Se kilde til Gudsmoders Beskyttelses Menighed (Den Ortodokse Kirke i Danmark)

Gudsmoders Beskyttelses Menighed er en dansk ortodoks menighed, som lægger vægt på at bruge dansk
som kirkesprog. Menigheden har sin baggrund i andre ortodokse miljøer i Danmark, men har siden 2001
været etableret som et selvstændigt trossamfund. Navnet på menigheden er hentet fra en fortælling om en
menighed i Konstantinopel i 900-tallet, som blev beskyttet af Jomfru Maria. Navnet er forbundet til en særlig
højtidsdag i den ortodokse kirke (1. oktober) med tilknyttet ikon. Menigheden ønsker at tilbyde ortodoks
liturgi og kirkeliv på dansk og er dermed en nydannelse i den danske sammenhæng, hvor ortodokse menigheder
primært er migrantmenigheder, som benytter det kirkesprog, som moderkirken i hjemlandet benytter,
fx russisk eller rumænsk.

Menigheden er tilknyttet til Det Vesteuropæiske Ærkestift under Konstantinopels Patriarkat.


===Gruppens historie i lokalområdet===

Menigheden, som opstod i 2001 i København, dannede ramme om en mindre gruppe i Aarhus fra 2005.
Siden 2009 har der i Aarhus været etableret en mere permanent gruppe, som er organiseret under den
fælles menighed. Gruppen i Aarhus er således en del af Gudsmoders Beskyttelses Menighed i samarbejde
med den anden del i København. Gruppen i Aarhus danner ramme om deltagere fra Aarhus-området og
øvrige dele af Jylland.


===Organisation===

Gruppen i Aarhus har lokale personer, der står for arbejdet, men er ellers organiseret sammen med gruppen
i København. Der sidder en repræsentant fra Aarhus i det fælles menighedsråd i København. Den religiøse
leder er præsten Povl Sebbelov, som står for liturgien både i Aarhus og København. Menigheden er et
godkendt trossamfund. Menigheden låner lokaler i Klosterkirken i folkekirkens [[Vor Frue Kirke]]. I København
har menigheden egne lokaler.


===Medlemmer===

Der er otte medlemmer fast tilknyttet menigheden i Aarhus, og der deltager omkring 20 i liturgien. Deltagerne
er af forskellig baggrund, dvs. både etniske danskere og medlemmer med anden etnisk baggrund. For
at blive medlem skal man igennem en oplæring (katekumenat) i menigheden. Ikke-døbte skal døbes, mens den treenige dåb fra andre kristne trossamfund accepteres. Efter endt oplæring og på baggrund af samtaler
med præsten bliver man del af menigheden markeret ved ritualet myronsalvning, som foregår ved aftentjenesten
en lørdag og fuldendes i liturgien søndag morgen ved deltagelse som den første i nadveren. Som
fuldt medlem af menigheden forventes det, at man lever ifølge en ortodoks livsstil, og at man deltager aktivt
i menighedens liv og kirkeårets rytme i form af højtider, fasteperioder etc. Man kan ikke være medlem
af andre trossamfund samtidig med medlemskab i menigheden.


===Økonomiske forhold===

Menigheden er finansieret via medlemsbidrag og gaver efter formåen. Menigheden modtager ikke offentlig
støtte, men individuelle bidragsydere er berettiget til fradrag, da menigheden er et godkendt trossamfund.


===Religiøs/spirituel praksis===

Menigheden følger en ortodoks kristen praksis. Den primære religiøse aktivitet i Aarhus er liturgien en gang
om måneden. Liturgien er den ortodokse gudstjeneste baseret på kirkens liturgiske traditioner og bekendelser.
Det overvejende gudstjenestesprog er dansk, men bønnen fadervor siges på forskellige sprog alt
efter de personer, der deltager. Hvis der er behov for det, udføres der også dåb, vielser etc. i Aarhus. Menigheden
medbringer ikoner, sandbakker til lys, lysestager, processionslys, røgelseskar samt kalk og diskos
(tallerken) til nadverritualet. Menigheden har udover den religiøse praksis kirkekaffe. Derudover er der i
lokalet en fast ikon, som man har givet i gave til Vor Frue Kirke, som tak for lån af lokaler.


===Eksterne relationer===

Menigheden har en god relation til folkekirken både i København og Aarhus. Der er også en god kontakt til
de teologiske studiemiljøer. Præsten holder foredrag om ortodoks kristendom i flere sammenhænge.


===Forandringer===
Gruppens tilstedeværelse i Aarhus er en forandring i sig selv, ligesom tilbuddet om ortodoks kristendom på
dansk er en forandring i det religiøse landskab i Danmark. 


==Original kilde==

''Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet''. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015.

Link: [http://samtidsreligion.au.dk/fileadmin/Samtidsreligion/Religion_i_Aarhus_2013/online_med_forside.pdf Religion i Aarhus 2013 (online PDF-fil)] (hentet den 15. august 2017)

ISBN:  978-87-92829-45-0


{| style="border:1px solid black; background-color:#EEEEEE; width:100%;padding:0.5em;"
|'''NOTE:''' Artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører.

|}

[[Kategori: Foreninger]]
[[Kategori: Religion]]