Se kilde til Jens Jensen Wissing (1656-1697)

<div class="tright">{{#display_map:
56.15645876821859,10.199358507309238~[[Aarhus Mølles placering inden den flyttedes til Den Gamle By]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.15645876821859,10.199358507309238
|align=right
}}</div>

'''Jens Jensen Wissing''' (den Yngre) (født i ca. 1656, død i 1697 i Aarhus) var kammerråd og ejer af [[Aarhus Mølle]] i perioden 1682-1697.

Han var søn af Jens Jensen Wissing (den Ældre) og hustru Else.

Gift første gang den 29. juni 1680 med Martha Elisabeth v. Meulengracht (1659-1694), datter af Hans Petter Arentsen van Meulengracht og Birthe Jørgensdatter Horster. Sammen fik de fem børn.<br>Gift anden gang den 2. april 1696 med Ingeborg Foss (1675-1738), datter af Mathias Nielsen Foss og Margrethe Axelsdatter Aand. Sammen fik de et barn.

Jens Jensen Wissing arvede Aarhus Mølle efter sin far af samme navn, og han blev den første ejer af Aarhus Mølle, der fæstede bo i den.

Jens Jensen Wissing var en velhavende mand og gennem sin tid som mølleejer, opkøbte han grunde og jordstykker nær Aarhus Mølle. Blandt andet fik han i 1688 indlemmet [[Møllekirkegården]] i møllens grund, hvorefter den blev brugt som haveplads til møllen. Til gengæld skulle han betale en afgift til [[Vor Frue Kirke]], som Møllekirkegården havde tilhørt, samt stille en anden plads til rådighed som blegeplads, da kirkegården havde været brugt som sådan. Ud over møllen og haven ejede Wissing også adskillige jordstykker nord for møllen, der udgjorde dele af [[Mølletoften]]. En del af området tættest ved møllen kaldtes [[Mølledammen]] og var et meget omstridt område. Wissing havde i sin tid fået kongelig bevilling på Mølledammen, men pga. stigende utilfredshed med Wissings virke som møller blandt borgerne i Aarhus, måtte han give afkald på grunden, der gik over til at blive byen ejendom. Herefter kaldtes stedet for ''[[Gaasemaaen]]''.

På trods af tabet må Wissing tildeles æren for at have skaffet størstedelen af den jord, som gennem tiden vedblev at tilhøre Aarhus Mølle og var dens og møllejerens økonomiske fundament.

Wissing døde i 1697, hvorefter møllen en tid blev forpagtet af hans svoger (første hustrus søsters mand), stiftsskriver [[Christen Jensen Wegerslev (1650-1723)]]. Det var dog Wissings søn, præsten [[Lorentz Jensen Wissing (1688-1728)]], der arvede ejerskabet af møllen.