Se kilde til Ole Nordenhof (1944-1991)

'''Ole Nordenhof''' (født i den 8. november 1944 i Viby, død den 21. december 1991) var en jazzpianist og komponist, der i 1970’erne spillede på forskellige spillesteder i Aarhus, både solo og i en række forskellige ensembler.

Ole Nordenhof var søn af kapelmester [[Harry Nordenhof (1906-1979)|Harry Nordenhof]] og Alice Nordenhof, og allerede som treårig begyndte han at spille klaver. Som ung begyndte han på musikkonservatoriet, men sprang fra igen da ”det akademiske miljø” ikke passede ham.

I slutningen af 1960’erne begyndte Ole Nordenhof at spille i Aarhus, først som ”hyggepianist” på restauranter, siden som saxofonist i [[Peder Pedersens Big-band]], og endelig, fra 1969, som pianist i en række forskellige konstellationer, sammen med andre Aarhus-jazzmusikere som [[Jørgen Elniff]], [[Poul Ehlers]] og [[Ed Jones]]. 

Hans repertoire spændte bredt fra progressiv jazz-rock i bandene [[Natdamperen]] og [[Blue Sun]], over traditionel New Orleans-jazz med orkestret [[Arosia]], til akustisk jazz, med ham selv i centrum på klaveret. Med hans egne ensembler udgav han to album, Light Shapes Rainbows med Ole Nordenhof trio i 1979, og det eponyme Ole Nordenhof Kvartet fra 1984 (dog optaget allerede i 1979).

Gennem sin karriere spillede Ole Nordenhof i næsten hele Vesteuropa, og han opholdt sig også et halvt år i Marokko i 1966. Hovedsageligt spillede han dog i Aarhus på spillestederne [[Trinbrædtet]], [[Tagskægget]] og [[Bent J]]. I 1979 vandt han ”[[gaffelprisen]],” uddelt af [[Jazzselskabet Aarhus]] til årets jazzmusiker. 

I slutningen af 1960’erne blev han ramt af sklerose, der langsomt både lammede ham og gjorde hans syn dårligere. Fra 1979 sad han i kørestol, og i 1981 gav han sin sidste koncert som jazzpianist. Han blev ved med at komponere, selv efter han havde mistet synet, og måtte diktere noderne til en ven. Efter eget udsagn blev han ”kristen af at blive syg”, og begyndte at komme i [[Fredenskirken]] i Viby, hvis kor han komponerede musik til. I oktober 1983 blev hans hånd knust i en bilulykke, og han kom ikke til at spille klaver igen. Han døde i 1991.