Se kilde til Gratiakirken

<div class="tright">{{#display_map:
56.194989822690516,10.200358830662335~[[Gratiakirken]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.194989822690516,10.200358830662335
|align=right
}}</div>

[[Fil:Gratiakirken2.jpg|350px|thumb|right|Gratiakirken. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Gratiakirken''' er en evangelisk-luthersk frikirke, som har mange lighedstræk med den danske folkekirke.Navnet stammer fra latin og betyder ’af nåde’. Gratia henviser til en af den lutherske reformations fem’sola’er’. De fem solaer er:
 
 1. af skriften alene, 
 2. ved tro alene, 
 3. af nåde alene, 
 4. ved Kristus alene, 
 5. ære til Gud alene. 

Det peger hen på den bibelske frelseslære om, at Gud frelser mennesket gratis, altså
uden at mennesket præsterer noget som helst for sin frelse.

Gratiakirken ser sig selv i forhold til folkekirken som en mere konservativ menighed. De to kirker har mange fællestræk, men Gratiakirken mener, at folkekirken er alt for pluralistisk og dermed ikke følger Bibelen. Det væsentligste for Gratiakirken er at se sig selv som en del af kristendommen. Medlemmerne ser sig selv som meget konservative i deres kristendom, og med dette menes der, at kirkens fokus er fuldt ud på Kristus. Kristus er i centrum, og medlemmerne lægger vægt på ikke at gå på kompromis med Bibelen. Deres tro på Gud bunder i, at mennesket har behov for Guds frelse.

===Gruppens historie i lokalområdet===
Gratiakirkens historie begynder i 1978, hvor nogle unge fra andre menigheder rundt om i Danmark flytter til Aarhus. Hos disse unge opstår der et behov for at samles til gudstjeneste i Aarhus, så de ikke længere behøver at tage tilbage til deres barndomshjem for at praktisere deres tro. Disse unge mennesker begynder at samles i husmenigheder i Aarhus, og her afholder de fælles gudstjenester. I 1984 bliver der for alvor gjort noget ud af disse møder. Dette resulterer i, at en missionsforening og nogle studerende danner en reel menighed ved navn Gratia Evangelisk-Luthersk Menighed. Dette sker den 6. juli 1984, og menigheden har
på dette tidspunkt syv medlemmer. Pastor Leif G. Jensen fra Løsning bliver deres præst og sjælesørger.

Et år efter dannelsen flytter menigheden ind i lejede lokaler på Sdr. Ringgade i Aarhus centrum. Kirken ændrer navn til Gratiakirken. Efter fem år i bygningerne på Sdr. Ringgade flytter menigheden til en lagerbygning i [[Bissensgade]]. Dette skyldes, at interessen for Gratiakirken vokser. Lagerbygningen bliver kirkens tilholdssted de kommende 15 år. Her kommer der desuden flere nye tiltag, bl.a. løbesedler og RadioGratia – en radiokanal, som stadig eksisterer. Medlemstallet stiger i årenes løb, og dette er årsagen til, at kirken i
2001 finder en velegnet byggegrund i [[Vejlby]]-[[Risskov]] til opførelse af deres nye kirke. Grunden bliver købt i 2003, og byggeriet går i gang maj 2005. Den nye kirke blev indviet december 2006. I dag er Gratiakirken i Aarhus beliggende på [[Skejbygårdsvej]] 23-25, 8240 Risskov.

===Organisation===
Den øverste ledende gruppe i Gratiakirken er bestyrelsen, som består af præsten og tre bestyrelsesmedlemmer. Præsten er selvskrevet til bestyrelsen, mens resten af bestyrelsesmedlemmerne vælges på demokratisk vis af menighedsrådet. For at være medlem af menighedsrådet skal man være fyldt 18 år, og alle, som er medlem af menighedsrådet, har stemmeret. Alt, hvad der bliver diskuteret på bestyrelsesmøderne, bliver fremlagt for menighedsrådet. Det er meget vigtigt for Gratiakirken, at organisationen er så demokratisk som overhovedet muligt.  
 
Præsten fungerer som den religiøse leder for kirken. I Gratiakirken er der én fuldtidspræst og én deltidspræst. Der er desuden en del frivillige, som varetager forskellige opgaver i kirken. Dette er bl.a. en kasserer, et festudvalg og en radiogruppe.  
 
Gratiakirken er ikke en del af folkekirken, da de ikke mener, at alle præster i den danske folkekirke er kristne. Kirken har derimod tilknytning til andre evangelisk-lutherske grupper. Bl.a. i en større europæisk gruppe, hvor der afholdes møde hvert andet år. Derudover er Gratiakirken medlem af en verdensgruppe, hvor man mødes hvert tredje år. 

===Medlemmer===
Man er medlem fra dåben, men medlemmet bliver først betegnet som et fuldgyldigt medlem, når man er rundet 18 år. Der opereres ikke med en bestemt medlemsbetegnelse. Medlemstallet i Gratiakirken ligger på 45, og dette er en stigning indenfor de sidste 10 år. Årsagen til dette er bl.a., at nye medlemmer kommer i kontakt med kirken, fx ved at blive gift med et medlem af kirken. Ellers skal denne fremgang i medlemstallet ses i lyset af medlemmernes personlige kontakt med andre ’ikke-medlemmer’. Gratiakirken har tidligere benyttet sig af løbesedler for at gøre opmærksom på sig selv. Dette gør sig ikke længere gældende, da kirkens ressourcer ikke rækker så langt. Der er et stort ønske om forøgelse af medlemmer i kirken. Derfor ser kirken genoptagelse af mission som en mulighed.  

Hvis man ønsker at blive medlem af menigheden, så er der nogle forhåndskrav, som skal opfyldes. Dette omhandler bl.a. en samtale med præsten, som vil ske efter behov. Det vigtigste er, at det nye medlem op-læres i troen. Nye medlemmer skal have en tro på Jesus og leve som en kristen. Når man er blevet medlem af kirken, er det væsentligste, at medlemmerne kommer til kirkens gudstjeneste og bidrager økonomisk til kirken. Denne pligt synliggøres ved en underskreven kontrakt.

Menigheden er aldersmæssigt meget spredt. Der er en del ældre, men samtidig opleves det til gudstjenesten, at der også er mange unge familier med små børn. Primært er det etniske tilhørsforhold dansk. Dog er der et par fra New Zealand, som tidligere har været tilknyttet en reformert kirke. Desuden er der forskellige grupper rettet mod de forskellige målgrupper af medlemmer. Bl.a. er der ungdomsmøder hver anden fredag, hvor der er andagt og bibelstudium. Her viser man billeder og forklarer på pædagogisk vis den episteltekst, som er i dagens gudstjeneste. Kirkens medlemmer har et godt kendskab til hinanden, og det mærkes, at der er et meget tæt bånd indbyrdes blandt medlemmerne. 

===Økonomiske forhold===
De finansielle aktiviteter i Gratiakirken bygger primært på frivillige bidrag. Det er medlemmernes helt klare holdning, at de ved at yde denne støtte kan skaffe sig venner i himlen. Kontingentet afhænger af medlemmernes individuelle indkomst. Kirkens indtægter er voksende. Der er et budgetudvalg, som tager sig af de økonomiske forhold. Regnskabet er noget, som er synligt for alle medlemmerne, og derfor får alle menighedens medlemmer en kopi af regnskabet. Den eneste person, som er lønnet i kirken, er præsten.  
 
Udover medlemmernes bidrag modtager Gratiakirken offentlig støtte fra tips- og lottomidlerne. Disse midler er et overskud fra Danske Spil. De penge, som Gratiakirken får tildelt, går bl.a. til støtte af et børnehjem i Brasilien og missionsarbejde i Sydafrika.   

===Religiøs/spirituel praksis===
Bøn, kontakt med Gud og tilgivelse er meget centrale for menigheden. Det vigtigste er det, som Gud giver medlemmerne. Søndagsgudstjenesten anses for at være det vigtigste for Gratiakirkens medlemmer, det handler om mødet med Gud.  

Gratiakirken er en forholdsvis ny kirke i moderne byggeri og er indrettet med et alter, døbefond, knæfald til nadver og en prædikestol til præsten. Desuden har kirken et lille orgel og egen organist. Gudstjenestens varighed ligger på ca. 75 minutter, og forløbet har mange ligheder med den danske folkekirke. Prædikenen er præget af, at der er engelsktalende par. Derfor giver præsten et resume af sin prædiken på engelsk. Desuden bliver der ved gudstjenestens start udleveret dagens program, hvor prædikenen og bibelteksterne både er på dansk og engelsk. Der bliver taget meget hensyn til kirkegængernes børn. Under gudstjenesten er der et rum, hvor børnene kan lege. Dog er der momenter i gudstjenesten, hvor præsten henvender sig direkte til børnene og viser dem billeder fra en bog. Kirkegængerne har et godt kendskab til hinanden. De hjælper hinanden med at tage sig af børnene, og der er en meget uformel stemning i kirken.  
 
Gratiakirken gør brug af Den Danske Salmebog, og præsten er i præstekjole identisk med den, som præsterne i folkekirken iklæder sig. Bibelen og de lutherske bekendelsesskrifter, som Den Lille Katekismus, er udgangspunktet for Gratiakirken. Derudover er trosbekendelsen vigtig. Menigheden gør brug af tre oldkirkelige trosbekendelser. De væsentligste elementer i selve gudstjenesten er syndernes forladelse, håndspålæggelse og vidnesbyrd om, at Gud er tilgivende. Medlemmer mener, at det at være kristen er at være elsket. 
 
Udover den ugentlige gudstjeneste organiserer Gratiakirken søndagsskole, bibelundervisning og ungdomsmøder. Disse ungdomsmøder er for unge i alderen 13-30 og bliver afholdt hver anden fredag i kirken. Bibelundervisningen foregår hver torsdag, ligeledes i kirken. Udover disse sociale sammenkomster med bibelstudier foretager mange medlemmer desuden individuelle religiøse handlinger i form af bibellæsning og bøn.      
 
===Eksterne relationer===
Kirken har gennem Skat og Familiestyrelsen kontakt til det offentlige. Derudover gør kirken ikke så meget ud af at holde kontakt til offentligheden, herunder de forskellige medier. Generelt har kirken ikke mange eksterne relationer. Dog er det kirkens mål i fremtiden, at disse relationer skal styrkes.  
 
===Forandringer===  
Det stigende medlemstal de sidste 10 år har resulteret i, at kirken har skiftet bygninger. Dette er de væsentligste forandringer hos Gratiakirken. På det organisatoriske plan er der ikke sket væsentlige ændringer. 

=== Se også ===
* [[Kirker i Aarhus Kommune]]

== Litteratur og kilder ==
*''Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet''. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015. ISBN: 978-87-92829-45-0. Link: [http://samtidsreligion.au.dk/fileadmin/Samtidsreligion/Religion_i_Aarhus_2013/online_med_forside.pdf Religion i Aarhus 2013 (online PDF-fil)] (hentet den 15. august 2017)


{| style="border:1px solid black; background-color:#EEEEEE; width:100%;padding:0.5em;"
|'''NOTE:''' Artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører.
|}

[[Kategori: Foreninger]]
[[Kategori: Religion]]