Se kilde til Christian Frederik Güldencrone (1741-1788)

<div class="tright">{{#display_map:
56.06692950876562, 10.188978142371864~[[Vilhelmsborg]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.06692950876562, 10.188978142371864
|align=right
}}</div>

[[Fil:Christian Frederik Gyldenkrone fra SB.PNG|350px|thumb|right|Portræt af Christian Frederik Gyldenkrone fra Palle Rosenkrantz' bog "Amtmandsbogen - Portrætter og biografier af stiftamtmænd og amtmænd i Danmark 1660-1935", Arthur Jensens Forlag, 1936. Scannet af Slægtforskernes Bibliotek, https://slaegtsbibliotek.dk/929042.pdf]]

[[Fil:Gyldenkrone, maleri L. Lønberg.jpg|thumb|right|350px|Christian Frederik Gyldencrone til [[Vilhelmsborg]], stiftamtmand 1780-84 med familie efter maleri af L. Lønberg på Vilhelmsborg]]

'''Christian Frederik Gyldenkrone''' (født den 3. juli 1741 i Rethwisch, Schleswig-Holstein, Tyskland, død den 10. november 1788 på [[Moesgård]]) var lensbaron og stiftamtmand over [[Aarhus Stift]] i 1780-1784.

Han var søn af lensbaron [[Mathias Gyldenkrone (1703-1753)]] til [[Vilhelmsborg]] og hustru Friderica Hedvig Albertine baronesse von Goertz (1704-1779).

Gift med Marie Salome von Gambs (1745-1822). Sammen fik de bl.a. sønnen [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)]].

Christian Frederik Güldencrone arvede sit baroni og flere godser i Danmark og Holsten efter sin far, da denne døde i 1753. Af samme grund er hans navn knyttet til [[Moesgaard]], da det er ham, der i årene 1780-1784 lod den nuværende hovedbygning opføre

I 1759 blev han kammerjunker, og i 1765 indtrådte han i det tyske kancelli. Han blev herefter kammerherre i 1766, ridder af Dannebrog i 1774, gehejmeråd i 1779 og gesandt i St. Petersborg i 1780.

I august 1770 blev han blev stiftamtmand over [[Aarhus Stift]] og amtmand over [[Havreballegaard Amt]] og [[Stjernholm Amt]], men blev afskediget fra posten i 1784. Herefter blev han gesandt ved kejserhoffet i Wien, hvor han døde i 1788.

Han skulle have været en dygtig diplomat, men dårlig godsherre, og da han døde, var hans bo fallit. Det var formodentlig en følge af, at han som ung havde han opholdt sig ved hoffet i Versailles og der havde fået smag for et forfinet og kostbart liv. Han forstod tilmed ikke at få sine indtægter til at holde trit med udgifterne.

===Se også===
*[[Aarhus Stift]]

==Litteratur og kilder==
*Kannegaards hjemmeside
*Skeel & Kannegaard Genealogy, http://skeel.info/getperson.php?personID=I1114&tree=ks
*Palle Rosenkrantz: "Amtmandsbogen - Portrætter og biografier af stiftamtmænd og amtmænd i Danmark 1660-1935", Arthur Jensens Forlag, 1936. Scannet af Slægtforskernes Bibliotek, https://slaegtsbibliotek.dk/929042.pdf

[[Kategori:Embedsmænd]]
[[Kategori:Royale, adelige & godsejere]]