Se kilde til Jul. A. Jørgensens Kiks- og Biscuitfabrik

[[Fil:Julius a jørgensen.jpg|250px|thumb|right|[[Julius Albert Jørgensen]]]]
 
[[Julius Albert Jørgensen]] blev født i Silkeborg og fik uddannelse i København som urtekræmmer og ekspeditør. Med lånestøtte fra Nordisk Kaffekompagni kunne han i 1902 overtage Jacob Jacobsens kaffe en gros og detailforretning i [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 27|27]] i Aarhus. Forretningen var i fremgang, og efterhånden fik te og chokolade en væsentlig stilling i det oprindelig meget kaffeprægede varesortiment. I 1907 begyndte Jul. A. Jørgensen at sælge småkager, som blev leveret af hjemmebager J. Jensen i [[Kongsvang]]. Salget af småkager gik godt, og der blev indrettet et kælderbageri hos både Jul. A. Jørgensen og J. Hansen. Efter at hjælpemaskiner var anskaffet, kunne produktionen øges til 50 dåser kager (150 kg) om dagen. Derefter købte Jul. A. Jørgensen en ejendom i [[Herluf Trolles Gade]] 7 og indrettede den med to bageovne til produktion af småkager, kransekagestænger, m.m. I 1914 begyndte en egentlig industriel kageproduktion, da Jul. A. Jørgensen anskaffede en kiksekagemaskine og en kulfyret kiksovn med meterlange transportkæder. I 1917 afhændede han butikken i [[Guldsmedgade]] og helligede sig erhvervet som kagebager og sukkervarefabrikant. 

[[Fil:Jørgensens Kaffehandel (Ukendt) 1909.jpg|300px|thumb|right|Jul. A. Jørgensens Kaffehandel i [[Guldsmedgade 27]], 1909.]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.172398,10.218836~[[Jul. A. Jørgensens produktionsfabrik i Herluf Trolles Gade 7]];
|width=320
|height=178
|zoom=15
|center=56.172398,10.218836
|align=right
}}</div>

I 1935 blev firmaet omdannet til et aktieselskab, og kapaciteten blev forøget ved, at Jul. A. Jørgensen købte Reinhard van Hauens fabrik i København. Produktionskapaciteten i København bidrog til at forhindre store kundetab, da fabrikken i Aarhus brændte ned i 1936. Forskellige alternative produktioner såsom marcipan og makaroni blev forsøgt, men i det lange løb var det kiks- og biscuit-produktionen, der kom til at definere Jul. A. Jørgensens fabrik i Aarhus. Fabrikkens varemærke blev de tynde, runde, sprøde og søde Marie-kiks.

Fra 1943 til 1965 var Jul. A. Jørgensens søn, fabrikant Flemming Jørgensen, daglig leder af fabrikken. I 1959 var det besluttet at flytte fabrikken til Horsens, og det svenske firma A/B Stockholms Kex-fabrik var blevet opkøbt og demonteret med henblik på genopførelse i den planlagte nye fabrik i Horsens. Nogle af maskinerne fra den svenske fabrik var taget midlertidigt i brug på fabrikken i Aarhus, mens resten var oplagret i Horsens. En eksplosionsagtig brand den 19. september 1959 reducerede fabrikken til en ruindynge, og planen om en flytning til Horsens blev opgivet. Kommunen ville ikke tillade en genopførelse af fabrikken i [[Herluf Trolles Gade]], men i stedet blev fabriksgrunden i februar 1960 mageskiftet med et areal på 10.600 m<sup>2</sup> i Helsingsforsgade 4. På den nye grund blev der opført en højmoderne, næsten fuldautomatisk fabrik med en produktionskapacitet på 180.000 kiks i timen, hvilket var meget mere end forgængerens kapacitet. 

Den nye fabrik blev indviet i maj 1961, og i oktober samme år blev det meddelt, at ejerskabet over fabrikken per 1. november ville overgå til det amerikanske firma General Foods Corporation. På det tidspunkt havde fabrikken 150 ansatte. Overtagelsen gav fabrikken en tiltrængt kapitaltilførsel, men på længere sigt viste det sig, at den medførte forstærket bureaukrati og svækket indfølingsevne over for det danske marked. Sammen med fire andre kiksfabrikker udgjorde fabrikken hele den producerende danske kiks- og biscuitbranche, men alligevel var den i 1971 tæt på at lukke. Den blev i stedet overtaget af Göteborg Kex. I 1976 skiftede fabrikken navn til Göteborgs Kex (Danmark) A/S, og den havde da ca. 120 ansatte. I 1981 blev fabrikken lukket, og produktionen af kiks blev flyttet til Göteborg. I 1982 overtog kødfabrikken Defco Helsingforsgade 4, hvor kødfabrikken, men Defco flyttede til nye bygninger på Gunnar Clausens Vej i Viby, og fabrikken blev nedrevet i 2020.