Aarhus Tekniske Skole]]s elever, medvirkede ved oprettelsen af et [[Folkebiblioteket|folkebibliotek]] i 1868-69, han sad fra 1869 i skolebestyrelsen m.m.

På flere andre måder deltog Ellermann i byens liv. I 1869 var han med i et udvalg i anledning af planerne om en sammensmeltning af [[Dampskibsselskabet i Aarhus af 1865]] og [[Jydsk-engelske Dampskibsselskab|Det jydsk-engelske Dampskibsselskab]]. I byrådet var det Ellermann, der i 1863 forelagde planen om en udvidelse af [[Vennelystpavillonen |Vennelyst]]. Til trods for, at han var medlem af byrådet blot i tre år (fra januar 1861 til udgangen af 1863), var han med i talrige udvalg og kommissioner, såsom: 

* [[Forskønnelseskomiteen]] 1861-62
* [[Aarhus og militæret|Indkvarteringskommissionen]]
* [[Kassekomiteen]] 1862
* [[Budgetkomiteen]] 1863
* Komiteen til forslag om forening af håndværkere og fabriksarbejdere til gensidig understøttelse 1863.

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]