Se kilde til Svend

'''Svend''' var biskop i Aarhus i 1325-1352.

Biskop Svend nåede lige at tiltræde bispedømmet i Aarhus, før en række danske stormænd trådte i forbund med Grev Gert og afsatte kong Christoffer II i 1326 og i stedet tog den slesvigske Valdemar til konge. Svend medbeseglede hans den nye konges håndfæstning, og han nævnes blandt de stormænd, som gav deres samtykke til, at Sønderjylland blev forlenet til Grev Gert.

Efterfølgende blev han dog en ivrig tilhænger af den afsatte konge og hans slægt og forlod på et tidspunkt endda stift for at opsøge Christoffer II's yngste søn, Valdemar, i Tyskland. Det lykkedes i 1338, hvor de to befandt sig i byen Greifswald i 1338, og kun to år senere vandt Valdemar den danske krone. Under hans følgende kampe om at blive på magten støttede Svend ham så godt, han kunne. Det førte til, at han i 1343 blev taget til fange af holstenerne og en tid sad fængslet på Padeborg (nu Sparresholm). Under hans fangenskab lå Aarhus Stift i interdikt, men året efter slap Svend fri og vendte tilbage til sin bispestol. 

I 1352 overværede han som biskop et rigsmøde i Kalundborg, men må være død kort derefter.

Efter [[Aarhus Domkirke]] led store skader efter en brand i 1330, præsterede biskop Svend at få pavens tilladelse til at anvende en stor del af stiftets kirkers tiender til at genopføre den. Genopbygning blev udført i gotisk stil og fandt sted frem til ca. år 1500, og det er dette arbejde, der i høj grad har givet domkirken sit nuværende udseende.