Se kilde til Frederik Niels Laurits Laursen (1889-1947)

[[Fil:Frederik Niels Laurits Laursen (1889-1947).jpg|thumbnail|Frederik Niels Laurits Laursen]]
'''Frederik Niels Laurits Laursen ''' (født den 6. oktober 1889 i Gedesby sogn, Maribo amt, død den 28. juli 1947 i Aarhus) var kriminalassistent og medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] fra den 5. maj 1943 til den 31. marts 1946 for [[Det Konservative Folkeparti]].

Han var søn af murermester Rasmus Laursen og hustru Mathilde Pedersen.

Gift første gang med syerske Dagmar Christine Larsen (født den 3. marts 1888 i Aarhus, død den 13. juni 1957 i Aarhus).
Gift anden gang den 1. december 1923 i Tønder med bridgelærerinde Alma Mollerup Møller (født den 23. september 1892 i Nibe), datter af urmager A.N. Møller og hustru Jørgine).

===Karriere===
Niels Laursen var født på Falster, men kom som barn til Aarhus, hvor han gik på [[Ny Munkegades Skole]]. I 1908 blev han udlært som malersvend, hvorefter han aftjente sin værnepligt og blev korporal. I 1916 blev han ansat ved det kommunale [[Aarhus Politi|politi i Århus]], hvor han i 1919 blev civilbetjent. Samme år blev han ansat ved statspolitiet i København. Her forrettede han tjeneste dels ved statspolitiet, dels ved Københavns opdagelsespoliti. I 1921 blev han forflyttet til Tønder, og i 1922 kom han tilbage til Aarhus, hvor han i 1937 forfremmedes til overbetjent og i 1942 til kriminalassistent af 2. grad.

Fra 1940 var Laursen leder af eftersøgningsafdelingen, der behandlede brand-, volds-, drabs- og sædelighedssager. Under sin lange politigerning opklarede han mange store og vanskelige sager. I sit efterforskningsarbejde holdt han af at gå uden for den slagne systematiske landevej, og hans overraskende metoder har fejret flere triumfer.

===Bridgespilleren===
Hans kombinationsevne var fremragende, men han trænede også flittigt i sin fritid ved bridgebordet. Omkring 1940 var han turneringsleder i Aarhus Bridgeklub og en af klubbens stærkeste spillere.

===Bestyrelsesarbejde===
I en årrække - ligeledes omkring 1940 - var Laursen tillidsmand i kriminalpolitiets 9. kreds og medlem af Dansk Kriminalpolitiforenings hovedbestyrelse. Her udførte han et stort og uegennyttigt arbejde for sine kolleger.

===Politik===
Laursens politiske interesser førte ham ind i Det Konservative Folkeparti, og han sad i byrådet valgt på den konservative liste fra 1943 til 1946, hvor han ikke opnåede genvalg.

===Anden Verdenskrig og tiden derefter===
Under besættelsen undgik Laursen at komme i koncentrationslejr. Til gengæld deltog han aktivt i modstandskampen, og efter den 19. september  1944 var han den ledende inden for politigrupperne i Aarhus. Han blev derved den, der kom til at stå i spidsen for politiets arbejde i forbindelse med interneringerne i Aarhus ved kapitulationen.

Efter befrielsen var hans sidste store opgave opklaringen af mordet på oberst Riis Lassen. I 1946 blev Laursen sygemeldt, og et års tid senere døde han, 57 år gammel.

===Medlem af eller byens repræsentant i ...===
*[[Sygehusudvalget]] 1943-46
*Udvalget for det [[Aarhus Offentlige Slagtehus|Offentlige Slagtehus]] 1943-46
*Udvalget for [[Århus kommunes markvæsen|Markvæsenet]] 1943-46
*Lønudvalget 1943-46
*[[Skolevæsenet_i_Aarhus|Skolekommissionen]] 1943-46
*[[Boligkommissionen]] 1943-46
*[[Ole Rømer Observatoriet|Observatoriets]] bestyrelse 1943-46
*Bestyrelsen for [[Aarhus Ridehal]] 1943-46
*Repræsentantskabet for [[Mindeparken]] 1943-46
*Århus amts skoleråd 1943-46

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]