Se kilde til Carl Andreas Schjødt (1829-1899)

[[Fil:Carl Andreas Schjødt (Schytte) (1829-1899).jpg|thumbnail|Carl Andreas Schjødt]]
'''Carl Andreas Schjødt''' - nogle steder benævnt som Carl Andreas Schytte - (født den 2. april 1829 i Skanderborg, død den 10. april 1899 i Aarhus) var købmand og byrådsmedlem. 

Han var søn af rebslager Anders Larsen Schytte og hustru Anne Kirstine Rothaus.

Gift i 1853 med Maren Amalie Thomsen (født den 23. april 1831 i Skanderborg, død ca. den 7. januar 1909 i Aarhus), datter af købmand og kæmner Lars Thomsen og hustru Frederikke Rasmusdatter.

===Købmandsvirksomhed===
I 1853 indrykkede Carl Andreas Schjødt et avertissement i [[Aarhus Stiftstidende]]: 

: ''”I min nyopbyggede Gaard paa Frederiksgade har jeg begyndt en velassorteret Colonialhandel, og gjør tillige Indkjøb af Landets Producter til høieste gangbare Priser”.''

Gården lå i [[Frederiksgade]] 40, hvor den irske pub Tir na nÓg i dag (2024) findes. Grunden Frederiksgade 38-Frederiksgade 42 var, før Schjødt opførte sin købmandsgård, ubebygget.

Ud over at sælge kolonialvarer indkøbte Schjødt også skind og uld, ligesom han handlede med foderstoffer som hø og rug. 

I 1869 lod han efter et ''”paa Foder saa knapt Aar”'', opkaste tang på stranden. Igen i 1876 kunne man købe tang igennem Andreas Schøjdt. Prisen var 1. kr. pr. læs, og det kunne afhentes ''”paa en for Kjørsel beqvem Plads syd for Svineslagteriet”''.

I 1877 blev Schjødt involveret i jernbanen, da han blev agent for den i Randers baserede jernbanevognfabrik Scandia. Af annoncer i avisen fremgår det også, at han handlede med Flensborg-tagsten.

===Poster===
I 1860 blev Schjødt valgt som ligningsmand, en post, han i 1863 blev genvalgt til. I 1869 trådte Schjødt ud af [[Ligningskommisionen]]. 

Schjødt var også med i [[Aarhus Handelsforening]]s bestyrelse over to perioder 1862-68 og 1870-76.

I februar 1872 indtrådte C.A Schjødt i [[Aarhus Byråd]], hvor han sad indtil januar 1876. 

Han var også aktionær i [[Det jydsk-engelske Dampskibsselskab]].

I 1861 blev Schjødts formue opgivet til at være 62 Rdr. og 32 Sk., mens den i 1864 var steget til 81 Rdr. og 50 Sk. I 1878 var Schjødt skattepligtige indtægt 3.600 kr. og han betalte en skat på 194,40 kr.

I 1869 havde Schjødt et avertissement i avisen for en bortkommen ''”sortbroget Ko i Kælvestand”''. Om Schjødt fik leveret sin ko tilbage, vides ikke.

===Afvikling===
I 1874 havde Andreas Schjødt endnu et avertissement i avisen: 

: ''”Jeg tillader mig herved at meddele et æret Publikum, at jeg fra Dato har overdraget den af mig førte Handel med Colonial-& Hørkram varer samt Gjær til Hr [[Andreas Sørensen]], hvem jeg paa det Bedste anbefaler.... Jeg fortsætter selv min Handel med Korn, Smør i Foustager og Fourage, hvilket sidste modtages til enhver Tid. Aarhuus, d. 1. Mai 1874 A. Schjødt”''
 
Altså blev detailhandlen overtaget af købmand Rasmus Sørensen, mens Schjødt selv fortsatte sin handel med smør, korn og foderstoffer. I 1887 købte samme købmand Sørensen købmandsgården på Frederiksgade 40 af Schjødt for 29.000 kr.

I slutningen af sin karriere handlede Schjødt med byggegrunde. Ved villakvarteret Sorgenfri – omkring [[Artillerikasernen]] i [[Langelandsgade]] - solgte han i 1887 to grunde til henholdsvis forretningsfører Joh. P. Jensen og murer R. Rasmussen. Igen i 1893 solgte Schjødt en 1776 kvadrat alen stor grund samme sted til murermester N. Simonsen for 1,60 kr. pr kvadrat alen. I 1898 solgte Schjødt en grund ved [[Falstersgade]] til murermester O.A. Buch for 16.000 kr. 

I 1899 døde Carl Andreas Schjødt, 70 år gammel.

==Kilde og litteratur==
* [http://www.sejrssedler.dk/search_listing?people=Schj%C3%B8dt Opslag på Schøjdt i Sejrssedler.dk] 
* Århus Stiftstidende 17.06.1853, 03.03.1854, 28.08.1860, 17.01.1861, 14.09.1863, 13.01.1864, 04.01.1869, 11.08.1869, 25.08.1869, 02.05.1874, 03.11.1876, 29.07.1877, 09.12.1878, 04.12.1887, 27.07.1893, 15.01.1898, 11.04.1899, 12.04.1899
*Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968. Universitetsforlaget i Aarhus 1968. 

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]