Se kilde til Axel Handevitt-Haar (1935-)

[[Fil:Axel Handevitt-Haar (1935-).jpg|thumbnail|Axel Handevitt-Haar]]
'''Axel Handevitt-Haar''' (født den 6. januar 1935 i Esbjerg, død den 25. oktober 2013 i Perth, Australien) var hotelejer, rådmand samt medlem af Aarhus Byråd fra 1970 til 1986 for [[Venstre]].

Han var døbt Axel Haar-Nielsen, men tog i 1982 navneforandring til Handevitt-Haar<ref>Kirkeborg Esbjerg Vor Frelser sogn</ref>. Navnet Handevitt stammede fra farmoderens slesvigske slægt.

Han var uddannet tjener og havde arbejdet for søværnet på Grønland.
To år senere blev han valgt til [[Aarhus Byråd|byrådet]] for partiet [[Venstre]]. Axel Handeviit-Haar blev i 1970 valgt til byrådet for Venstre og var rådmand for Magistratens 5. afdeling og medlem af Århus Købstads Magistrat i perioden 1971-86.

===Karriere===
Under overskriften ”Ung mand med lynkarriere” blev Axel Haar-Nielsen i dagspressen introduceret for aarhusianerne. Han var blevet valgt til byrådet i den nye storkommune for partiet Venstre i 1970. Efter blot tre år i byen blev han rådmand efter forinden at have været ordfører for partiet. Han var dog allerede på vej til at blive et kendt ansigt i byen efter købet af byens nye storhotel, Hotel Atlantic i 1968 i en alder af blot 33. Han var uddannet som tjener og havde efterfølgende haft opgaver i søværnet på Grønland. Hjemvendt købte han en vinstue i Esbjerg, og herefter arbejdede han sig op i restaurations- og hotelbranchen.   

===Politik===
Den 1. december 1971 afløste han Alfred Mougaard som rådmand, da han på grund af sygdom måtte forlade Magistratens 5. afdeling (fjernvarme og trafik). Her fortsatte han som rådmand til udgangen af 1985. Forinden havde han meddelt, at han ikke ønskede at fortsætte i politik.   

Det var store opgaver, der lå på afdelingen efter kommunalreformen i april 1970. Den kollektive trafik i storkommunen skulle samordnes og moderniseres. Det var således Axel Haar-Nielsen, der den 7. november 1971 sagde farvel til byens sidste sporvogne og introducerede gågader i midtbyen. Han huskes også for realiseringen af milliard-projektet Varmeplan Aarhus, der betød anlæg af en stor fjernvarmering fra Studstrupværket i nord mod Skanderborg i syd. Herfra skulle borgerne forsynes med fjernvarme, et restprodukt fra elektricitetsproduktionen på værket. En helt ny havnepolitik indgik også i rådmandens overvejelser. Han havde konstateret et faldende overskud, og for ham betød det, at havnen måtte satse på den moderne containertrafik, der var under udvikling. Efter byrådsvalget i marts 1978 og den efterfølgende konstituering måtte rådmandsposten til 5. afdeling besættes gennem lodtrækning: Den radikale byrådspolitiker Inger Lillelund tabte. Axel Haar-Nielsen kunne fortsætte endnu en periode.   

===Efter den politiske karriere===
I december 1984 meddelte han pludselig, at han ville forlade politik efter 25 år. Som om det ikke var nok at forlade politik, havde han også skiftet navn til Handevitt-Haar og besluttet ikke blot at forlade byen, men også Europa, idet familien ville nedsætte sig i Australien for herfra at drive en import- og eksportforretning. Som rådmand blev han efterfulgt af Lone Hindø fra [[Socialistisk Folkeparti|SF]]. Det gav naturligvis kraftig genlyd, men aftaler med de konservative kunne ikke falde på plads, hvorfor partiet [[Venstre]] følte, at det fik mere ud af en konstitueringsaftale til venstre side i byrådssalen.    

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside. Forfatter: Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond, 2010.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]