Se kilde til Agathon Just Müllertz (1842-1909)

<div class="tright">{{#display_map:
56.164517, 10.203321~[[Aarhus byråd]];
|width=350
|height=200
|zoom=15
|center=56.164517, 10.203321
|align=right
}}</div>'''Agathon Just Müllertz''' (født den 15. maj 1842 i København, død den 16. januar 1909 i Aarhus) var arkitekt, overbanemester samt medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] fra den 6. januar 1882 til den 31. december 1887.  

Agathon Just Müllertz blev gift den 15. maj 1874 med Caroline Mathilde Licht, født i 1852 i Helsingør, død den 24. januar 1921 i Aarhus, datter af premierløjtnant Carl Christian August v. Licht og hustru Eleonore Christine Wilhelmine Falck. I forbindelse med parrets sølvbryllup i 1899 donerede parret et beløb til uddeling blandt enkerne i [[Aarhus Haandværkerforening|håndværkerforeningens]] [[Håndværkerforeningens Asyl|asylboliger]] i [[Paradisgade]].

===Karriere===
Müllertz havde haft sin opvækst og ungdom i København. Sin praktiske uddannelse fik han som tømrer, og gennem dette arbejde erhvervede han sig de forudsætninger, der var nødvendige, for at han kunne videreuddanne sig som arkitekt. I en årrække var han med i ledelsen af forskellige byggearbejder, bl.a. Hotel d'Angleterre, og den faglige ballast, han modtog her, var sammen med gode anbefalinger fra hans foresatte, medvirkende til, at han i 1873 fik stillingen som bygningsinspektør ved De jydsk-fynske Jernbaner i Aarhus. I 1878 udnævntes han til overbanemester her. 

===Arkitektur og projekter i Aarhus===
Parallelt med dette arbejde virkede Müllertz som arkitekt og ledede et kursus i fagtegning, og efterhånden kom denne side af hans virke til at optage hovedparten af hans tid, hvorfor han i 1883 tog sin afsked fra Statsbanerne. 

Omkring 1896 boede Müllertz på [[Høegh-Guldbergs Gade]] 129, hvorfra han udbød kursus i fagtegning. Da han i 1902 flyttede til en nu nedrevet villa på [[Vesterbrogade]] 45, fortsatte tegneundervisningen herfra. 

I den følgende periode blev han brugt til mange større arbejder. Han var således med til at tegne [[Artillerikasernen]] ved [[Langelandsgade]], og han forestod opførelsen af [[Skt. Pauls Kirke]] og [[Ny Munkegades Skole|Borgerdrengeskolen]] i [[Ny Munkegade]]. I de sidste leveår trængtes han imidlertid tilbage af yngre arkitekter. Müllertz' faglige dygtighed anerkendtes fra mange sider, og den kom ikke blot hans egen forretning til nytte. Han virkede således som taksationsmand ved brandforsikringen og som vurderingsmand for kreditforeningen. 

På flere projekter arbejde Müllertz sammen med arkitekten [[Sophus Frederik Kühnel]].

===Politik===
Byrådet, hvori han havde sæde fra 1882 til 1887, forstod at bruge hans saglige kapacitet. Müllertz var i sit arbejde ''solid og pålidelig''. Han gjorde aldrig meget væsen af sig selv, men hans ''sympatiske fremtræden'' gav ham en stor bekendtskabskreds.   

===Medlem af eller byens repræsentant i...===
*[[Århus_Kommunes_bygningsinspektorat|Bygningskommissionen]] 1882-87
*Udvalget for bygninger og inventariesager 1882-87
*[[Brandkommissionen]] 1882-87
*[[Udvalget for vejvæsenet]] 1882-87
*[[Brolægningsudvalget]] 1882-87
*Svendeprøvekommissionen 1885-87

==Litteratur og kilder==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Århus Stiftstidende: 18.08.1896, 15.05.1899, 02.10.1902, 29.04.1908, 
* [http://www.sejrssedler.dk/ Opslag i Sejrssedler.dk]]

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]