Se kilde til Den Etiopisk-Ortodokse Menighed i Århus (Tewahedo kirke)

Den etiopisk-ortodokse kirkes historie begynder i år 330, hvor kristendommen blev statsreligion i Etiopien. Igennem historien har kirken oplevet en række spaltninger, både i forhold til øvrige kristne trossamfund og internt i kirken. Den største spaltning skete efter afslutningen af perioden med kommunistisk styre i Etiopien, hvor kirken blev delt i to fløje. Menigheden i Aarhus har ikke markeret et bestemt tilhørsforhold til én af de to primære fløje i den etiopisk-ortodokse kirke, og den er derfor ikke anerkendt af de to grene.  

 
===Gruppens historie i lokalområdet=== 

Menigheden blev stiftet i 1997 på initiativ af Yirdaw Bekele, der kom til Danmark i 1995. Da der ikke var en etiopisk kirke i Aarhus, stiftede han menigheden på baggrund af sine erfaringer fra tidligere menigheder i Sudan. Kirken låner lokaler af Helligåndskirken (folkekirke). Yirdaw Bekele fungerede som diakon, dvs. medhjælper for præsten og menigheden, og var ikke ordineret præst. Siden har kirken fået sin egen præst og er nu ikke længere afhængig af besøgende præster for at afholde gudstjenester og dåb.  
 
 
===Organisation=== 

Da kirken i Aarhus ikke er anerkendt af de officielle retninger af etiopisk-ortodoks kristendom, er den heller ikke underlagt biskopper og ledere fra de officielle kirker. Men der er dog tæt kontakt til andre etiopiske kristne og menigheder i Europa. Kirken er organiseret med et menighedsråd og mødes til generalforsamlinger med demokratiske afstemninger blandt medlemmerne. Præsten er ordineret i Etiopien, og der er også en diakon tilknyttet kirken, som hjælper præsten og står for undervisningen i menigheden (se under religiøs/spirituel praksis).  
 

===Medlemmer=== 

Der er ca. 50 aktive medlemmer i kirken, som betaler til kirkens arbejde. Derudover er der en række passive medlemmer, som deltager i arrangementer. For at blive medlem af kirken er det et krav, at man er døbt. Medlemmerne er af etiopisk baggrund og er primært bosat i Aarhus, men kirken dækker hele det jyske område. Der er en jævn alders- og kønsfordeling.  
 
 
===Økonomiske forhold===

Kirkens økonomi er baseret på kontingent fra medlemmerne. Derudover er der blevet bevilget et engangsbeløb til præstens rejse fra Etiopien fra kirken i Etiopien. Kirken har ikke udgifter til lokaler, da man låner Helligåndskirkens lokaler. Kirken har en meget lille økonomi og er afhængig af særlige indsamlinger i menigheden, hvis der skal afholdes større udgifter.  
 

===Religiøs/spirituel praksis=== 

Kirkesproget er det etiopiske sprog amharisk. Man mødes om lørdagen til gudstjeneste og om søndagen til søndagsskole. Gudstjenesten indeholder salmesang, nadver og prædiken og er baseret på en etiopisk kristen, oldkirkelig praksis. Derudover afholder man de traditionelle kristne højtider. I kirkerummet er der kors og ikoner.  
 
De har også bibelundervisning for børn og voksne. Og der afholdes fælles fester i forbindelse med kristne højtider og etiopiske kulturelle højtider, såsom nytårsfesten i september. En anden religiøs praksis er fasten. 

 
===Eksterne relationer===

Der er kommet en etiopisk kristen kirke i København, som er et godkendt trossamfund. Derudover er der kontakter til Tværkulturelt Center i København. Relationen til folkekirken er god igennem samarbejdet med Helligåndskirken.  
 

===Forandringer===
 
Det er en central forandring, at gruppen nu har sin egen præst. Tidligere var gruppens aktiviteter primært ledet af diakonen, som ikke må varetage gudstjenester eller stå for dåbshandlingen alene. Tidligere fandt dåb derfor sted i Den Katolske Kirke, men i dag, hvor der er en præst tilknyttet menigheden, har man mulighed for at holde gudstjeneste og dåbshandlinger i kirken. 
Ligeledes er der nu en menighed i København, som man har kontakt med. Endnu en væsentlig forandring er, at gruppen har flere betalende medlemmer.  

==Original kilde==

''Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet''. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015.

Link: [http://samtidsreligion.au.dk/fileadmin/Samtidsreligion/Religion_i_Aarhus_2013/online_med_forside.pdf Religion i Aarhus 2013 (online PDF-fil)] (hentet den 15. august 2017)

ISBN:  978-87-92829-45-0


{| style="border:1px solid black; background-color:#EEEEEE; width:100%;padding:0.5em;"
|'''NOTE:''' Artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører.

|}

[[Kategori: Foreninger]]
[[Kategori: Religion]]